| Studie | Datagrundlag | Sammenligning | Hovedkonklusion |
Dupont et al. (2010)
American Journal of Sports Medicine | 32 elitespillere fulgt over 2 sæsoner (123 kampe i national liga og Champions League) | 2 kampe om ugen (72–96 timers pause) vs. 1 kamp om ugen (mindst 6 dages pause) | Skadesraten steg mere end 6 gange ved to kampe om ugen: 25,6 skader pr. 1.000 timer mod 4,1 skader pr. 1.000 timer ved én kamp om ugen. |
Bengtsson, Ekstrand & Hägglund (2013)
British Journal of Sports Medicine | 11 års data fra UEFA Champions League Injury Study (27 topklubber, 8.029 skader) | Op til 4 hviledage vs. mindst 6 hviledage mellem kampe | Samlet skadesrate i ligakampe steg med 9 % (fra 26,6 til 29,0 pr. 1.000 kamptimer), mens muskelskader steg med 32 % ($\text{RR} = 1,32$). Særligt baglårs- og forlårsskader steg markant. |
Bengtsson et al. (2018)
British Journal of Sports Medicine | 14 års prospektivt UEFA-studie med over 130.000 kampobservationer | Op til 3 hviledage vs. 6–10 hviledage mellem kampe | Risikoen for muskelskader var 21 % lavere, når spillerne fik 6 hviledage frem for højst 3 hviledage. Risikoen for baglårsskader faldt med 33 % ved 6 dages pause (hvis spilleren spillede 90 min. i første kamp). |
Howle et al. (2020)
International Journal of Sports Medicine | 42 professionelle spillere fulgt over 3 sæsoner i både national liga og kontinental turnering | Uger med flere kampe (Multi-Match) vs. uger med én kamp (Single-Match) | Den samlede skadesrate (kamp + træning) mere end fordobledes fra 15,6 til 33,7 skader pr. 1.000 timer ($\text{IRR} = 2,13$) i uger med midtugekamp, på trods af reduceret træningsmængde. |
Page et al. (2022)
Sports Medicine | Systematisk review af 8 studier om tætte kampprogrammer i mandlig topfodbold | Tætte kampperioder (under 4 dages pause) vs. normale uger (mindst 4–6 dages pause) | 5 ud af 8 studier viste signifikant øget skadesincidens i kamp under tætte programmer. Til gengæld var den gennemsnitlige skadespause pr. skade ofte lidt kortere i disse perioder.
|
Hvorfor opstår skaderne? (Fysiologisk forklaring)Når et hold spiller søndag-onsdag-søndag eller lørdag-tirsdag-lørdag, har spillerne kun 72 til 96 timer mellem kampene. Fysiologiske studier (bl.a. Nédélec et al., 2012 og Silva et al., 2018) peger på fire primære årsager til, at 3–4 dage ikke er nok:
- Ufuldstændig muskelheling og inflammation: En fodboldkamp involverer hundredvis af excentriske muskelkontraktioner (opbremsninger, retningsskift og sprinter), som skaber mikroskopiske overrivninger i muskelfibrene. Blodmarkører for muskelskade (kreatinkinase, CK) og oxidativt stress (urinsyre) er fortsat forhøjede 72 timer efter kamp.
- Neuromuskulær træthed og ændret biomekanik: Når muskulaturen er udtrættet, ændres de neuromuskulære aktiveringsmønstre. Studier viser, at træt muskulatur absorberer mindre energi før den strækkes, og at spillernes landings- og løbebiomekanik forringes – hvilket især udsætter baglåret (hamstrings) og forlåret (quadriceps) i slutningen af halvlegene.
- Langsom genopfyldning af muskelglykogen: Selvom spillerne indtager kulhydratrige måltider straks efter kampen, forsinker de mikroskopiske muskelskader selve indlejringen af glykogen i type II-muskelfibrene (de hurtige fibre), hvilket ofte tager 72–96 timer at genoprette fuldt ud.
- Akkumuleret belastning ved 90-minutters kampe: Bengtsson et al. (2018) påviste, at den øgede risiko ved et weekend-midtuge-weekend-program primært rammer de spillere, der spiller fuld tid (90 minutter) i den foregående kamp. Spillere, der roteres eller udskiftes tidligt, oplever ikke samme stigning i muskelskader.
| | | |