Fair holdning - jeg tror at Dalsgaard er kommet ind med erfaring og vindermentalitet, der kan gives videre til resten af truppen og forhåbentligt kan medvirke til at ændre strukturerne om at få vinder-dna ind i truppen. Derudover mener jeg at han tidligere holdt et rigtig højt niveau for os-
Du mener en 17-årig der render rundt og spiller nedrykningsspil i 2. divison skal have en rolle som indskiftningsspiller i stort set samtlige kampe. Det forstår jeg ikke.
Gå lidt tilbage og se hvor meget kritik der har været af at vi tidligere ikke hentede de spillere, fx Tonni Adamsen.
Tingager havde vel stort set den profil. Bech var yngre men kom også fra det niveau.
U19 er placeret foran bl.a. Brøndby, FCK og Silkeborg.
Lad mig prøve at komme med mine synspunkter.
Dalsgaard - som case
Jeg er er stadig ikke imponeret af, at vi hentede Henrik Dalsgaard, og hans vinder DNA (Beijmo har næsten samme CV når det kommer til titler). Vi brugte cirka 10 millioner på Jonas Jensen-Abbew ½ år før vi hentede Dalsgaard. Han var 21 år på det tidspunkt. Omkring U21 landsholdet. Der må simpelthen være mere tillid til ens egen scouting, og hvis ikke skal man ikke bruge så mange penge på en spiller. Jeg ved ikke hvor meget vinder DNA Jonas Jensen-Abbew har fået ud af samarbejdet med Dalsgaard, men han har i hvertfald ikke fået mere erfaring. Han har spillet 560 minutter i Superligaen i denne sæson. Det er simpelthen for lidt. Jeg synes spillere til den pris, og i den alder, skal have mere snor. Har man taget fejl i den scouting, så forstår jeg ikke at man ikke solgte ham da man havde bud på ham i det netop overståede vindue.
Strategisk bør vi stole mere på vores scouting.
Spillere fra 1. Division
Jeg er, meget langt fra den holdning at det er os der skal hente den næste Tonni Adamsen, Oliver Sonne osv. Jeg synes vi strategisk er et helt andet sted. Jeg synes ikke vi skal være et hold, med dét budget vi har, skal være en rugekasse for 1. Divisonsspillere der er i starten af 20'erne (kald det 22+). Det må og skal foregå i de klubber under os, f.eks. Silkeborg , AaB eller Viborg - ikke os. Jeg kan godt se os (og ville ønske vi gjorde det) os hente Sanders Ngabo der er 20 år og mega spændende. Sami Jalal samme case, selvom det ikke er en position jeg synes vi mangler en spiller på.
Jeg synes vi skal være afklaret omkring vores plads i fødekæden, men heller ikke bange for at bokse opad.
Jeg kan ikke se FCM, FCK eller FCN hente f.eks. Tim Freriks, Frederik Rieper eller Lukas Klitten, der er store profiler i 1. Divsion, og det synes jeg heller ikke AGF skal. Jeg synes vi skal noget helt andet. Jeg synes vi skal hente unge spillere fra 1. Divison (Ngabo og Jalal som nævnt), og synes egentlig Gyamfi casen stadig er spændende, og mere spændende end Bach/Anker nogensiden har været.
Jeg er med på, at vi så engang imellem glipper en Tonni Adamsen og Mads Larsen, men så må vi bruge vores ækonomiske muskler til at hente dem.
Spillere fra lavere rækker i udlandet
Tingager var en etableret superligaprofil der var solgt ud af ligaen, og til et hold der så rykkede ud af den næstbedste række. Tobias Bech havde stadig alderen til U21 landsholdet, tror endda U20. Han var også solgt ud af Superligaen. Jeg synes dog spillere Serra og Akoto - der begge var 25 år - og langt fra faste i de klubber de kom fra, virker som transfers uden perspektiv. Hvis vi skal være et top-4 hold i Danmark, hvilket på en 3 årig horisont må være målet, så skal vores startere være gode nok til at være startere i 3. Bundesliga. Så når vi henter spillere i en mellemhøj alder i udlandet (kald det 25+), så skal de i min optik ikke være breddespillere. Det skal simpelthen kunne gøres bedre.
Max Power - casen
Jeg synes fra start, at det var strategisk forkert at hente en afdansket spiller fra Saudi Arabien med begrænset spilletid de sidste 6 måneder til at lukke et hul, hvor jeg egentlig synes vi er rimelig godt besat. Det mener jeg stadig. Han har været til rådighed i 20 kampe, og spillet 226 minutter (cirka 11 minutter pr kamp). De minutter må simpelthen være så ubetydelige, at det - for mig - virker forkert at man bruger en 31 årig spiller til.
Om det skulle være Hjalte Lærke, eller en anden spillere på 17-18 år, der har mere perspektiv betyder mindre. Nu var Hjalte Lærke bare aktuel omkring AGF, så interessen har været der, og det har den nok af en årsag. Han har til info været med i 17 kampe, og starte 15 af dem.
Jeg synes bare, strategisk, at en plads - så yderligt i truppen - ikke bør besættes af en 31 årig, og specielt ikke en spiller man henter. Jeg er med på, at give sådan en rolle til f.eks. Nicolai Poulsen engang, fordi han har været en del af truppen, og har en rolle, og ikke skal integreres.
U19
Mht U19, enig, omend SIlkeborg skilte os ad i dag (hvilket jeg blev frustreret af at se), og FCK er 2 kampe bag os så vi er reelt set 1 point fra dem (de har også 2 måske 3 spillere der stadig kunen spille U19 i SL truppen).