Hvad fanden skete der lige???
Jeg så Farum - Herning/Ikast (tak til "Jøden" for at bringe dén på landsækkende TV) med et nervesystem i absolut alarmberedskab. Da dén sluttede kiggede jeg på min hustru (ja hende, der tidligere på dagen havde købt adgang til Viaplay for at se kampen) og sagde, at nu kunne det faktisk gå hen at ske.
Så kørte hun mig ind på Harald Jensens Plads, hvor jeg mødtes med min faste stadionmakker. Vi gik helt ned til Nuevo Communale for lige at hilse på, og så ind i Friheden.
Der var satme fin stemning inde!
Halvandet minut inde i kampen fik den fine stemning et nøk opad.
Derfra kan jeg ikke huske alverden. Jeg så tydeligvis en anden kamp end brugerne herinde, for jeg havde sådan en pudsig følelse af kontrol. Ikke at jeg ikke var ved at gå til og måtte selvmedicinere med kander af IPA, men jeg synes ikke limsnifferne for alvor var farlige (på banen).
Da der blev fløjtet af gik alting helt fra koncepterne! Hold. Nu. Kæft.
Min makker og jeg røg direkte i Champagnebaren og købte en flaske, som vi så sad i ret god ro og orden og delte på trin i nærheden af scenen. Lige dér var det hele sådan lidt...stille og eftertænksomt. Jeg nåede at tænke, at jeg nok godt kunne fungere på arbejde i morgen. Jeg tog fejl.
For vi gik ind til byen, og i takt med at vi nærmede os centrum blev alting langt mindre stille og ikke det fjerneste eftertænksomt. Der var faktisk ikke for alvor tegn på tankevirksomhed ret mange steder. Følelser var der i overflod, og de var alle glade eller vildere. Jeg har aldrig krammet så mange fremmede i mit liv.
Nu sidder jeg og hikker og har begyndende tømmermænd, mens jeg overvejer hvordan jeg skal bluffe mig igennem arbejdsdagen. Jeg arbejder hjemme, jeg skal så sandelig ikke føre automobil i dag.
Jeg har allerede underholdt både drengebarn og hustru med en opdateret version af min julequiz (som var: "hey popquiz! Hvem fører superligaen?) og spurgt, hvem der er danske mestre i fodbold.
De tror det er far-humor og et billigt forsøg på at være morsom.
Faktisk er det bare mig, der virkelig gerne vil have bekræftet udefra, at jeg ikke drømmer!
VI ER MESTRE!
VI ER MESTRE!
VI ER MESTRE!