Hvor er det et helt igennem fantastisk og helt igennem fortjent mesterskab.
Jørn Mader havde engang et sprogligt billede (dem havde han mange af), der gik i retning af : "Det er det, han har stillet vaserne frem for i alle disse år. Nu sætter han blomsterne i dem". Den vending har jeg tænkt på her til morgen. Udover alle os fans, der har været der i så mange utaknemmelige år, så er der også en masse mennesker i AGF, der har arbejdet usandsynligt hårdt for klubben, og som nu kan se kronen på værket. Det er jo ikke ud af ingenting, men på skuldrene af en genrejsning af klubben, der heldigvis har mange fædre imellem. TAK.
Jeg synes, det mest imponerende har været truppens evne til at stå imod rystelser.
Da Wahlstedt droppede, kom Jesper Hansen på banen. Ingen havde drømt om, at han skulle holde dét niveau over en sæson i 2025/2026.
Da Mads Emil Madsen blev solgt, kom Yakob tilbage. Ingen havde drømt om, at han skulle holde det niveau efter 25 måneder uden kampe. Nu er han mester efter at have scoret både årtiets mål og målet, der reelt afgjorde den afsluttende guldkamp.
Da Tingager gik i stykker, steppede Dalsgaard op. I dén grad. Han fylder 37 til sommer, men har været superligaens bedste og vigtigste spiller dette forår. En defensiv klippe og så har han endda krydret det med 1-0 mål i sæsonens to allervigtigste kampe. Det havde end ikke Dalsgaards børn kunne drømme om.
Da Nikolai Poulsen ikke har kunnet komme i omdrejninger i foråret, og Markus Solbakken desværre slet ikke var til rådighed, så kom Magnus Knudsen bare tilbage og har været fuldstændigt outstanding. En spiller, der tydeligt ville klubben, der bare gled naturligt ind i spillertruppen, og som har leveret fra dag 1. Der var vist udbredt tilfredshed herinde med signingen, men ingen kunne have drømt om det impact. Held eller forstand, så er det en af de bedste handler i superligahistorien, og det mener jeg seriøst.
Uanset hvad man måtte mene om AGFs angribere, så har Mortensen (hvilken historie!), Serra (hvilken historie!), Bogere (hvilken historie!) og endda Tchamche alle scoret vigtige, vigtige mål, der har bidraget til, at mesterskabet er kommet hjem. Kollektivt fik de løst opgaven, selv om det stormede undervejs.
Da Carstensen gik ned i mesterskabsspillet, på et tidspunkt hvor han ellers lignede en vigtig profil, kom Jacob Andersen tilbage efter 14 måneders pause. Tænk at han skulle være så solid i den situation, endda med startpladser i begge sider, og tænk, at AGF kunne løse den pludselige udfordring med en spiller af egen avl. Det havde ingen kunne drømme om.
Og så er der altså også et eller andet i forhold til at komme tilbage efter rystelser, når AGF kan fejre sit første mesterskab i 40 år med Jonas Jensen-Abbew på banen. Han får *kun* svære minutter, og noget må han gøre rigtigt, for der kommer til at hænge en fortjent guldmedalje på hans hals. Tillykke!
Og så har vi ikke engang talt om alle dem, der bare har leveret hele sæsonen uden nogle svinkeærinder. Beijmo, Kahl, Links, Arnstad, Bech og sikekrt flere til. Legender. Hele bundtet.
En helt igennem mesterlig trup. TAK.