Det er lidt farligt at regne med 5 år. Flere spillere de har købt er på kortere kontrakter. Pentz, Gregoritsch, Vanleberghe osv
Anderson, Arnstad og Solbakken kostede alle omkring 15 millioner. De to førstenævnte kostede 3 mill i afskrivninger, med Solbakken koster 5 mill i afskrivninger.
Det sagt, så skal de i gennemsnit vel have en nettoindtægt på omkring 100 millioner på transfers for at gå i nul. Kvalifikation til Conference League hvert år vil ændre det til 50 millioner. Det er langt mere sandsynligt.
GFH gav det for 1 år siden yderligere 2-3 år på dette niveau. Så hvis denne sæson ikke bliver rigtig god for dem (pokal og/eller mestre), så kan de stå ved en skillevej - som jeg ser det - allerede til sommer.
Som jeg ser det, så er deres største problem, at GFH ikke har dækket deres tabt, men lånt dem penge. Altså de har ikke fået en kapitaltilførsel, men lånt likvider. Så hvis GFH skruer ned for ambitionerne, så er Brøndby et dårligere sted end før GFH kom til.
Ydermere, så betalte GFH omkring 150-175 millioner for Brøndby. Hvis de skal sælge klubben nu, så har Brøndby pt en gæld til dem (og Jan Bech) på 175-200 millioner.
Så hvis en ny køber vil betale 200 millioner for Brøndby - til GFH - så er klubben gældfri, men det betyder stort ‘bare’ at klubben sparer cirka 1 million kroner pr måned i renter. Så skal de stadig tjene 80-90 millioner er i transfers årligt (netto vel at mærke) før end de er i balance.
Så det korte af det lange er, at Brøndby som det er lige pt, skal i Europa League - allerhelst i Champions League - inden for maksimalt 24 måneder.
Hvis de ikke kommer i europæisk fodbold i sensommeren 26, så ser det ret sort ud for dem som jeg ser det. Så tror jeg GFH enten skruer ned til et niveau hvor Brøndby er i balance (sportsligt budget markant ned), ellers så skal klubben sælges. Det kræver en køber der kan smide 175-200 for klubben (brandet) samt et tilsvarende beløb til de sportslige ambitioner (de har tabt 240-250 mill siden GFH kom til). Sådan en køber er der ikke mange af, og dem der er, de passer nok ikke ind med f.eks Brøndby (Red Bull?).
Så meget som jeg hader Brøndby, så skal det nok passe de bliver mestre i denne sæson og kommer i CL.