Transfervindue Transfervindue vinter 2021/2022
Jeg tænker det er tilladt at gå ud fra, at en ungdomsspiller ikke er "svaret" for vores problemer pt. Men på længere sigt er det måske en anden snak.
Nu er det jo ikke en hvilken som helst ungdomsspiller. Men en, der var vores nok største talent, inden han røg videre. Han har i øvrigt været fast mand på alle ungdomslandshold til og med U19 for et år siden. (Nu skal han kæmpe med om en plads på U21-landsholdet, hvor der er andre spillere foran ham, der rent faktisk spiller: Faghir, Baden, Fenger for at nævne et par stykker.)
Og som tendensen er i moderne fodbold, bliver spillerne yngre og yngre. Som 20-årig er man stadigvæk ung nok til at være ungdomsspiller, men i rigtig mange tilfælde er man allerede seniorspiller på det tidspunkt. FCK's 2 foretrukne kanter pt. er hhv. 16 og 18 år. Og den 18 årige blev kastet i ilden fra dag 1, fordi det 19-årige supertalent blev solgt for 100 mio. kr.
Så er talentet stort nok, er 20 årig på ingen måde for ung. I Championship spillede Brentford med 1 angriber - Toney, som blev den mest scorende nogensinde. I PL spiller de med 2 - Mbeumo - tidligere fransk U21 landsholdsspiller - som er blevet hevet ind fra kanten. Og på bænken sidder den finske landsholdsspiller Forss. Det er hårde vilkår at komme på banen der. Så at han ikke spiller i Brentford, synes jeg ikke på nogen måde er en indikator på, at han ikke skulle kunne bidrage her. Grønbæk var nærmest en af vores bedste fra dag 1 (og ramte så siden en bølgedal), og Mogensen blev vist nok betragtet som et endnu større talent i den årgang i klubben.