New posts

Ny Ceres Park

  • Thread starter Thread starter mono
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 9K
  • Views Views: Views 819K
Man er nok varsom med at forære kostbart vejareal på en attraktiv adresse væk, bare for at løse et trods alt mindre problem med sponsorparkering.
Mig bekendt er både stadion og parkeringsarealerne kommunalt ejede, og kommer til at fortsætte med at være det. Så der er vel ikke tale om at forære noget væk, men mere at ændre forpagtningsaftalen så den også indeholder parkeringen. Men det er tilsyneladende ikke så nemt, ellers var det nok sket allerede.
 
Taget fra artiklen (med fed mine fremhævninger):
Og på et tidspunkt - sandsynligvis i 2024 - går man i jorden til en forventet byggeproces, der vil vare to år, inklusiv nedrivning af det eksisterende.

Det betyder også, at AGF skal genhuses i et stykke tid.

»Det vil ikke være forsvarligt at spille fodbold eller have tilskuere på en byggeplads med stor aktivitet,« lyder det fra projektdirektøren

Det er vel første gang at det bliver sagt, at vi ikke kommer til at spille på området mens der bygges? Det er ellers en tanke JN flere gange har luftet. Jeg bemærker også at tidsplanen stadig virker flydende (sandsynligvis starter man i 2024). Det gør det også mere vanskeligt for AGF, som jo skal have en nødplan parat til at spille andetsteds i to år. Hvor kan man forestille sig at det bliver? Det er et kritisk tidspunkt, lige her hvor vi har store (realistiske) ambitioner om at tage medaljer, vinde pokal og komme i europæisk gruppespil. Hvor skulle vi dog bare have været klar til at bygge i 2020, hvor Coronaen brød ud, men det kunne man selvfølgelig ikke vide.

Kan man spille på Viby Stadion eller i Vejlby Risskov, hvis man nu opstiller mobile tribuner hele vejen rundt? Men der må vel også være nogle krav i forhold til TV-dækning. VIP-faciliteter bliver vel en joke.

Kunne man alternativt spille i Horsens og lave en art shuttle-bus løsning fra midtbyen før kampene?
 
Uanset om Horsens spiller i 1. Division eller Suppen næste sæson, så skal de vel selv bruge deres stadion... Banen kan næppe holde til 2-4 kampe om ugen.
Men det gælder vel alle de reservestadions vi kan komme i tanke om? Ellers skal vi over på plastik i Silkeborg.

Da Aarhus Fremad spillede i superligaen kunne vi dog godt have to hold der spillede på Århus Stadion. Det samme var tilfældet i Odense, dengang der var andet end OB der regerede. Så måske?

Desværre taler vi ikke engang om næste sæson.
 
Kunne man ikke starte med at bygge et atletikstadion til 5000-10000 tilskuere. D.v.s så kan vi spille på den (sæsonkortholdere og sponsorer), i mens de bygger et vores fodboldstadion!?
Jeg tror næppe, at man planlægger et atletikstadion med op til 5.000 siddepladser. Det bliver et anlæg for udøverne og deres nærmeste familier. Så max en enkelt tribune med plads til et par hundrede mennesker. Det andet er der jo heller ikke økonomi til.
 
Man har tidligere talt om 3000 ud fra drømmen om at kunne tiltrække ungdomsmesterskaber.
Atletik er ganske vist (desværre) ikke en sport der trækker mange tilskuere i Danmark, men pas på med at undervurdere det fællesskab der er i sporten. Det er et par hundrede pladser slet ikke nok til!
 
Hvis økonomi og plads tillader det, var det oplagt at bygge atletikstadion sådan, at der kunne stille mobile tribuner til 8-10.000 tilskuere op. Så har du muligheden for at tiltrække større events, og du kan bruge stadion som nødløsning for AGF (samt evt andre Aarhus-klubber, der skulle rykke op / nå langt i pokalturneringen eller lignende).
 
Man har tidligere talt om 3000 ud fra drømmen om at kunne tiltrække ungdomsmesterskaber.
Atletik er ganske vist (desværre) ikke en sport der trækker mange tilskuere i Danmark, men pas på med at undervurdere det fællesskab der er i sporten. Det er et par hundrede pladser slet ikke nok til!
Jeg tror bare ikke, at vi ender ud med et ekstra "stadion" på den måde at der vil blive plads til andet end tilskuere langs den ene langside. Jeg kan stadig ikke helt se for mig, hvor man vil placere atletikken. Måske indvendigt på travbanen?
 
Selvom byggeperioden er 18-24 måneder, så vil AGF ikke være forhindret i at spille der i hele perioden. Man vil begynde nedrivningen inden sæsonen er helt afsluttet imens der stadigvæk kan spilles, og man kunne godt forestille sig en del-aflevering af bane og ca halvdelen af tribunerne, så man kan spille på et stadion hvor der fortsat laves indvendige arbejder i f.eks. VIP-afd. resterende tribuner, og tribunehallerne.

Desuden har der været talt om at genanvende nogle af tribuneelementerne til at opgradere andre stadions i byen. Hvis langsiden f.eks. blev demonteret og genmonteret på Risvangen, så kunne det måske være en mulighed at spille der i en periode?

Jeg vil tro at det er under en sæson, hvor man skal finde et andet sted at spille, men det er svært at sige. Ved store stadion renoveringer som på White Hard Lane og Bernabeu, var det planen at holdet kun skulle være væk i en sæson. Tottenham Stadium var dog lukket i noget længere tid, indtil de var helt færdige, imens Real Madrid spiller på Bernabeu igen, selvom der fortsat bygges (ingen sammenligning med de to klubber i øvrigt).

Selvom byggeperioden er 18-24 måneder, så vil AGF ikke være forhindret i at spille der i hele perioden. Man vil begynde nedrivningen inden sæsonen er helt afsluttet imens der stadigvæk kan spilles, og man kunne godt forestille sig en del-aflevering af bane og ca halvdelen af tribunerne, så man kan spille på et stadion hvor der fortsat laves indvendige arbejder i f.eks. VIP-afd. resterende tribuner, og tribunehallerne.
Fint indspark. Jeg tror også at JN vil efterlyse en løsning der begrænser perioden, hvor vi spiller andetsteds. Men i de oprindelige tanker ville man beholde hovedtribunen og nøjes med at nedrive/opbygge resten. Den tanke tror jeg at man har droppet. Lyder bestemt heller ikke optimalt. Så når man starter nedrivningen er vi nok ude i et år. Så må vi se, hvordan man evt. kan færdiggøre stadion, så dele kan benyttes i sæson 2. Men vi må se, hvilke udfordringer der kommer. De skal nok komme.

Der er vel ikke besluttet noget om, hvornår nedrivningen starter? Forhåbentlig da ikke midt under et mesterskabsslutspil, som du nævner.
 
Der er vel ikke besluttet noget om, hvornår nedrivningen starter? Forhåbentlig da ikke midt under et mesterskabsslutspil, som du nævner.
Det tror jeg er det mindst indgribende, frem for at skulle spille mere end en sæson på et andet stadion. En nedrivning af f.eks. en af endetribunerne, vil jo heller ikke ændre væsnetligt på stadionoplevelsen, i forhold til at spille i Horsens eller Randers.

Jeg er også ret sikker på at det kun er de fredede stadionbygninger som får lov til at blive, resten er nyt. Men derfor kan man jo godt tage det i etaper, så man kan blive på stadion under hele ombygningen, hvis det er prioriteringen. Det vil koste noget mere end hvis man nedriver det hele på en gang og bygger op derfra. Men den gamle stadion ombygning resulterede ikke i at der var behov for at spille et andet sted. Der var dog også væsentligt mere plads omkring banen, og sponsor tribunen blev stort set bevaret, men det kan godt lade sig gøre, hvis man vil betale for det.
 
Jeg tror bare ikke, at vi ender ud med et ekstra "stadion" på den måde at der vil blive plads til andet end tilskuere langs den ene langside. Jeg kan stadig ikke helt se for mig, hvor man vil placere atletikken. Måske indvendigt på travbanen?

Jeg forestiller mig nu også mest noget der minder om Østerbro Stadion (en tribune på en langside og mulighed for at stå langs det meste af løbebanen)
Indvendigt på travbanen har man fra Aarhus 1900 (vel og mærket en cheftræner der er uddannet bygningsingeniør) kaldt urealistisk fordi det skal graves ned for at tribuner ikke går ud over publikum ved travbanen.
 
Jeg kan da sagtens forestille mig at der kommer en/flere løsninger der medfører at der kommer til at blive gravet på travbaneområdet. F.eks. underjordisk parkeringshus. Det ligger jo noget højere end stadionområdet, så der kan ikke være det samme problem med grundvandsspejlet. Men alle fancy løsninger koster selvfølgelig.
 
Latest posts

Back
Top