For nu lige at vende tilbage til denne samtale et par uger senere...
Jeg er kun blevet styrket i min følelse af, at Jakob Poulsen har grebet sin indledende strategi forkert an. Dengang Rösler startede i klubben var han meget tydelig omkring, at der var nogle ting som skulle fikses, fx en Mortensen der skulle spilles anderledes. Han gik ind og foretog nogle tydelige greb og lykkedes forbløffende hurtigt med en turn around. Poulsen, derimod, overtager ansvaret og siger (i hvert fald til medierne) at AGF egentlig er et godt sted, at truppen er god og (bortset fra slutspillet) var en mesterskabskandidat i sidste sæson. Det er vel også derfor, at han ikke ville revolutionere noget, men bare lave lidt småtilpasninger. Jeg tror simpelthen ikke han har været helt klar over, hvor sygt et sted truppen stod gående ind i sommerferien, som jo altså er nogenlunde lige så sygt gående ud af sommerferien. Hvis man ikke vil lave revolutioner efter 7 tomålsnederlag i streg, hvornår skal man så gøre det? Hvilket tidspunkt er bedre til at ændre væk fra den 3-backkæde, der er blevet kørt fuldstændig over i kamp efter kamp? Jeg kan stadig ikke føle Poulsen, endnu mindre efter at han lavede en mini-Rösler i seneste startopstilling. Ikke fordi den løsning ikke giver rationelt mening, for det gør den. Men holdet skriger på disruption, og det eneste rigtige er så at gøre det Poulsenske (være tro mod sine ideer), som jeg tror er en 433 (men jeg ved det ikke rigtigt). Der er brug for en helt klar anden retning.
Følgende skal tages med et gran salt, for det er 90 % fantasi og 10 % indicier. Men jeg forestiller mig at både Thomas Nørgaard og Jakob Poulsen har været til jobsamtale. Nørgaard siger, at der er nogle større problemer som skal fikses, og det kræver en investering i truppen, og han påtænker at foretage nogle svære valg som på kort sigt vil koste på resultaterne. Poulsen siger, at det egentlig er en ret stærk trup, og han vil ikke lave revolutioner, ikke engang skifte formation på kort sigt, for der er jo mange dygtige spillere, og mesterskabsspillet var en outlier. "That's my man!", siger CV. Den perfekte jobsamtale.