New posts

Trænertråden

  • Thread starter Thread starter Rastapopoulos
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 4K
  • Views Views: Views 230K
Trænertråden
Er man i tvivl når man spiller mod Silkeborg eller FCN?

Kent har også en pragmatisk side, som Uwe havde det svært med at håndtere, så ja er svaret.
FCN er FCN og derfor er de lette at spille imod når de ikke rammer dagen men svære at spille imod når de gør pga. de offensive spilleres enorme store individuel kvalitet, så nej er svaret.
 
Kent har også en pragmatisk side, som Uwe havde det svært med at håndtere, så ja er svaret.
FCN er FCN og derfor er de lette at spille imod når de ikke rammer dagen men svære at spille imod når de gør pga. de offensive spilleres enorme store individuel kvalitet, så nej er svaret.
Tjaaaa. Jeg synes nu også Uwe var pragmatisk til tider 4-4-2 i Parken efter at have spillet FCM ud af banen i runden før i en 3-5-2.

Jeg synes Kent Nielsen klart største styrke er hans genkendelighed. Man kan jo nærmest se noget SIF i Fredericia fordi Michael Hansen har taget så meget til sig.
 
Anderson har jo drømt om at prøve noget andet vindue efter vindue, så jeg tror egentlig meget han bare tog denne chance for ikke at gro fast. Han havde sikkert drømt om en større klub for et par sæsoner siden. Jeg ville se mere kød på en konspirationsteori om at Uwe blev stillet andre forventninger i sigte end tidligere: "Brug de talenter, som du ikke mener er gode nok" - og så sagde han op. Men personligt tror jeg nu, det er så simpelt, som at bestyrelsen ikke kunne se Uwe lave en ny turn around med de samme gamle spillere. Sådan tænkte jeg nemlig selv.

En hel anden ting er så, at de fleste træneremner sagtens har kunnet se, at AGF sandsynligvis ikke er et sted pt, som er karrierefremmende. Så vi endte med en, der ikke har alverden at tabe. Jeg kan ikke rigtigt fornemme Jakob Poulsen endnu. Det virker så halvbagt, at han snakker om på et tidspunkt at skifte formation væk fra trebackkæden, men alligevel har han kun justeret lidt på de tre forreste. Der kunne jeg bedre lide, at Riemer går ind og gør, hvad han mener er rigtigt helt fra starten. Poulsen virker til at have forsikret CV om, at han er pragmatiker og ikke vil ændre totalt stil fra dag 1. Og så har han åbenbart nogle traumer med sig fra for voldsomme ændringer hos Viborg. Jeg modsiger lidt mig selv, for jeg har hele tiden talt for, at vi skulle fortsætte i samme stilart. Men den måde Poulsens projekt er blevet præsenteret her til at starte med, er bare så vag. Jeg var aldrig i tvivl om, hvad jeg skulle forvente af et Rösler- eller et David-hold.
Det er sgu også gode bud.

Jeg havde selv udelukket at Uwe sagde op, bare fordi. Men det efterfølgende forløb gør det muligt. Jeg tror dog stadig mest på AGF som den initierende part, men hvordan forliges det med det efterfølgende forløb?

MA har nok villet ud et stykke tid, men er blevet overtalt/ tvunget til at blive. Det var lettere for et tophold, men klausulen sikrede ham retten til at bestemme selv.

Delen om Jacob Poulsen er interessant. Jeg er ikke på samme måde en 'føler', i hvert fald ikke på forhånd. Jeg havde intet forhold til David Nielsen og hans spillestil før et godt stykke inde i foråret. Med Uwe var formation klar, fordi det havde man forberedt sig på, men resten kom senere. Han har ikke indtaget Århus med selvtillid, men det behøver ikke betyde fravær af det. Men - og måske har jeg bare misset diverse indslag (gider ikke se de der små videoer) - han er ikke brændt igennem som introvert intens. Det behøver ikke betyde noget, men er da en kontrast til stort set alle andre trænere i AGF i 25 år eller mere.

Det er positivt med en pragmatisk tilgang, men når man har en ide om hvor man skal hen, forekommer alle skridt i en anden retning som spild. Om JP formår at omstille glidende/elegant eller klodset bliver interessant.

Jeg er spændt, men har også svært ved at bebrejde de der evt synes AGF virker væsentligt mindre ambitiøse end tidligere.
 
En hel anden ting er så, at de fleste træneremner sagtens har kunnet se, at AGF sandsynligvis ikke er et sted pt, som er karrierefremmende. Så vi endte med en, der ikke har alverden at tabe. Jeg kan ikke rigtigt fornemme Jakob Poulsen endnu. Det virker så halvbagt, at han snakker om på et tidspunkt at skifte formation væk fra trebackkæden, men alligevel har han kun justeret lidt på de tre forreste. Der kunne jeg bedre lide, at Riemer går ind og gør, hvad han mener er rigtigt helt fra starten. Poulsen virker til at have forsikret CV om, at han er pragmatiker og ikke vil ændre totalt stil fra dag 1. Og så har han åbenbart nogle traumer med sig fra for voldsomme ændringer hos Viborg. Jeg modsiger lidt mig selv, for jeg har hele tiden talt for, at vi skulle fortsætte i samme stilart. Men den måde Poulsens projekt er blevet præsenteret her til at starte med, er bare så vag. Jeg var aldrig i tvivl om, hvad jeg skulle forvente af et Rösler- eller et David-hold.

Poulsen har sagt flere gange nu, at vi skal kunne spille flere systemer - adspurgt om det skulle være 343 eller 433 sagde han begge dele, og også kunne justere til flere andre.

Jeg synes det giver fin mening, at man tager ændringerne lidt af gangen - så starter med 343.
Det handler jo ikke kun om Poulsen, men også om, hvorvidt truppen har de rette typer til 433 endnu.

Vi skal have en klar vision for, hvor vi vil hen, og så skal den køres mindre risikabelt end Riemer på landsholdet i træningskampe der :D
Jeg tænker det giver fin mening at starte i 343 - da vi også skal kunne spille den formation senere - og er tættest på det vi kom fra, og har spillere til.

Fx giver det mening ift wings/kanter i 433, at vi venter lidt.
 
Poulsen har sagt flere gange nu, at vi skal kunne spille flere systemer - adspurgt om det skulle være 343 eller 433 sagde han begge dele, og også kunne justere til flere andre.

Jeg synes det giver fin mening, at man tager ændringerne lidt af gangen - så starter med 343.
Det handler jo ikke kun om Poulsen, men også om, hvorvidt truppen har de rette typer til 433 endnu.

Vi skal have en klar vision for, hvor vi vil hen, og så skal den køres mindre risikabelt end Riemer på landsholdet i træningskampe der :D
Jeg tænker det giver fin mening at starte i 343 - da vi også skal kunne spille den formation senere - og er tættest på det vi kom fra, og har spillere til.

Fx giver det mening ift wings/kanter i 433, at vi venter lidt.
Jeg er også tilhænger af, at man skifter lidt langsomt. Omvendt kan jeg også se det smarte i, at spille med en 4-back kæde og dermed spille lidt mere i overtal og lidt mere i zoneforsvar, fremfor mand-mand forsvarsspil og den store risiko der følger med dét.

Langt de fleste af de spillere vi har er opdraget i en 4-back kæde, og kender derfor dét bedst. Mange af spillerne pt er omskolet f.eks. Mølgaard, Kahl og til dels Dalsgaard.

Tingager har f.eks. spillet næsten 7 år i AGF, hvor de sidste 3 år med AGF var en 3-back kæde, og tiden i OB og Tyskland var også i 4-back kæder. Man kan diskutere hvor han præsterede bedst, men bronzesæsonen under David Nielsen var i hvertfald på et voldsomt højt niveau.

Mht wings, så kommer det nok i højere grad an på hvordan man vil forsvrer i en 4-3-3, altsom om de skal være på linje (som f.eksa. David Nielsen brugte til sidste - efter inspiration fra Klopp) eller om det er en 6 der ligger alene mellem stopperne og 8'erne.
 
Poulsen har sagt flere gange nu, at vi skal kunne spille flere systemer - adspurgt om det skulle være 343 eller 433 sagde han begge dele, og også kunne justere til flere andre.

Jeg synes det giver fin mening, at man tager ændringerne lidt af gangen - så starter med 343.
Det handler jo ikke kun om Poulsen, men også om, hvorvidt truppen har de rette typer til 433 endnu.

Vi skal have en klar vision for, hvor vi vil hen, og så skal den køres mindre risikabelt end Riemer på landsholdet i træningskampe der :D
Jeg tænker det giver fin mening at starte i 343 - da vi også skal kunne spille den formation senere - og er tættest på det vi kom fra, og har spillere til.

Fx giver det mening ift wings/kanter i 433, at vi venter lidt.
For nu lige at vende tilbage til denne samtale et par uger senere...

Jeg er kun blevet styrket i min følelse af, at Jakob Poulsen har grebet sin indledende strategi forkert an. Dengang Rösler startede i klubben var han meget tydelig omkring, at der var nogle ting som skulle fikses, fx en Mortensen der skulle spilles anderledes. Han gik ind og foretog nogle tydelige greb og lykkedes forbløffende hurtigt med en turn around. Poulsen, derimod, overtager ansvaret og siger (i hvert fald til medierne) at AGF egentlig er et godt sted, at truppen er god og (bortset fra slutspillet) var en mesterskabskandidat i sidste sæson. Det er vel også derfor, at han ikke ville revolutionere noget, men bare lave lidt småtilpasninger. Jeg tror simpelthen ikke han har været helt klar over, hvor sygt et sted truppen stod gående ind i sommerferien, som jo altså er nogenlunde lige så sygt gående ud af sommerferien. Hvis man ikke vil lave revolutioner efter 7 tomålsnederlag i streg, hvornår skal man så gøre det? Hvilket tidspunkt er bedre til at ændre væk fra den 3-backkæde, der er blevet kørt fuldstændig over i kamp efter kamp? Jeg kan stadig ikke føle Poulsen, endnu mindre efter at han lavede en mini-Rösler i seneste startopstilling. Ikke fordi den løsning ikke giver rationelt mening, for det gør den. Men holdet skriger på disruption, og det eneste rigtige er så at gøre det Poulsenske (være tro mod sine ideer), som jeg tror er en 433 (men jeg ved det ikke rigtigt). Der er brug for en helt klar anden retning.

Følgende skal tages med et gran salt, for det er 90 % fantasi og 10 % indicier. Men jeg forestiller mig at både Thomas Nørgaard og Jakob Poulsen har været til jobsamtale. Nørgaard siger, at der er nogle større problemer som skal fikses, og det kræver en investering i truppen, og han påtænker at foretage nogle svære valg som på kort sigt vil koste på resultaterne. Poulsen siger, at det egentlig er en ret stærk trup, og han vil ikke lave revolutioner, ikke engang skifte formation på kort sigt, for der er jo mange dygtige spillere, og mesterskabsspillet var en outlier. "That's my man!", siger CV. Den perfekte jobsamtale.
 
For nu lige at vende tilbage til denne samtale et par uger senere...

Jeg er kun blevet styrket i min følelse af, at Jakob Poulsen har grebet sin indledende strategi forkert an. Dengang Rösler startede i klubben var han meget tydelig omkring, at der var nogle ting som skulle fikses, fx en Mortensen der skulle spilles anderledes. Han gik ind og foretog nogle tydelige greb og lykkedes forbløffende hurtigt med en turn around. Poulsen, derimod, overtager ansvaret og siger (i hvert fald til medierne) at AGF egentlig er et godt sted, at truppen er god og (bortset fra slutspillet) var en mesterskabskandidat i sidste sæson. Det er vel også derfor, at han ikke ville revolutionere noget, men bare lave lidt småtilpasninger. Jeg tror simpelthen ikke han har været helt klar over, hvor sygt et sted truppen stod gående ind i sommerferien, som jo altså er nogenlunde lige så sygt gående ud af sommerferien. Hvis man ikke vil lave revolutioner efter 7 tomålsnederlag i streg, hvornår skal man så gøre det? Hvilket tidspunkt er bedre til at ændre væk fra den 3-backkæde, der er blevet kørt fuldstændig over i kamp efter kamp? Jeg kan stadig ikke føle Poulsen, endnu mindre efter at han lavede en mini-Rösler i seneste startopstilling. Ikke fordi den løsning ikke giver rationelt mening, for det gør den. Men holdet skriger på disruption, og det eneste rigtige er så at gøre det Poulsenske (være tro mod sine ideer), som jeg tror er en 433 (men jeg ved det ikke rigtigt). Der er brug for en helt klar anden retning.

Følgende skal tages med et gran salt, for det er 90 % fantasi og 10 % indicier. Men jeg forestiller mig at både Thomas Nørgaard og Jakob Poulsen har været til jobsamtale. Nørgaard siger, at der er nogle større problemer som skal fikses, og det kræver en investering i truppen, og han påtænker at foretage nogle svære valg som på kort sigt vil koste på resultaterne. Poulsen siger, at det egentlig er en ret stærk trup, og han vil ikke lave revolutioner, ikke engang skifte formation på kort sigt, for der er jo mange dygtige spillere, og mesterskabsspillet var en outlier. "That's my man!", siger CV. Den perfekte jobsamtale.

Super skriv. Sidder sgu tilbage med meget af den samme følelse.

Da jeg gik fra stadion igår aftes tænkte jeg faktisk over hvad JP vil, hvem han er, hvad jeg kan forvente af ham som træner.

Ved David og Uwe var jeg aldrig i tvivl, fra dag 1 vidste jeg hvad jeg ville få, på godt og skidt. Jeg føler ikke JP har sparket døren ind på samme måde, og er det det rigtige for os nu?
 
For nu lige at vende tilbage til denne samtale et par uger senere...

Jeg er kun blevet styrket i min følelse af, at Jakob Poulsen har grebet sin indledende strategi forkert an. Dengang Rösler startede i klubben var han meget tydelig omkring, at der var nogle ting som skulle fikses, fx en Mortensen der skulle spilles anderledes. Han gik ind og foretog nogle tydelige greb og lykkedes forbløffende hurtigt med en turn around. Poulsen, derimod, overtager ansvaret og siger (i hvert fald til medierne) at AGF egentlig er et godt sted, at truppen er god og (bortset fra slutspillet) var en mesterskabskandidat i sidste sæson. Det er vel også derfor, at han ikke ville revolutionere noget, men bare lave lidt småtilpasninger. Jeg tror simpelthen ikke han har været helt klar over, hvor sygt et sted truppen stod gående ind i sommerferien, som jo altså er nogenlunde lige så sygt gående ud af sommerferien. Hvis man ikke vil lave revolutioner efter 7 tomålsnederlag i streg, hvornår skal man så gøre det? Hvilket tidspunkt er bedre til at ændre væk fra den 3-backkæde, der er blevet kørt fuldstændig over i kamp efter kamp? Jeg kan stadig ikke føle Poulsen, endnu mindre efter at han lavede en mini-Rösler i seneste startopstilling. Ikke fordi den løsning ikke giver rationelt mening, for det gør den. Men holdet skriger på disruption, og det eneste rigtige er så at gøre det Poulsenske (være tro mod sine ideer), som jeg tror er en 433 (men jeg ved det ikke rigtigt). Der er brug for en helt klar anden retning.

Følgende skal tages med et gran salt, for det er 90 % fantasi og 10 % indicier. Men jeg forestiller mig at både Thomas Nørgaard og Jakob Poulsen har været til jobsamtale. Nørgaard siger, at der er nogle større problemer som skal fikses, og det kræver en investering i truppen, og han påtænker at foretage nogle svære valg som på kort sigt vil koste på resultaterne. Poulsen siger, at det egentlig er en ret stærk trup, og han vil ikke lave revolutioner, ikke engang skifte formation på kort sigt, for der er jo mange dygtige spillere, og mesterskabsspillet var en outlier. "That's my man!", siger CV. Den perfekte jobsamtale.
Jeg har ikke gidet at slå det op, men jeg tror Uwe havde mere tid med truppen end Jakob Poulsen har haft. Derfor deler Jakob Poulsen opgaven op i mindre korrektioner, altså ingen revolution men en evolution.

Jeg har heller ikke gidet at slå op hvor mange point Uwe havde efter to runder. Men jeg erindre han tabte første kamp. Så maksimalt nu to point mere end Jakob Poulsen.

Jeg føler samtidig, at Uwe overtog en trup med væsentlig mere potentiale, end det Jakob Poulsen - f.eks. Yann Bisseck, Albert Grønbæk og TK. Derfor var det måske også lettere, at stille krav istedet for, som Jakob Poulsen helt tydeligt gør, prøve st banke selvtillid ind i truppen.

Jeg tror der skal mere til, at rette skuden op denne gang - og jeg håber CV er klar over det (målmand plus to mere). Jeg tror samtidig også, at to sejre i træk (nok ikke sandsynligt inde næste to runder) faktisk ville kunne tage en masse vægt ud af den mentale rygsæk mange af spillerne er tynget af pt
 
Super skriv. Sidder sgu tilbage med meget af den samme følelse.

Da jeg gik fra stadion igår aftes tænkte jeg faktisk over hvad JP vil, hvem han er, hvad jeg kan forvente af ham som træner.

Ved David og Uwe var jeg aldrig i tvivl, fra dag 1 vidste jeg hvad jeg ville få, på godt og skidt. Jeg føler ikke JP har sparket døren ind på samme måde, og er det det rigtige for os nu?
I Viborg var han underlagt en klar spillestil som han skulle træne holdet på baggrund af, i AGF er der mere frie rammer til selv at definere spillestilen, og det har han ikke prøvet før, så det tager måske tid, eller også kommer det aldrig.

Det var derfor jeg havde drømt om at CV ville definere denne i AGF også, så det ikke altid er Wieghorst, Riddersholm eller Rösler der skal bestemme hvordan AGF spiller fodbold. Træneren er altid bare på gennemrejse, men hvergang træneren udskiftes, giver det rystelser hele vejen ned igennem ungdomsholdene. Nu ændrer JP så spillestilen igen, og alle de wingbacks der er blevet udviklet ned igennem organisationen i de sidste 3 år, skal til at finde en ny klub at slå igennem i.
 
I Viborg var han underlagt en klar spillestil som han skulle træne holdet på baggrund af, i AGF er der mere frie rammer til selv at definere spillestilen, og det har han ikke prøvet før, så det tager måske tid, eller også kommer det aldrig.

Det var derfor jeg havde drømt om at CV ville definere denne i AGF også, så det ikke altid er Wieghorst, Riddersholm eller Rösler der skal bestemme hvordan AGF spiller fodbold. Træneren er altid bare på gennemrejse, men hvergang træneren udskiftes, giver det rystelser hele vejen ned igennem ungdomsholdene. Nu ændrer JP så spillestilen igen, og alle de wingbacks der er blevet udviklet ned igennem organisationen i de sidste 3 år, skal til at finde en ny klub at slå igennem i.
Hvilke wingbacks er det?
 
Kan vi ikke arrangere at OB’s capo kommer op til kampen imod FC Midtjylland på søndag, så vi kan sende Jakob Poulsen ned til ham efter kampen, i tilfælde af et nederlag.

Det havde stor effekt i Odense forrige sæson, og jeg tror ikke han får mulighed for at sige Puehaaa!!! Til Alexander Zorninger, så vi må vil træde til med lidt galehus, når nu han ikke kan få dækket sit behov for voksen skæld ud hjemme i Odense.
 
Last edited:
Min primære holdning til trænere er, at ting tager tid, trænere skal have masser af tid og trænerfyringer skal være meget velovervejede. Om Jacob Poulsen skulle til i stedet for Uwe eller om Uwe overhovedet skulle ud - det har jeg ikke en holdning til.

Men ved at læse de sidste indlæg i denne tråd kom jeg i tanke om min første tanke ifbm startopstilling til AGF-RFC som var “if you had 3 strikes until you are out Jacob Poulsen - you now have 2 to go”

Det er trukket skarpt (nok også alt for skarpt), men jeg er nysgerrig på, om andre tænkte noget i den samme stil?:

Jeg føler, at Jacob Poulsen har brugt sin første strike - jeg har en følelse af en træner, der slingrer lidt allerede, meget tidligt. Primært pga start 11’eren mod RFC..., det er very early days, but here goes

Udskiftningen af en inspireret, men fysisk ikke-tilstedeværende Emmery fra SJE kampen med Arnstad var ok, forventet. Udskiftningen af AJ med Dalsgaard var fin ift at stille det bedste hold på kort sigt, men ift at stå ved foryngelse, kontinuitet og give spillere en chance mere, var den ikke helt hen i vejret, men dog “jeg står ikke ved mine ideer…” ‘agtig allerede efter en kamp.

Det er udskiftningen af Wahlstedt, der fik mig til at tænke “2 mere af den slags og du er færdig som træner”. Til dels sportsligt og til dels politisk. (Der er et par forbehold for det)

Sportsligt fordi nok har Wahlstedt i 3/5 gældende kampe lavet kæmpe drops, som Jesper Hansen - eller andre målmænd i SL - tror jeg meget sjældent har lavet i samme mængder, men ift virkelig at prøve manden af - give ham 4-5 kampe i træk og derefter vurdere. Uwe gav ham et underligt forløb. Set udefra var det en af Uwes pudsige handlinger i løbet af foråret. En af de ting jeg forventede, ikke ville ske under ny træner. Jesper Hansen er sjældent positivt kampafgørende mere og det i sig selv kunne være et argument for at holde Wahlstedt inde. Konstante skift på målmandsposten er normalt ikke et godt tegn. Slet ikke, når målmanden skal være med i det opbyggende spil. (Kan Wahlstedt ikke det på en almindelig eller god dag, så er han vel dybest set forkert scoutet) En top 6 målmand i AGF er måske den væsentligste nøgle til top 6 i år, hvis vi kun kigger på selve spillertruppen - det synes jeg ikke Jesper Hansen var sidste år. For første gang.

Politisk fordi udskiftningen (forbeholdene: Skade eller Wahlstedt allerede er fortid jfr aftale mellem CV, Jacob Poulsen) stiller Jacob Poulsen svagt ift flere interessenter. Ift truppen (Jesper Hansen selv var overrasket), der må tænke sit ift AGFs udmeldinger om yngre spillere, relationer på banen og fortsat brug af Jesper Hansen som starter, ift sportsdirektøren (som selv har jagtet Wahlstedt tidligere), der ville kunne forsvare en fortsat brug sammen med JP i hvert fald måske 3-4 kampe mere, ift fans (ja, Ceres Park var ikke fantastiske mod Wahlstedt, men 2-3 gode kampe og vi er videre), pressen (de fleste er journalister kan nu virkelig gå til JP omkring hans dispositioner).

Havde det været bedre, hvis AGF havde vundet? Tror jeg ikke - syntes det var en disposition, der skulle være sket enten inden første kamp eller efter 4-5 kampe.
 

Latest posts

Back
Top