Transfervindue Sommer 2026
Last edited:
Jeg forstår der er en strategi, men det er tilladt at ændre den, når man lidt uventet pludselig står med et mesterskab og en reel mulighed for et stort europæisk gruppespil. Det virker lidt på mig som om CV ikke rigtig har været klar til et sommervinduet hvor vi er blevet mestre. I mine øjne er det et vindue vi også kunne have leveret hvis vi var blevet nummer 5 sidste sæson. Der er da kommet nogle spillere men ikke noget der giver en bedre trup end sidste år, og man har igen forsøgt at få succes for så få midler som muligt.
Et par kommentarer hertil.
Jeg er principielt enig i, at man god kunne have afveget strategien og satset lidt mere, hvis der har været et mulighed for det. Men vi har også fået at vide fra hestens egen mund, at det svære i markedet ikke har været økonomien, men spillernes lyst til at komme til AGF. Vi har fået at vide fra JN, at CV har det største transferbudget i AGFs historie Det kan man vælge at tro på eller lade være, men det er for mig mere faktuelt end de spekulationer om manglende lyst til at investere.
Herudover synes jeg, det er værd at bemærke, at AGF er, hvor vi er i dag, netop fordi vi har holdt os til strategien og arbejdet kontinuerligt og langsigtet.
Endelig synes jeg, det er en fejlslutning at CV kunne have leveret det samme vindue, hvis vi var blevet nummer 5.
Jeg er ikke sikker på, at Carstensen ville have lyst til at fortsætte, hvis vi var blevet nummer fem. Jeg er ikke sikker på, vi ville være attraktive for Rösler (eller en spiller med hans CV), hvis vi var blevet nummer fem. Jeg er ikke sikker på, CV havde kunne forlænge med Kahl og Links, hvis vi var blevet nummer fem. Jeg er ikke sikker på, at vi havde kunne holde på Arne og Bech, hvis vi var blevet nummer fem.
Jeg synes, det er helt berettiget at kritisere CV for ikke at have hentet en forsvarsspiller tidligere og en 9er endnu. Jeg synes, det er helt skævt at 'konkludere' at det er på grund af manglende midler, nærighed eller dårlig planlægning. Og så synes jeg, det er som om, at folk kun medtager hullerne i osten, når de laver de her løbende evalueringer af CVs vindue.