New posts

Cykling

  • Thread starter Thread starter Guller
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 4K
  • Views Views: Views 170K
Cykling
Var det ikke også Wiggins som absolut skulle have leveret medicin fra England nede i touren - selvom det burde være medicin man kunne købe på nærmeste apotek🫣 Måske der var en grund til de mente han kunne være i form det meste af året😉
Ja ja man kan tænke sit men der er en del historier om det hold de og persongalleriet de havde dengang.
Det var vist også en lidt kontroversiel TUE lige op til touren
 
Jeg har set udmærkede dokumentarer om SKY og Bradley Wiggins (gratis på YouTube), hvor de forklarer, at deres ide er, at Wiggins er så god, at han kan køre på et mere jævnt niveau hele foråret og vinde ugelange etapeløb samt være rigtig god i Touren.

Det samme gjorde sig gældende særligt i starten med Froome, som ganske rigtigt senere krydrede sit palmares med Vuelta- og Giro-sejre.

Min pointe er, at det vel er et relativt nyt fænomen, og at Pogačar tager den yderlig et niveau eller to(ogtyve) op.

Altså hvis man skal være helt reel, så er det vel et fænomen, der til dels også eksisterede inden æraerne med EPO og bloddoping?

Pogacar tager det til et helt nyt niveau, som ikke er set siden Eddy M.Og 90erne og særligt 00erne var domineret af, at de store ryttere satsede entydigt på TdF og et par optaktsløb.

Men uden at orke at gå i dybden med det, så er mit indtryk, at Hinault, Lemond, Kelly, Fignion, Roche med videre havde ret god spredning på deres resultater henover en sæson i 80erne. Roche havde f.eks. en ret vil 87' sæson med samlet sejr i Giroen og Touren og VM i linjeløb.

Man kunne godt spekulere i, at de ekstreme formtoppe var et resultat af, at det er begrænset, hvor mange gange man kan få tilført friske blodlegemer, hvis man også skal nå at træne, udtrække blodet med videre.

Det kunne underbygge @valverde4evers pointe om, at forholdet mellem formtoppe og formbunde er mindre ekstremt, som jeg på trods af dagens skærmydsler trods alt - her på bagkant - godt kan se en vis fornuft i. Iøvrigt @valverde4ever, beklager kæmpe meget. Det var ikke min bedste side, der kom til udtryk i den diskussion.

Jeg kommer nok aldrig til at kunne forstå de af jer, som kan finde et gram af sammenlignelighed mellem Pogacar og nærmest alle andre. Men jeg kan godt følge, at Vingegaard, Froome, Mads P, MVDP og velsagtens også Valverde trods alt laver resultater i langt større dele af sæsonen end Riis, Ulrich, Pantani, Armstrong, Rasmussen, den tidlige Contador med videre.
 
Last edited:
Altså hvis man skal være helt reel, så er det vel et fænomen, der til dels også eksisterede inden æraerne med EPO og bloddoping?

Pogacar tager det til et helt nyt niveau, som ikke er set siden Eddy M.Og 90erne og særligt 00erne var domineret af, at de store ryttere satsede entydigt på TdF og et par optaktsløb.

Men uden at orke at gå i dybden med det, så er mit indtryk, at Hinault, Lemond, Kelly, Fignion, Roche med videre havde ret god spredning på deres resultater henover en sæson i 80erne. Roche havde f.eks. en ret vil 87' sæson med samlet sejr i Giroen og Touren og VM i linjeløb.

Man kunne godt spekulere i, at de ekstreme formtoppe var et resultat af, at det er begrænset, hvor mange gange man kan få tilført friske blodlegemer, hvis man også skal nå at træne, udtrække blodet med videre.

Det kunne underbygge @valverde4evers pointe om, at forholdet mellem formtoppe og formbunde er mindre ekstremt, som jeg på trods af dagens skærmydsler trods alt - her på bagkant - godt kan se en vis fornuft i. Iøvrigt @valverde4ever, beklager kæmpe meget. Det var ikke min bedste side, der kom til udtryk i den diskussion.

Jeg kommer nok aldrig til at kunne forstå de af jer, som kan finde et gram af sammenlignelighed mellem Pogacar og nærmest alle andre. Men jeg kan godt følge, at Vingegaard, Froome, Mads P, MVDP og velsagtens også Valverde trods alt laver resultater i langt større dele af sæsonen end Riis, Ulrich, Pantani, Armstrong, Rasmussen, den tidlige Contador med videre.
Enig - man kan ikke sammenligne Mads P. og Pogacar på niveau eller resultater. Men på evnen til at ramme deres topniveau over en hel sæson synes jeg det er meget sammenligneligt.

En ting der adskiller den moderne æra fra gamle dage er i øvrigt antallet af løbsdage, hvor de kører betydeligt færre nu end tidligere. Pogacar havde vel kun 45 sidste år på trods af at han kørte to GTs. Så der er faktisk relativt god tid til at få blokke med restitution ind i programmet.

Desuden er deres vinterpause også meget kortere end før. Så i stedet for at bruge de første 2-3 måneder på at køre sig i form og få smidt vinterkiloene, så er alle skarpe helt fra januar/februar frem til oktober. Det giver alt andet lige også mere stabile præstationer.

Og så hjælper det sikkert også, at de nu spiser meget mere og ikke konstant sulter sig gennem sæsonen (for så at gå amok i vinterpausen).

Tror også at de Giro - Tour doubler vi har set Pogi og Vingegaard lave, er noget der er kommet for at blive for toprytterne, som kan planlægge deres kalender omkring det. Nok ikke hvert år, men i udvalgte sæsoner, hvor de så bruger den enorme stress til at lægge på niveauet.
 
Kæmpe skud ud til Magnus Cort som stopper karrieren efter sæsonen. Foreløbighed 35 sejre herunder 9 i GTs og derudover en stor karakter. En af de største i dansk cykling, uden diskussion.
Meget enig. Spændende om han fortsat vil være involveret i cykling - eller om han bare flytter op i de norske fjelde med sin kommende kone og vandrer dagen lang.
 

Latest posts

Back
Top