Jeg tror, at bestyrelsen træffer beslutning på anbefaling af CV, som er klart mest kompetent ift. at vurdere markedsværdien af en spiller. Jeg gætter på, at CV har anbefalet bestyrelsen, at MEM kan sælges for f.eks. +30 millioner, hvis man har fundet en erstatning - snarere end at bestyrelsen har sagt til CV, at han skal sælge, hvis nogen byder +30 millioner. Alternativt vil jeg være virkeligt bekymret for vores setup, hvis Fornais og co. skal være så styrende for det sportslige.
Måske. Det er en mulighed. Men jeg tror ikke, man opererer med en konkret plan, som kan eksekveres hurtigt. Jeg tror, man opererer med flere konkrete planer.
En anden mulighed er, at ingen af de øverste prioriteter (Uhre og Adamsen) var tilgængelige, og man derfor fravalgte handling, fordi man ville vente og se, hvilke muligheder, der åbnede sig i sommervinduet.
Det kan f.eks. også være, at en konkret plan var at forsøge at kapre Alexander Lind, hvilket mislykkedes. Men derfor kan prioriteringen godt have været rigtig. Jeg ville i hvert fald langt, langt hellere have haft Alexander Lind end Tonni Adamsen.