Hvilken fremtid ser vi egentlig helst for superligaen?
Jeg synes, det er en spændende debat: Hvordan får vi egentlig den mest interessante Superliga? Er det 1: en jævnbyrdig liga hvor alle hold har en realistisk mulighed for at vinde eller 2: en liga med det højest mulige niveau, men hvor hvor prisen er, at det højere niveau samler sig på få klubber der har så voldsom en økonomi (bl.a. via kontinuerlige europæiske kvalifikationer), at det reelt ikke er muligt for andre at vinde?
Pt bevæger vi os meget hurtigt mod nummer 2. AGF har vel den 4-5 største økonomi, men selv her efter bedste sæsonstart nogensinde, virker det stadig meget usandsynligt at guldet ikke ender ved FCM eller K. De to "store" har haft en lidt bumby sæson, men er alligevel er de helt med fremme og alt tyder på, at de ikke vil være længere væk til foråret, hvor de europæiske "forstyrrelser" ikke vil stå i vejen, end at de nok skal køre den hjem i mesterskabsspillet.
Personligt så jeg helt klart helst en mere jævnbyrdig liga. Også selv om det skulle blive på bekostning af kvaliteten. Hvis kvalitet var det primære jeg gik efter, så kunne jeg jo bare se premier league eller Chl. Niveauet her har vel aldrig været højere, men jeg har har nærmere mistet interessen for de ligaer i takt med at økonomien i de bedste klubber er blevet så voldsom, at der efterhånden ikke er plads til overraskelser.
Det er ikke kvalitet der får mig til at følge superligaen, det er følelser og de bliver klart bedst aktiveret af at man kan tillade sig at drømme. Jeg frygter virkeligt at vi er på vej mod skotske tilstande, hvor der reelt kun er to hold der kan vinde.
I Sverige har de, i de sidste 20 sæsoner haft 10 forskellige mesterhold. Alle hold i den liga kan tillade sig at drømme om, at de i en enkelt sæson, hvor det tingene bare spiller, kan løbe med skabet. Jeg synes det er fedt og ville ønske det var sådan i Danmark.