Transfervindue Vinter 2025/2026
Aron fik sin karriere smadret af ankelskader. Tror han kunne være nået meget længere uden de skader. Men det er lidt en anden snak.Aron skiftede til Alkmaar fra GF, og havde faktisk nogle virkelig flotte sæsoner i Holland og også senere i Hammarby. I Werner Bremen (hvor han skiftede til for over 30 mio. kr.) havde han mindre succes, og var nok landet på en lidt for høj hylde. Men min hukommelse svigter mig, så min vurdering er primært baseret på simple data. At han nåede 19 landskampe for USA trækker også flot op i en rigtig, rigtig fin karriere. Så det er på ingen måde for at tage noget fra Aron. Og måske lader jeg også hans mindre gode sæsoner i Aarhus trække for langt ned i min bedømmelse. Han spiller i øvrigt stadig i dag som 34-årig (for Valur).
Men selv med Arons utrolige sidste sæson for os, så er min vurdering stadig, at det er endnu mere 'ekstremt', det Arnstad viser i den her sæson. Mange af hans aktioner og hans betydning i kampene er så usædvanligt for en spiller i AGF, så jeg vil fastholde, at vi udover Bisseck ikke har set noget lignende siden det stærke hold i 96 og det endnu bedre hold i midten og slutningen af 80'erne.
Så er der en som Mortensen, som swharders fremhæver, og det er en god pointe. Hans betydning som anfører, målscorer og presspiller, har været meget, meget stor. Men i en sammenligning mellem Arnstad, Aron og Paddy, der vil jeg gætte på, at Arnstad er den af de tre, der med sit niveau i AGF har kvaliteterne til at kunne begå sig i den største klub i udlandet - ikke målt på potentiale men på niveau i AGF. Arnstad vil efter min vurdering kunne skifte til den klart største klub af de tre og få succes der. Ikke Inter-niveau, men måske ikke så langt derfra.
Men grunden til jeg bragte ham frem som en sammenligning er han lå i samme lagt som Arnstad (som jeg ser det). De spillere der tydeligvis kan gøre sig gældende på et højere niveau - men heller "for gode" til ligaen. I den kategori putter jeg kun spillere som Bisseck, Christian Poulsen, Ebbe Sand, Zidan eller Froholdt som et helt nyligt eksempel, som tydeligvis allerede var på et helt andet niveau end alle andre spillere i ligaen - og som selv de største af klubberne ikke kan holde på. Spillede Arnstad i FCK eller FCM var det jo en spiller de stadig ville holde på en sæson eller to til at give dem succes i Europa.