Nyheder om andre klubber
Det er en interessant artikel, der sætter tingene fint i perspektiv. Den er velskrevet, og professoren kender tydeligvis både sit fagområde og AaB.Interessant gennemgang af AaB's deroute:
Forbandelsens mesterskab
Artiklen er flyttet til: https://msdahl.bearblog.dev/forbandelsens-mesterskab/medium.com
Til gengæld synes jeg faktisk, at konklusionen rammer mellem to stole. På ene side lægges der op til, at udviklingen i AaB var noget helt særligt, noget der kan spores tilbage til kulturen, og skyggerne fra mesterskabet i 2014 (det er i øvrigt ikke så originalt et take endda, og der kan sagtens være noget om snakken).
På den anden side argumenteres egentligt endnu mere overbevisende for, at 'den slags sker i fodbold'. Hvis økonomi er den vigtigste denominator, er det ikke mere overraskende, at det 7. største budget rykker ned (dvs blive nummer 11), end at de får medaljer. Hvis overdreven succes i ét år ikke kan tolkes som verifikation af, at man gør alt rigtigt, kan overdreven fiasko vel heller ikke tolkes som det modsatte. Hele den kulturelle fortælling om AaB bliver derfor lidt overflødig, for i bund og grund betyder økonomi og variation, at den slags skal ske en gang i mellem.
(Endeligt - og det er egentligt ikke for at forsvare AaB - så synes jeg, at han springer lidt vel let henover et par af grundene til, at AaBs strategi har været som den har. Satsningen på Nordjylland er vel ikke kun naiv romantik, men også et udtryk for, at klubbens vel nok største komparative fordel - dér, hvor man kan generere et impact, der ikke bare matcher budgettet - formentligt er superligaens måske største opland. Det burde kunne veksles til talenter på banen. Satsningen på en sportschef, der kan købe og sælge spillere, er ikke en sikker vej til succes, men AaBs egen Bassogog, OBs Minteh og vores Bisseck - og ikke mindst adskillige cases i Viborg - viser vel, at det er muligt bruge nyerhvervelser og videresalg som et sportsligt og økonomisk springbræt.)
