Fodbold-relateret-SoMe
Stig AKA Frank Heskjær
Experienced member
Jeg bed mærke i den Q&A med JN på AGF TV, at begrundelsen for at begynde med en betalingsmur for visse ting, var at de gerne vil tjene udgifterne hjem igen. Det kan jeg jo godt forstå ud fra et for mig kortsigtet forretningssynspunkt.
Personligt så jeg hellere, de ville anse udgiften som en investering både for nuværende men også for fremtidige AGF fans fremfor noget der absolut som minimum skal gå i 0 men nu tror jeg heller ikke AGF får pengene hjem igen, dertil tror jeg der er for få, der vil betale. Jeg er en af dem.
Enig, som produkt er de træningskampe simpelthen for ringe og uinteressante. Der er ingen sportslig/resultatmæssig relevans og man har de her masseudskiftninger som gør, at end ikke en mulig kommentator har styr på, hvordan holdet ser ud og hvem der er hvem. Jeg lever fint med et referat, selvom kampen sikkert ville køre i baggrund pga. af mild interesse, hvis det bare var et gratis stream.
Jeg synes ganske enkelt det er så latterligt en lille udgift til, at man på nogen måde kan argumentere for - at de ikke skulle sendes hver gang det er muligt. Og jeg synes det er lidt en underlig holdning at have, at et par tusinde fans ikke er nok til at fordre at man skulle fortsætte med det, sådan som det er blevet fremlagt et par gange af klubben. Vil man kun sende kampene gratis hvis 10.000 kigger med eller hur?
Hvis man har 4.000 sæsonkort ude og 2.000 ser med (der kan sidde flere end 1 seer og se per skærm), så synes jeg man bør stille det sådan op, at halvdelen af ens sæsonkortholdere måske så med. Gør det til en del af fanplejen...
Og nemlig ja, Martin, jeg tror bare de får flere udgifter ved at udbygge med en ny app, nye medier, nyt team og bla bla bla.
Alt for at undgå at give os det simple stream


Jeg var tæske-vild med "mellem håb og håbløshed" lavet af Discovery. Det program ville AGF aldrig selv kunne lave.
Ikke så længe AGF selv mener, at man skal presse al fordel ud af reglerne ift fx kun at ligge spillertrupper op så sent som muligt, og holde træninger lukkede mm.
Jeg forstår det godt - men det giver ikke gode programmer for os der vil se med når Søren Højlund skal "presse" Stig Inge Bjørnebye omkring AGFs transferaktiviteter (eller mangel på samme) når AGF laver sin egen podcast.
Og sidst da Søren Højlund og JN lavede de youtube-videoer sammen, hvor de bringer et fan-spørgsmål om, hvorfor man ikke som tophold har geninvesteret flere midler i spillertruppen efter salg for over 100 mio i sommers, så slipper JN afsted med at sige noget i retning af: "med al respekt for spørgsmålet, så kom AGF de sidste to år fra en 10. plads og så en 4.plads - så bla bla bla" - og "AGF er eneste hold i toppen der stadig er med i 2 turneringer" (med henblik på at vi skam havde en god trup).
Der savner jeg sgu en interviewer UDEFRA, som siger: "øh I fik altså bronze sidste år, ikke en 4.plads, og havde efter manges mening en gylden chance for at bygge på det fremragende fundament som truppen og Uwe havde fundet sammen" - og "FCK er stadig med i CL også - så jo ikke kun AGF i toppen" etc
Når klubben stiller sig selv spørgsmål - og selv svarer - og så samtidig bilder sig selv ind - at det er godt for os at se og høre på kun at få den slags - så taber de mig fuldstændigt. Jeg elsker at se den slags der - men jeg kunne ALDRIG drømme om kun at have den slags. Jeg synes det er 117 gange mere interessant at høre Casper Marker gå til SIB omkring transferaktivitet. Det kan jo aldrig blive det samme når Søren Højlund interviewer JN. Altså come on.
Er det fint indhold også at have? JA SGU DA. Fine små klip. Fin nok info.
Det er bare ikke lavet til mig der følger mere med end til at acceptere de forklaringer/svar der.
Jeg har nærmest aldrig i mit liv set mere spændende klip fra/omkring AGF, som da Discovery var med omkring AGFs transfervindue, hvor PC og David skulle finde frem til Junker-afløser, og hvordan tankerne omkring Junker-salget var. Det kan jeg ikke i min VILDSTE FANTASI forestille mig gav færre fans - tværtimod.
Det er noget af det bedste klubben har gjort på mediefronten. Tror store dele af fodbold-DK fattede sympati for dele af AGF de ikke havde set før. Og jeg tror tilmed der var spillere der ønskede at komme til AGF efter at have set det der. Ligesom man hører historier omkring spillere der ønsker at komme til Arsenal fordi Arteta har et specielt forhold i omklædningsrummet til sine spillere, hvilket vi kunne se på Amazon-dokumentaren. At få "syn for savn" udefra - fra en uvildig kilde frem for bare at høre det fra klubben selv - det kan sgu noget.
Last edited: