Den store økonomitråd
@ Stig - det bliver noget teoretisk at diskutere. Og der er SÅ mange forhold der spiller.
Vi er 100% enige om at AGF i en årrække var en spændende stor klub at komme til, men vi også var et galehus og ikke leverede store resultater, og derfor var det fx i 2014 ish mere attraktivt at spille til en lavere løn i fx AaB der var ved at samle et stærkt hold til få penge og efterfølgende som guld-vinder og europæisk deltagelse meget attraktive. En overgang betalte vi kæmpe overpris.
Vi er da også 100% enige i at naturligvis vil en spiller gerne blive i sin hjerteklub hvis lønnen er ca den samme og måske lidt lavere - end den klub der ellers bejler.
Men det er jo meget let at sætte sig ind i mekanismerne
(udelukker AGF - dem ville jeg jo spille hos til ½ løn, egentlig gratis)
Hvis jeg stod overfor en at vælge mellem en kontrakt med 1: AaB/OB, 2: Horsens/Søe, 3: udenlandsk klub - så ville jeg da have mere for at skulle spille for nr 1 til lavere løn end de to andre.
Med mindre jeg følte at hvis OB/AaB ikke vil betale mere end Horsens/SØE, så er et fordi de ikke vil mig nok (det er og har nok været AGFs problem).
Helt generelt vil en spiller nok altid have mere for at skifte til en anden klub, fordi han forlader noget hjerte og et sted han ved han fungerer.
Modsat er et naturligvis hvis han er nr 12-25 i truppen, så er han måske parat til at gå ned i løn for at få spilletid.
Andre forhold
Andre forhold er når man satser på udenlandske spillere. Her kan man få mere kvalitet pga forskerskatten, en ofte vil spilleren også kræve mere i løn for at spille i udlandet end hjemme i eget land - og i hjerteklubben.
Med mindre man ikke har familie, eller man (og familien) er eventyrlysten. Thomas Juel er et super eksempel af mange på en der allerhelst bare vil eventyret.
Endelig kan der være noget med kontrakt længden, hvor Anker kunne få 3 år istedet for 1 år. Plus spille i sin hjerteklub.
Vi er 100% enige om at AGF i en årrække var en spændende stor klub at komme til, men vi også var et galehus og ikke leverede store resultater, og derfor var det fx i 2014 ish mere attraktivt at spille til en lavere løn i fx AaB der var ved at samle et stærkt hold til få penge og efterfølgende som guld-vinder og europæisk deltagelse meget attraktive. En overgang betalte vi kæmpe overpris.
Vi er da også 100% enige i at naturligvis vil en spiller gerne blive i sin hjerteklub hvis lønnen er ca den samme og måske lidt lavere - end den klub der ellers bejler.
Men det er jo meget let at sætte sig ind i mekanismerne
(udelukker AGF - dem ville jeg jo spille hos til ½ løn, egentlig gratis)
Hvis jeg stod overfor en at vælge mellem en kontrakt med 1: AaB/OB, 2: Horsens/Søe, 3: udenlandsk klub - så ville jeg da have mere for at skulle spille for nr 1 til lavere løn end de to andre.
Med mindre jeg følte at hvis OB/AaB ikke vil betale mere end Horsens/SØE, så er et fordi de ikke vil mig nok (det er og har nok været AGFs problem).
Helt generelt vil en spiller nok altid have mere for at skifte til en anden klub, fordi han forlader noget hjerte og et sted han ved han fungerer.
Modsat er et naturligvis hvis han er nr 12-25 i truppen, så er han måske parat til at gå ned i løn for at få spilletid.
Andre forhold
Andre forhold er når man satser på udenlandske spillere. Her kan man få mere kvalitet pga forskerskatten, en ofte vil spilleren også kræve mere i løn for at spille i udlandet end hjemme i eget land - og i hjerteklubben.
Med mindre man ikke har familie, eller man (og familien) er eventyrlysten. Thomas Juel er et super eksempel af mange på en der allerhelst bare vil eventyret.
Endelig kan der være noget med kontrakt længden, hvor Anker kunne få 3 år istedet for 1 år. Plus spille i sin hjerteklub.