Hvorfor hedder tråden, at top 6 er “realistisk hver 3. år”...? Og hvem har bestemt det, når klubbens officielle målsætning er langt mere ambitiøs?
Var det ikke mere relevant at se på, hvordan det går med at opfylde målsætningen?
Jeg anfægtede også trådens navn da Dicho lavede den. For det er jo en påstand, ikke et spørgsmål.
Altså at "konklusionen" er bagt ind i trådens navn.
Men emnet han ville bringe op dengang (som jeg forstår det) er stadig aktuelt; "Hvor ofte kan man forvente at AGF kan komme i top 6, og hvad skal der til for at blive en mere fast del af top 6"?
Ift AGFs nye udmeldte mål, så skal AGF i top 6 i hele 5 af 5 sæsoner.
Jeg synes det er mere sandsynligt at vi glipper det et år eller måske to af 5 år, sådan som AaB har gjort. Men altså FCN/BIF er altid i top 6, og vi er jo deroppe hvor vi kan sammenligne os med deres hold. Budgetmæssigt er BIF bare stadig foran i en grad, hvor de mere ville kunne retfærdiggøre en forventning om at være i top 6 hvert år. Vi skal have som MÅL at komme det hvert år, men må jo nok acceptere, at der kan være år hvor det ikke lykkes, når der opstår skader/præstationerne ikke flasker sig. Sådan vil det være indtil x punkt, hvor budgettet sportsligt er så højt, at vi vil kunne sætte kursen efter at gå ud fra at vi stort set "aldrig" igen skal ud af top 6. Altså sådan som FCK, FCM og BIF opererer lige nu.
Der er dog sket MEGET siden tråden startede. Den kom på bagkant af 2 sæsoner hvor vi var tætte på top 6, men ikke nåede med. Og tråden var en kommentar til hvad trådstarter mente der skulle til økonomisk/spillerbudget-mæssigt før vi kunne regne med top 6 mere end hvert 3. år (ifølge trådstarter).
Men siden da har forskellige faktorer jo ændret en del ved eksempelvis Brøndbys økonomi, samt ved FCKs sportslige position, og Sønderjyske er blevet opkøbt etc etc etc.
Så der trænger formentligt til en ny tråd, hvor de nye faktorer/forudsætninger ridses op. Dicho har jo blot forsøgt at holde tråden kørende, og man skal ikke læse overskriften og de tidlige indlæg som et udtryk for hvordan ligaen/verden ser ud nu i dag.