New posts

ARKIVERET Artikler om spillerne og klubben 2025

  • Thread starter Thread starter Rastapopoulos
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 117K
Status
Not open for further replies.
ARKIVERET Artikler om spillerne og klubben 2025
Hvem f..... kaster ølkrus efter trænere/spillere?

Hvem fanden er den spade der tror ubetinget på EB og en artikel fra bold.dk 😅
Og nej, ved ikke hvad der er korrekt.
 
Emmery om spilletiden og klubbens sats på egne talenter - det er pissefedt at være AGF spiler.

AGF har til denne sæson haft fokus på at prioritere de unge spillere fra egne ungdomshold. Det sætter Frederik Emmery stor pris på
 
Emmery om spilletiden og klubbens sats på egne talenter - det er pissefedt at være AGF spiler.

Det gør mig så glad, det der.
Jeg indrømmer, at selvom jeg var principiel tilhænger af strategien i sommers, med at rense lidt ud i truppen og give plads til de unge, så var det med svedige håndflader og løs mave, jeg så, hvad CV foretog sig. Jeg synes det lugtede grumme meget af en midterplacering i bedste fald, og en hård kamp for at undgå nedrykningsdramaet i værste fald.

Jeg kunne jo godt se, at Emmery havde noget at byde på, men jeg var usikker på, om han ville kunne have indflydelse på kampene.

Men indtil nu har CV og JP jo skåret den kage stort set perfekt. Stemningen er i top, resultaterne er langt, langt over forventning og spillet er det bedste i superligaen. Jo, det er det faktisk. På alle målbare parametre er vi det bedst spillende hold i superligaen.
 
Det er nok ikke den store hemmelighed, at det har været noget jeg har argumenteret for i lang tid. Nu har vi haft tre sæsoner med mindre og mindre plads til de unge og det var simpelthen kommet for langt ud, hvilket ledelsen også indså. Vi har debatteret kvaliteten af de unge til hudløshed men der blev heller ikke rigtig vist tillid og givet chancer.

Igen så hænger det også sammen med hvem vi kan forlænge med (kan de se en vej til spilletid) og hvem vi kan tiltrække udefra til akademiet mv. Vi var ved at ende i en lidt ond cirkel og det ser heldigvis ud til, at vi hurtigt er tilbage på rette spor. Vi var ved at have god track på transfermarkedet med Bisseck, TK og Daghim men det så pludselig ud som om der var lang vej til de næste. Forhåbentlig bliver Arnstad ved og kan være næste skridt i en fortælling om, at klubben kan forløse store yngre talenter.

Jeg var til gengæld aldrig nervøs for et nedrykningsdrama, det måtte simpelthen ikke blive et tema med den trup vi har. Så skulle vi vælte os rundt i skader hos de erfarne. En worst case midterplacering havde jeg også accepteret og så det som en "risiko".

Jeg kunne jo godt se, at Emmery havde noget at byde på, men jeg var usikker på, om han ville kunne have indflydelse på kampene.

Der er lang vej endnu til en etableret spiller men han ligner en med nogle spidskompetencer som kan blive rigtig spændende (y) Nu kom der hul på bylden og det var en fed aktion⚽

Men indtil nu har CV og JP jo skåret den kage stort set perfekt. Stemningen er i top, resultaterne er langt, langt over forventning og spillet er det bedste i superligaen. Jo, det er det faktisk. På alle målbare parametre er vi det bedst spillende hold i superligaen.

Vi er kommet i gang langt over mine forventninger - havde troet JP skulle bruge de første 7-12 kampe på at ændre i taktikken og få holdet rettet ind. Han må have haft et blik for de ændringer der skulle laves fra start. Tænker de har drøftet det allerede ved ansættelsessamtalerne og CV har set/ment noget af det samme.

Næsten ufatteligt det kan lade sig gøre - nu har vi i flere sæsoner set nyankomne som skulle bruge rigtig lang tid til at komme ind på holdet og så ændrer en ny træner på nogle ting, hvorefter det hele spiller.
 
Det gør mig så glad, det der.
Jeg indrømmer, at selvom jeg var principiel tilhænger af strategien i sommers, med at rense lidt ud i truppen og give plads til de unge, så var det med svedige håndflader og løs mave, jeg så, hvad CV foretog sig. Jeg synes det lugtede grumme meget af en midterplacering i bedste fald, og en hård kamp for at undgå nedrykningsdramaet i værste fald.

Jeg kunne jo godt se, at Emmery havde noget at byde på, men jeg var usikker på, om han ville kunne have indflydelse på kampene.

Men indtil nu har CV og JP jo skåret den kage stort set perfekt. Stemningen er i top, resultaterne er langt, langt over forventning og spillet er det bedste i superligaen. Jo, det er det faktisk. På alle målbare parametre er vi det bedst spillende hold i superligaen.
Jeg var dels skeptisk over planen om at spille med LW og JJA (men tvang mig selv til at give især LW en chance), og så over især manglende køb af en centerforsvarer - (wingbacken var jeg i tvivl om, fordi er det 3- eller 4-back, der er planen osv).

Det er gået glimrende overall. Hvis man skal være hård kan man sige at eksperimentet med LW og JJA kostede 2 points i premieren, mens den begrænsede bredde var tæt på at koste i Farum, og kostede 2 points i Brøndby.

Di Stefano var efter: målmand, centerforsvarer og angriber. Det var også på min bruttoliste. Det kunne man godt have hentet, alle tre, uden at det ville koste noget for de unge - måske Emmerys tid som wb, men det har samtidig nærmest konsekvent været den første talentindskiftning han har foretaget, så det er ikke sikkert.

Indtil videre er tre points en lav pris at have betalt. Spørgsmålet er:

1) bliver der tabt flere points på den konto frem mod jul?
2) komme de points til at gøre en forskel i maj måned?
3) kunne man have fået begge dele alligevel?
 
Mengsen, det er et noget pessimistisk regnestykke, du får sat sammen. Ja, vi kunne sikkert godt have brugt flere penge (det kan man altid - hej Brøndby!), men anerkender du ikke, at CV og JP har skabt en trup, hvor lige præcis truppens bredde indtil nu er medvirkende årsag til vores kæmpe succes?

Altså at netop det faktum, at alle mand (pånær Serra) er tæt på spilletid hele tiden, gør truppen harmonisk og stærk. Jeg synes ikke, vi har tabt 3 eller 4 point på noget som helst. Jeg synes, vi har vundet 30 point, hvor vi bl.a. på det sidste har vundet 5 point på sene scoringer mod FCN x2 og Brøndby - bl.a. fordi hele truppen er varm, og fordi alle kæmper som vanvittige for hinanden og ikke giver op.

Alle hold taber point en gang imellem. Jeg synes ikke vi har tabt dem på dårlige beslutninger eller prioriteringer i vinduet.
 
Du taler til en mur, Mengsen har besluttet sig, så fornuft og fakta preller af. Hvis det stod til Mengsen, skulle vi have kørt videre med Uwe, og alle de gamle periferi spillere. Der er ingen anderkendelse af at det er 2 teenagere der har skaffet 3 point ekstra i de seneste kampe, hvor de gamle ikke var i stand til det.
 
Det er svært at svare på det her. Baseret på reaktione , fik jeg åbenlyst ikke nok positivt med i første indlæg, selvom intentionen er at jeg deler stonecolds tanker, og tilføjer lidt selv.

Når jeg om et par linjer svarer, bliver det to tje point, og så virker jeg formentlig igen meget negativ. Det er jeg ikke - jeg analyser.

Mengsen, det er et noget pessimistisk regnestykke, du får sat sammen. Ja, vi kunne sikkert godt have brugt flere penge (det kan man altid - hej Brøndby!), men anerkender du ikke, at CV og JP har skabt en trup, hvor lige præcis truppens bredde indtil nu er medvirkende årsag til vores kæmpe succes?
Hvorfor er truppens bredde medvirkende årsag? Er det fordi den er bred, eller fordi den er smal?

Jeg anerkender at truppen indtil nu har klaret sig glimrende. Primært - min analyse - fordi man har holdt fast i det der virkede og tilføjet lidt bredde. Man har indtil nu været heldige med skader og karantæner.

Ift det med pengene, så var min kritik rettet mod én tilgang der manglede. Jeg ville gerne have flere, men fokus var på en mere ind, så man kunne gøre truppen.bare lidt bedre rustet / mere robust.

Man kan godt finde indlæg hvor jeg argumenterede for at hente en 10'er mere og pege fingre af det. Men det var dengang hvor mange ville tvinge JJA og LW til at spille fast og give Emmery tæt på fuld spilletid. Og det vsr drevet af en bekymring for en skade til Bech.

Altså at netop det faktum, at alle mand (pånær Serra) er tæt på spilletid hele tiden, gør truppen harmonisk og stærk. Jeg synes ikke, vi har tabt 3 eller 4 point på noget som helst. Jeg synes, vi har vundet 30 point, hvor vi bl.a. på det sidste har vundet 5 point på sene scoringer mod FCN x2 og Brøndby - bl.a. fordi hele truppen er varm, og fordi alle kæmper som vanvittige for hinanden og ikke giver op.

Alle hold taber point en gang imellem. Jeg synes ikke vi har tabt dem på dårlige beslutninger eller prioriteringer i vinduet.
Det er ikke alle mand.

Badji er måske tættere på spilletid i nogen målestok, men ikke sådan rigtigt hvis man ser på en købt til 12 mio, der skal udvikle sig - og han har i kampe siddet på tribunen pga Serra. Jeg ser ham mest som en der fylder op, når PM går ud. Det er stadig spilletid og vi kan være uenige om tolkning osv.

JJA og Wahlstedt vil nok også være uenige med dig. De får i høj grad kun spilletid hvis der ikke er andre muligheder

Tchamche og Emmery har haft en periode hvor de var længere fra spillet. Nu er de så i varmen igen. Men deres vej til starteren bestemmes af spillere direkte foran dem, ikke dybden på andre positioner.

Mht points. Det er fair at se på hvor godt det er gået, og det er gået rætti' godt. Masser af points, og her på det seneste også god spilletid til de unge, der virker ekstra vigtig når de går ind og afgør kampene.

Kan man så tale om en investering / omkostninger?

Jeg tager fat i vildfarelsen mod Haderslev, hvor holdet blev sat forkert og man ikke vandt. man manglede Links og Arnstad kom sent ind. Men LW gjorde holdet ude af stand til at spille bolden rundt og dermed komme ud af mand-mand presset. Plus naturligvis målet.

Så var der kampen i Brøndby. Påstanden er, at en bedre løsning end Dalsgaard kunne have undgået at koste tre mål.

Så det er analysen: kampen mod Haderslev var unødig selvskade. Kampen i Brøndby var en negativ effekt af begrænset bredde i forsvaret. Og begge dele kunne have været undgået uden at være gået ud over Emmery og Tchamche.

Derudover er det gået fremragende. Jeg deler holdningne i det indlæg fra @Stone Cold, jeg startede med at citere i mit indlæg.
 
Last edited:
Det er gået glimrende overall. Hvis man skal være hård kan man sige at eksperimentet med LW og JJA kostede 2 points i premieren, mens den begrænsede bredde var tæt på at koste i Farum, og kostede 2 points i Brøndby.

Man kan også med rimelighed sige, at PM med sine brændte straffespark har kostet fem point mod Randers og FCM. Det synes jeg er langt vigtigere at fremhæve, end at JP gjorde det åbentlyst rigtige og startede med at prøve de unge spillere, som han var blevet bedt om. PM har kostet mere end LW og JJA i denne sæson.

Ift. at den begrænsede bredde var tæt på at koste i Farum - hvilket den altså ikke gjorde - kan man modsat sige, at det netop var den begrænsede bredde, der gjorde, at vi vandt hjemme over Farum. Havde vi haft en ren centerforsvarer mere i truppen, var det måske Carstensen eller Beijmo, der var kommet ind for Links. Og så er det ikke givet, at vi havde vundet.

Det var iøvrigt også bredden i form af Solbakken, der scorede sejrsmålet i Farum.

Jeg køber, at en yngre, hurtigere cb måske havde forhindret Brøndbys første mål. Men det er også bredden (eller mangel på samme) der skaffer os point i den kamp. Det er indskiftningerne, der redder os. Og SB, Badji, Jørgensen og Emmery var næppe alle kommet på banen, hvis vi havde haft flere forsvarsspillere i truppen. For jeg gætter på, at man så havde spillet Beijmo som wb og indskiftet Carstensen i stedet for Enmery.

Man kan således også anskue manglende bredde som præcis den styrke, der har sikret os fire point i de to seneste kampe.

Desuden har du den underliggende præmis, at vi kunne have haft en Tingager reserve af højere kvalitet i truppen. Det tvivler jeg på. En så dygtig spiller gider næppe sidde på bænken uge efter uge, mens han venter på, at manden der aldrig får karantæne, går i stykker. Så kunne han selvfølgelig have spillet til højre eller venstre i forsvaret, men det var gået ud over spilletiden for enten Kahl, Beijmo eller Carstensen, så det havde ikke været en ubetinget gave til truppen. Desuden tror jeg, det er en svær opgave at skulle overtage for Tingager i ep par , uanset om man så er Beckenbauer, fordi det også handler om at styre og kende Kahl og højrestopperen.

JJA har i mine øjne niveau til at spille fast i bunden af Superligaen. Han kan ikke komme på holdet. Jeg tvivler på, vi kan tiltrække bedre spillere til en rendyrket reserverolle.

Stiften peger på, at Callø er den oplagte erstatning for Tingager, qua hans præstationer for Fremad. Det skal også med i regnestykket. Hvis man har en plan for Callø næste år, så duer det ikke at hente en stor forsvarskanon i år, for så er der mindre spilletid til Callø næste år.

Jeg synes faktisk, at trupbredden er mere end bestået i denne sæson so far. Vi falder generelt ikke specielt i niveau, når vi skifter ind. Indskiftningsspillere har med mål skaffet 4 point i de seneste to kampe, selvom vores absolut vigtigste forsvarsspiller var ude i de to kampe.

Uanset hvad der sker herfra, kan jeg ikke få mig selv til at klage over den trup, CV har sat sammen - ikke sådan som holdet har præsteret i efteråret.
 
Hvorfor er truppens bredde medvirkende årsag? Er det fordi den er bred, eller fordi den er smal?
Jeg mener, vi ser fordelene ved en smal trup, hvor stort set alle føler, de er en del af succesen, fordi de kan bidrage med noget. Det er en chance at tage, men det ligner et meget, meget stærkt træk af CV (og han har gjort det før med en vis succes).
 
Hmm, jeg anerkender originaliteten af at argumentere for, at vi er bedre end både FCM og FCK, fordi vi har færre gode spillere, men jeg er ikke sikker på, jeg er enig.

Spøg til side, jeg forstår hvad du mener. Men risikoen ved at spille med en smal trup er selvfølgelig, at det slider, og efter nogen tid vil skader og karantæner blive et issue.
 
Last edited:
Man kan også med rimelighed sige, at PM med sine brændte straffespark har kostet fem point mod Randers og FCM. Det synes jeg er langt vigtigere at fremhæve, end at JP gjorde det åbentlyst rigtige og startede med at prøve de unge spillere, som han var blevet bedt om. PM har kostet mere end LW og JJA i denne sæson.
Den bliver vi nok aldrig enige om - og vi når nok aldrig til at diskutere systematiske vs eksekveringsmæssige risici.

Ift. at den begrænsede bredde var tæt på at koste i Farum - hvilket den altså ikke gjorde - kan man modsat sige, at det netop var den begrænsede bredde, der gjorde, at vi vandt hjemme over Farum. Havde vi haft en ren centerforsvarer mere i truppen, var det måske Carstensen eller Beijmo, der var kommet ind for Links. Og så er det ikke givet, at vi havde vundet.
Hvis man havde haft en kvalificeret vwb på bænken var Links nok gået ud tidligere og så havde der været kvalitet i flere af indlæggene og kampen var måske aldrig blevet så spændende. Det er også et sandsynligt scenarie

Det havde måske været på bekostning af spilletid til Emmery, som man gerne vil investere i skal udvikle sig. Men kunne også have givet Arnstad på 6'er-rokaden tidligere og Emmery som 10'er (trist for Tchamche). Mod BIF og mod FCN lykkedes han lykkeligvis med nogle udfordringer og det blev mod FCN et glimrende indhop.

Jeg kritiserer JP for spillervalget i første kamp. Men generelt må vi tro på træneren sætter den spiller ind, der giver holdet de bedste chancer for at vinde. Så hvis Carstensen er svag på venstre wb og man mangler udfordringer, kan JP stadig vælge Emmery over RC.

Det er en risiko for talentudviklingen, men den systematiske chance for sejr bør alt andet lige være højere.

Det var iøvrigt også bredden i form af Solbakken, der scorede sejrsmålet i Farum.

Jeg køber, at en yngre, hurtigere cb måske havde forhindret Brøndbys første mål. Men det er også bredden (eller mangel på samme) der skaffer os point i den kamp. Det er indskiftningerne, der redder os. Og SB, Badji, Jørgensen og Emmery var næppe alle kommet på banen, hvis vi havde haft flere forsvarsspillere i truppen. For jeg gætter på, at man så havde spillet Beijmo som wb og indskiftet Carstensen i stedet for Enmery.
Så hvis en bedre forsvarer havde forhindret det scenarie hvor de unge kom ind, så var de måske ikke kommet ind i det scenarie. ...

Jeg kan påstå, at havde Badji fået den chance Tchamche fik, så .... det er spekulativt og svært at gøre noget ved.

Emmery kom ind og skabte usikkerhed. Det tror jeg JP vægter højt som en gamechanger. Hvis det er rigtigt, vil han komme ind i langt flere scenarier, fordi han er bedste mulighed for at vinde, ikke fordi han skal have lov til at udvikle sig.
Man kan således også anskue manglende bredde som præcis den styrke, der har sikret os fire point i de to seneste kampe.

Desuden har du den underliggende præmis, at vi kunne have haft en Tingager reserve af højere kvalitet i truppen. Det tvivler jeg på. En så dygtig spiller gider næppe sidde på bænken uge efter uge, mens han venter på, at manden der aldrig får karantæne, går i stykker. Så kunne han selvfølgelig have spillet til højre eller venstre i forsvaret, men det var gået ud over spilletiden for enten Kahl, Beijmo eller Carstensen, så det havde ikke været en ubetinget gave til truppen. Desuden tror jeg, det er en svær opgave at skulle overtage for Tingager i ep par , uanset om man så er Beckenbauer, fordi det også handler om at styre og kende Kahl og højrestopperen.

JJA har i mine øjne niveau til at spille fast i bunden af Superligaen. Han kan ikke komme på holdet. Jeg tvivler på, vi kan tiltrække bedre spillere til en rendyrket reserverolle.

Stiften peger på, at Callø er den oplagte erstatning for Tingager, qua hans præstationer for Fremad. Det skal også med i regnestykket. Hvis man har en plan for Callø næste år, så duer det ikke at hente en stor forsvarskanon i år, for så er der mindre spilletid til Callø næste år.

Jeg synes faktisk, at trupbredden er mere end bestået i denne sæson so far. Vi falder generelt ikke specielt i niveau, når vi skifter ind. Indskiftningsspillere har med mål skaffet 4 point i de seneste to kampe, selvom vores absolut vigtigste forsvarsspiller var ude i de to kampe.

Uanset hvad der sker herfra, kan jeg ikke få mig selv til at klage over den trup, CV har sat sammen - ikke sådan som holdet har præsteret i efteråret.
Fint fint.

Jeg er da også meget tilfreds, det er svært andet. Men jeg synes ikke argumentationen er helt konsistent. Og jeg er ærgerlig over AGF med alt det der er lykkedes stadig kun er klar outsider til guld og sølv - og ikke har slået større pointmæssigt hul til FCK & FCM trods deres vaklen.

Ift en forsvarsspiller er det svært at sælge en plads bag Tingager. Men det er noget lettere at sælge en plads som fast mand (på bekostning af Dalsgaard). Så der bliver vi ikke enige.
 
Man har indtil nu været heldige med skader og karantæner.
Er det held? Eller er det for karantæners vedkommende et direkte resultat af, at vi har ændret spillestil og nu har bolden mere end modstanderen = mindre risiko for kort og karantæne.
Og i forhold til skader: JP slår mig som typen, der absolut kompromisløst nægter at drive rovdrift på spillerne eller tage chancer med deres helbred. Angiveligt stik modsat Rösler. Jeg synes vi ser flere og tidligere udskiftninger, vi ser Nicolai Poulsen blive siet helt ud af truppen til kampen i Farum, eksplicit fordi plastik er noget skrammel for hans bentøj. Det er jo ikke held, det er omtanke og dygtighed.

...og så spiller held med, det er jeg enig med dig i.

Badji er måske tættere på spilletid i nogen målestok, men ikke sådan rigtigt hvis man ser på en købt til 12 mio, der skal udvikle sig - og han har i kampe siddet på tribunen pga Serra. Jeg ser ham mest som en der fylder op, når PM går ud. Det er stadig spilletid og vi kan være uenige om tolkning osv.
Enig. Jeg vil så argumentere for, at Badji faktisk ikke har fået en ægte chance endnu. De fleste spillere bliver altså bedre af at få kontinuerlig spilletid (hej Arnstad!) og det har Badji ikke fået. Heller ikke under Rösler, ikke engang da han spillede virkelig godt i nederlaget til Vejle i foråret, kunne han få genvalg. Jeg har ikke helt opgivet ham endnu, men jeg kan ikke blive klog på, om JP ser et potentiale, eller om han betragter ham som det mindst ringe trupfyld af ham og Serra.

JJA og Wahlstedt vil nok også være uenige med dig. De får i høj grad kun spilletid hvis der ikke er andre muligheder
Det er til gengæld helt rigtigt. Dog synes jeg JJA spillede en rigtig fin halveg i Farum, hvor han også var manden bag den erobring, der gav et mål.

Tchamche og Emmery har haft en periode hvor de var længere fra spillet. Nu er de så i varmen igen. Men deres vej til starteren bestemmes af spillere direkte foran dem, ikke dybden på andre positioner.
Kan det ikke også skyldes at det er vigtigt, at man først sender unge mennesker i ilden, når holdet klikker? Eller i det mindste at talenter har en bedre chance for at blomstre, når rammerne er faste, klare og helt på plads for alle omkring dem. I starten af sæsonen skulle alle lige lære det nye at kende, siden har de åbenlyst fundet sig til rette, og nu kan de unge spillere så fokusere på det, de er gode til, lære resten og lade de rutinerede dække af for de fejl, talenterne uundgåeligt laver fra tid til anden.
Nå ja, og så tid. Notorisk udvikler talenter sig jo hele tiden - så Emmery og Tchamce fra juli er næppe lige så gode som de to hvalpe vi har set de sidste to runder - nogle gange går det jo virkelig hurtigt, især når der er ro på alt og man kan fokusere på at blive god til fodbold.
 
Hmm, jeg anerkender originaliteten af at argumentere for, at vi er bedre end både FCM og FCK, fordi vi har færre gode spillere, men jeg er ikke sikker på, jeg er enig.
Jeg mener, at vi på ret få pladser har nogle af ligaens bedste (Arnstad, Tingager, Bech, JP), men resten af succesen må nok nærmere tilskrives den samnentømrede trup.
 
Status
Not open for further replies.

Latest posts

Back
Top