Jeg er enig i du taber den, men ikke fordi David er mere likable end Uwe, men fordi jeg tror du reducerer kultur til blot at være endnu en ting man kan måles på.
Måske har du ret.
Min udfordring er, at jeg gerne vil kvalificere i det mindste min egen holdning. Til det formål tager jeg gerne argumenter ind, både for/imod, og hvilken parametre der skal vægtes hvor meget.
Jeg køber gerne at kultur er vigtig og man kan virkelig ødelægge meget med forkert kultur. Men det er samtidig en meget subjektiv ting og svær at adskille samt kvantificere. David Nielsen var også Jacob Nielsens tredje træner i AGF. Hvor meget var i direkte forlængelse af det projekt og ændringer fra det?
Jeg ved mange har talt om følelsen af et hold der ikke taber med flere mål = er solidt. Det er ikke en væsentlig parameter i min evaluering, men kan tælle for andre.
At AGF ikke blev set ironisk har jeg også lidt svært ved. Mon ikke der var nogen ironisk distance i det grimme forår? Ligesom holdet blev taget alvorligt da de vandt i Parken og var reelle udfordrere (desværre som altid med AGF kun en kort overgang - der var dén igen har to trænere senere).
Hvis Glen havde haft et stærkere hold, var AGF blevet taget mere alvorligt dengang. Men omvendt er der helt sikkert noget i Davids fremtoning der i hvert fald i den gode periode fremstod ret godt ... Men som jeg synes blev ret slidt i den dårlige periode (Uwe havde også sværere ved sit image i sit dårlige forår, og han skiftede til 'sad Uwe').
(Dette afsnit er hypotetisk og kun et muligt scenarie)Måske ser vi om et par år tilbage på 'All talk and no wins' perioden under David og Uwe og en evolution fra knolde- og frisparkerbold under David, til fastholdt intensitet med tilføjet boldbesiddelse under Uwe og så til JP og næste, hvor man fik taget Davids ukonstruktive hulemand ud af spillestilen og bygget finesse på Uwes defensive fundament - og begyndte at vinde noget.(hermed afsluttes afsnittet om en hypotetisk mulig fremtidig vurdering).
Jeg kan ikke score den kultur ordentligt. Den kan ikke isoleres, og jeg kan ikke verificere hvad er ændret, samt om det var et solidt ryk i rettet, eller en generation af spillere med træls kultur, der endelig havde nået endestation, enten pga alder eller fordi niveauet blev overhalet af AGFs økonomiske formåen.
David fortjener sin plads i rækken og har sat sit præg på klubben. Der var en 3. Plads og en aggressiv, fysisk spillestil som dels var en styrke og dels - tror jeg - en svaghed for at udvikle holdet. Der var en kulturpåvirkning i retning af noget bedre - jeg kan ikke sige hvor meget eller præcis hvad, men noget var der. Og han havde en attitude der holdt meget længe.