Transfervindue Vinter 2025/2026
mono
Well-known member
(@ både Knogle og andrew, men manglende dobbeltcitatskills)Jeg kender indrømmet ikke meget til Aarhus Fremads spillere, men jeg vil være meget overrasket, hvis de har nogen der kan komme i nærheden af at være en kvalificeret reserve for Gift Links eller nogen andre af vores spillere.
Hvis vi endelig snakker Aarhus Fremad og garderinger til Links, så synes jeg man skal passe på med at tænke alle dygtige offensivspillere som potentielle wingbacks, selvom jeg godt forstår ligningen med Links, som dog altså også har været et langt stykke undervejs, inden han blev den profil, han er i dag. Men det bunder jo i, at han havde en lang kontrakt, og blev vejet og fundet for let som offensiv spiller. Det er ikke sagen med Kubel jo.
Det var heller ikke just en solstrålehistorie med Tobias Bach senest, og jeg vil egentlig hellere, at vi har ambitioner nok til at finde en defensiv spiller, som også kan noget fremad, end omskolingstanken, hvor man enten stækker en succesfuld offensivspiller, eller flytter en spiller tilbage på banen, fordi han ikke har slået til fremad.
Jeg synes det er et kompromis, man indgår, som på ingen af måder har afsæt i noget specielt positivt, selvom reusltatet en dag godt kan blive det.
Hvad angår klubben i Nordbyen, så ser jeg det betragteligt mere oplagt at se Martin Agnarsson an så, som for tiden brænder baner af for både Fremad og Færøerne.
Han er 21 år, venstreback som går med frem, når han får lov, har 3 mål og 3 assists i Betinaligaen, og senest både sænkede Tjekkiet i VM-kvallen og scorede henne i Lyngby i weekenden.
Jeg har ingenlunde scouted ham nok til at vurdere, om han har hvad der skal til, men jeg vil langt hellere kigge sådan en vej, end at begynde at stække Kubel og hans allerede eksisterende offensive output.