Det kan godt være at TOTO Cuppen og Conference League ikke er det samme, men det er bare helt åndsvagt skuffende at man havde alle muligheder for at kvalificere sig til Champions League, og så stiller vi med et så sammenflækket hold, uden ledere på banen der er så nemme at ryste. Det kan godt være at AGF lever op til den målsætning som de selv havde sat for hvornår de synes at de ikke havde skuffet. Men oddssætterne gav altså AGF 98% sandsynlighed for at kvalificere sig til Conference League - så det svarer vel til at målsætningen i Superligaen er ikke at rykke ned!
Selvom klubbens målsætning udadtil for Europa var voldsomt uambitiøs, så var der væsentligt større forventninger fra omgivelserne, og helt sikkert også på de indre linjer. Selvom Sabah ikke var Dila Gori eller Larne, så havde vi også et væsentligt bedre hold imod Sabah, end vi havde imod de to andre. Så det var voldsomt skuffende, uanset hvordan man ser på det, at ryge ud til så middelmådig en modstander. Man kan ikke forvente at snige sig ind i Champions League, der kommer modstandere, der er i stand til at bide lidt fra sig, men det skal man også være i stand til at stå imod som dansk mester.
AGF er den danske klub der har leveret den klart største skuffelse i Europa i denne sæson, igen, igen, igen.
De 98% sandsynlighed for ligaspil er lodret forkert.
Danske Spils sandsynligheder den 15. maj:
CL: 4%
EL: 30%
COL: 45%
Intet ligaspil: 21%
Klubben budgetterede med det mest sandsynlige udfald. Som i øvrigt blev lavet inden Beijmo og Dalsgaard forlod os.
Man forlængede med Kahl og solgte ingen.
Da ligaspillet var hjemme, købte man Røsler inden Sabah kampene.
Hvad havde du regnet med ? At en relativt lille klub som AGF bare kunne gå ud og vælge på alle hylder, fordi vi skulle spille 3. runde i CL og med udsigt til at skulle møde Røde Stjerne i play off ?
Du lyder ufatteligt pigesur og fordrejer sandheden. 79% er ikke lig med 98%.
Returen i Poznans var en af de største bedrifter i dansk klubfodbold.
Returen i Baku var pinlig, men set før af større klubber end os.
Sjovt nok begge kampe med stort set sammen hold.
Hvordan resten af fodbold Danmark ser os er pisseligegyldigt. Vi fik to sejre og to nederlag til landekoefficienten, og det er helt inden for skiven.
Det er rækkefølgen og udsigten til at kunne have mødt israelerne i play off der irriterer os alle. Men der er intet unormalt i det samlede udfald, hvor vi ovenikøbet ikke har været heldig med lodtrækningen.
Havde vi i stedet tabt til Poznan og vundet over Klaksvik, ville resultatet have været det samme.
At du bliver ved med at nedgøre Sabahs kvaliteter og det at spille en udekamp i Baku - det må stå for din egen regning. Mange af os er uenige deri.