Jeg skrev før sæsonen noget i stil med at Tchamche nok bliver et større hit end Emmery.
Mens vi griner lidt af det, kan jeg dvæle lidt ved hvorfor jeg troede det, og se om jeg kan opdatere nogle generelle antagelser.
Kontekst: jeg har luret på FCNs og FCMs succeser og synes især hos FCN at have set stort fokus på fysiske færdigheder.
Når jeg ser på AGFs talenter, har det været noget med nogle gode færdigheder, men samtidig også et uklart fokus, og dermed - i min basale forståelse - sværere at bryde igennem, og sværere at få en spændende transfercase ud af det.
Tchamche som høj, hurtig og fysisk stærk vil kunne blive en voldsom salgstale, hvis han lykkes. Dertil blev jeg nok for positivt påvirket af historien om hvordan han havde rykket sig i AGFs talenthierarki.
Emmery med nogen fart, men jeg vurderede den ikke så højt. Gode dribleegenskaber, men jeg var åbenlyst ikke klar over HVOR gode de var. Det lugtede for meget af en spiller der imponerer i de unge år, men bliver lukket ned når der står en god forsvarer overfor.
Så jeg tog fejl i min vurdering fra før sæsonstart. Noget af det, var sikkert også baseret på 'system'. Ligesom jeg ikke så nogen god placering til Arnstad i Uwes setup, havde jeg svært ved at placere Emmery (Tchamche var mere et koncept dengang, så han var lettere at placere - intellektuelt dovenskab).
Når jeg ser frem herfra, er det stadig svært at placere Emmery. Altså, han skal spille meget og hans kompetencer skal udnyttes mest muligt. Men livet er ikke altid gåselever, og fodbold er andet end offensive aktioner. Det skal JP løse, så Emmery kan spille 75 minutter og være med mere end få glimt.
Det er også svært at placere Bogere.
Kristjansson kan formentlig spille lidt bredere roller og er prøvet som venstre 10'er.