New posts

Superligaen 2025/2026

  • Thread starter Thread starter cph
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 5K
  • Views Views: Views 261K
Normalt ville jeg også være tilhænger af mere tid men det kræver naturligvis viden om den daglige træning, taktikken og mandskabsbehandlingen.

Det begynder "blot" at ligne en nedadgående spiral - udvider vi til de sidste 13 kampe er snittet 0,77. Gad vide om de havde så dårlig en stribe, sidst de var dårlige.

View attachment 6610

Det er klart, at man ikke bare kan blive ved med at fyre trænere til højre og venstre. Det koster hver gang og skaber uro. Men er de ikke gode nok, så skal man tage konsekvensen.
Jesper Sørensen røg i vinterpausen ultimo 2024 ( 64 kampe og snit på 1,75) og derfra fik Frederik Birk 22 kampe med et point snit på 1,61. Det antal kampe begynder Cooper at nærme sig og han har pt. et snit på 1,21.

Det er vist gået den forkerte vej siden siden GFH købte sig ind og postede midler i projektet.
Jeg er tilhænger af det der giver dem de dårligste resultater kan man sige, men problemet for dem er nok også at de ligesom nulstiller lidt ved vinterpausen hvor de laver en stor udskiftning. Selv med en nulstilling der kan der selvfølgelig nok ikke gå alt for længe før der er fremgang, men jeg tror at hvis de føler at det begynder at se bedre ud her mod slutningen af foråret bliver konklusionen at der bare lige skal hentes et par spillere mere og så kører det fra næste sæson. Der er også bare lagt mange æg i Coopers kurv (eller tønde er det måske så,) så det er svært at opgive projektet igen hurtigt. De fyrede også Birk for at få en større kanon ind, så der er investeret meget i ham. Hvis de vil ud af det kan det hjælpe med en ny sportsdirektør først, der kan komme ind og lave analysen og træffe afgørelsen, men så er vi også fremme ved sommerpausen.

Vi vil gerne have at Blackrock bliver ved med at hælde penge i Brøndby, men så længe det ikke er mere kompetent er problemet selvfølgelig også mindre.
 
Jeg kan ikke finde ud af med Tullberg om han bevidst troller, eller bare ingen rådgivning har modtaget.

Han er tydeligt frustreret og kan ikke undlade at tale om dommerne uden at proklamere det først - og så er der noget oprigtigt fornærmet / forurettet over at alting skal handle om at klage over dommeren, skader eller livet generelt.

Jeg ønsker Tullberg sportslig dårligt - I hvert fald nok til at hjælpe AGF. Og jeg håber hans klub klarer sig slet, sådan helt generelt. Men jeg tror ikke Tullberg er 'et godt sted' mentalt, og det falder tilbage på klubben.

Det kan også være David har ret i sit ævl om at Tullberg gør det helt som han skal. Intensiteten kan være fed, og det skal der være plads til. Men det fungerer bedst hvis der også er perioder med ilt til hjernen.

Næh, hvis ikke det er helt trist med Tullberg, er han nok mere blevet fange af egen stil. Energien er god som ny. Men en sæson er lang tid, og når man har skabt sig nok gange på tv begynder det også at blive husket, man vænner sig til det. Og så er der ikke mere chokeffekt og 'befriende nytilkommen'. Så er der en voksenbaby, der har svært ved at gennemføre et bare nogenlunde sobert interview.

Det bliver næppe på denne side af sommerpausen, der sker noget. Men for Tullberg kunne man håbe på noget refleksion i sommerpausen, og noget medietræning , sparing osv. Også fordi jeg ikke kan forestille mig det er noget FCM vil forbindes med.
 
Det gav vist også lidt problemer for ham da han vikarierede i Dortmund nogle kampe, så det er nok bare hans stil. Jeg kan så undre mig over at det har været godt som talent- og U23-træner, men eftersom det var succesfuldt gav det måske ikke nogen problemer og så slår det bare ud så snart noget går bare lidt imod samtidig med at presset stiger på seniorniveau. Det virker under alle omstændigheder som noget klubben burde have fokus på.

Steinlein er så glad for deres smart odds, men jeg kom også til at tænke på om den der forventning om to titler han kom med, kunne lægge op til en begrundelse for at skille sig af med Tullberg. Har de konstateret at han ikke er det bedste sted mentalt, vil det nok være sådan de gør, selvom de ikke helt kan tillade sig at hælde ham ud mens der stadig er mulighed for at vinde en double.
 
Tænk at man kunne elske en spiller så højt for et flot mål mod Brøndby, og et dertilhørende ekstremt flot salg til Reggina.. Og så viser det sig, at Tullberg faktisk er helt enormt tæt på at være lige så underfrankeret som sin danske angrebsmakker i selvsamme klub.. Tulle og Bille - to bidske bisser.. (ej, selvfølgelig er Tulle ikke ligeså slem som Gangster-Billen, men ilter og uovervejet kan man stadig godt kalde Tulle)
 
Erik Veje skrev i en klumme noget med at ledere ikke skal være autentiske, og at alle interaktioner skal være ud fra hvad der er behov for i situationen. Det er for mig (leder, uden synderlig ledelsesmæssig værktøjskasse, nok kun en hammer) virkelig ævl. Når jeg møder en leder der ikke kan 'mærkes' fører det til konfrontation eller komplet apati. Der skal være noget autentisk. Men man må ikke gå i den anden grøft, som Veje taler mod og som Tullberg synes at have gravet en 10-20 meter dybere. Autentisk er ét aspekt ift at etablere en relation og være troværdig. Man er stadig også på job og agerer ud fra den kultur man ønsker. Den autentiske 'pataya-version' er fx ikke velkommen på jobbet.

Jeg har ikke erfaring som prof fodboldspiller. Men en engageret træner kan nok sagtens ses som et plus. Måske kan man hente noget energi til tider. Omvendt er det også manden der skifter dig ud, det er manden man søger, når der skal justeres i kampene og manden der fortæller (og håndhæver) princippet om man skal holde hovedet koldt og ikke svigte holdet.

Jeg tror primært ikke Tullberg har været sig nok bevidst hvordan han gerne vil være som træner. Han har klart noget aspirationer. Men har han gennemtænkt hvordan de virker ud over de første 10 kampe, eller hvordan hans intensitet tager sig ud efter 10 interviews?

Det er en fair pointe at det har virket som ungdomstræner. Måske er det en kombination af mindre bevågenhed, lidt mindre pres og lidt større effekt af andre trænermæssige forhold. Tullberg er ekstremt ambitiøs, så måske kan han som ungdomstræner kompensere ved at være bedre forberedt taktisk. Det kan også være man er mere skærmet som ungdomstræner i Dortmund?
 
Det lyder også lidt mærkeligt at "alle interaktioner skal være ud fra hvad der er behov for i situationen" skulle betyde at man så ikke skal være autentisk. Man kan godt have forskellige reaktioner i forskellige situationer, en fodboldtræner kan bruge pisk og gulerod eller kommandoer og kræmmere, på en måde der måske ikke helt ville gå på et almindeligt kontor, men spillerne kan opfatte det som autentisk i begge tilfælde hvis det er konsistent og der er en forståelse for hvilke rum man befinder sig i. Jeg kommer også straks til at tænke på Stampe, som var kendt for at være meget forskellig på og udenfor banen og selvom noget af det måske hørte en anden tid til, ville man nok ikke sige at han ikke var autentisk begge steder.

Man må antage at Tullberg ikke er på den måde hele tiden i alle sammenhænge, men han får problemer fordi det virker som om der ikke helt er sammenhæng mellem hans rolle, situationen, det rum det foregår i og hans reaktion. Hvis man sammenligner med Uwe så sled han også på spillerne, men i kampene var det primært et højt energiniveau hvor han styrede spillerne, mens Tullberg i højere grad virker som om han er styret af sine følelser. Når det forplanter sig ind på banen er det ikke underligt hvis spillerne taber hovedet.

Det er svært at vide hvordan Tullberg var som ungdomstræner. Det gik så godt at han sjældent har haft anledning til miste fatningen, men han må næsten også have været bedre til at kontrollere det så det kom ud på en konstruktiv måde. Der er sikkert en del øjne på Dortmunds talenter, men det er nok trods alt stadig begrænset hvor meget træneren skal forsvare, så det kan godt være at han bare har svært ved at håndtere et større pres. Kan B.S. Christensen ikke hjælpe ham med at håndtere det?
 
FCM er stadig i en situation, hvor de skal slå os
Det gav vist også lidt problemer for ham da han vikarierede i Dortmund nogle kampe, så det er nok bare hans stil. Jeg kan så undre mig over at det har været godt som talent- og U23-træner, men eftersom det var succesfuldt gav det måske ikke nogen problemer og så slår det bare ud så snart noget går bare lidt imod samtidig med at presset stiger på seniorniveau. Det virker under alle omstændigheder som noget klubben burde have fokus på.

Det hænger vel også sammen med, at Tullbergs Dortmund hold var ret gode og dermed ofte vandt, samt at der nok ikke var så mange medier, der stak en mikrofon i hovedet på ham, før han havde fået ilt til hjernen (hvilket tilsyneladende kan tage et par dage).

Steinlein er så glad for deres smart odds, men jeg kom også til at tænke på om den der forventning om to titler han kom med, kunne lægge op til en begrundelse for at skille sig af med Tullberg. Har de konstateret at han ikke er det bedste sted mentalt, vil det nok være sådan de gør, selvom de ikke helt kan tillade sig at hælde ham ud mens der stadig er mulighed for at vinde en double.

Det er virkelig en interessant betragtning. Det kan jeg sagtens se for mig. Jeg er ikke nødvendigvis enig i det med det mentale, men FCM plejer jo ikke at være blege for at aktivere trænerkarrusellen alligevel, og udmeldingen ligger i hvert fald et pres, som virker helt unødvendigt.
 
Tænk at man kunne elske en spiller så højt for et flot mål mod Brøndby, og et dertilhørende ekstremt flot salg til Reggina.. Og så viser det sig, at Tullberg faktisk er helt enormt tæt på at være lige så underfrankeret som sin danske angrebsmakker i selvsamme klub.. Tulle og Bille - to bidske bisser.. (ej, selvfølgelig er Tulle ikke ligeså slem som Gangster-Billen, men ilter og uovervejet kan man stadig godt kalde Tulle)
Rettelig er der den forskel på Bille og Tulle, at førstnævnte havde et stort talent, men dårlig indsats, mens Tullberg som spiller var indbegrebet af en rigtig professionel, som strakte et begrænset talent så langt som det kunne. Som spiller havde han aldrig rørt alkohol (hvilket man ikke kan sige om Bille). Jeg erindrer heller ikke at Tullberg var så meget oppe at køre som spiller, men det er åbenbart alligevel en karaktersvaghed.
 
Det er helt rigtigt - kan godt huske at der var markant forskel.. Og selvfølgelig ikke fair at sammenligne Tulle med en decideret kriminel med en pistol tatoveret på benet.. De er klart langt fra hinanden - men fortiden i Reggina har de jo sammen.. Og Tulle er en skabekrukke som træner - det husker jeg ham nu heller ikke som da han var spiller
 
Det er alligevel vildt nok at Tulledrengen er den med flest gule kort i FCM.

Det er faktisk i hele ligaen.

Og så på kun 19 kampe....jeg tænker Polle sender et anerkende nik.

Rettelig er der den forskel på Bille og Tulle, at førstnævnte havde et stort talent, men dårlig indsats, mens Tullberg som spiller var indbegrebet af en rigtig professionel, som strakte et begrænset talent så langt som det kunne. Som spiller havde han aldrig rørt alkohol (hvilket man ikke kan sige om Bille). Jeg erindrer heller ikke at Tullberg var så meget oppe at køre som spiller, men det er åbenbart alligevel en karaktersvaghed.
Tullberg var også ekstremt passioneret som spiller. På loftet har jeg et gammelt, hjemmelavet flag, hvor en del af flaget er en aftegning af et billede af ham i en jubelscene fra Haderslev, mener jeg, hvor han går i skovskiderstilling med knyttede næver.
 
  • Haha
Reactions: cph
Det hænger vel også sammen med, at Tullbergs Dortmund hold var ret gode og dermed ofte vandt, samt at der nok ikke var så mange medier, der stak en mikrofon i hovedet på ham, før han havde fået ilt til hjernen (hvilket tilsyneladende kan tage et par dage).
Jo, men han havde vist en helt vildt lang stime some ubesejret og der er trods alt også stærke ungdomshold i Tyskland. Vi ved heller ikke hvordan han har opført sig der, men der er da trods alt også nogle dommere og modstandere osv han kunne hidse sig op over og man skulle tro det i så fald ind imellem ville have en negativ indflydelse på spillet. Den del udenfor banen med interviews osv har været væsentligt mindre, men der er kritikken heller ikke så meget ift temperamentet.

Det kan blive spændende at se hvordan det udvikler sig. Det virker ikke særlig holdbart.
 
Måske er det også lidt lettere med en type som Tullberg som ungdomstræner, da der er en noget større gennemstrømning af "medarbejdere", da de naturligt bliver enten for gode/dårlige eller for gamle. På den måde slider han måske ikke på spillerne på samme måde, som han kan risikere at gøre i FCM, hvor nogle af spillerne trods alt, nok kommer til at spille mere end 2-3 år.
 
Det er en god pointe, men hvis FCM's meget fysiske stil og visse spillere der har svært ved at finde det rigtige spændingsniveau er en Tullberg-effekt, som det ligner lidt, skulle man jo tro at unge spillere i endnu højere grad bliver påvirket og at det så ville være gået ud over resultaterne og måske nok også at Dortmund ville have været lidt mindre glad for ham.
 
Latest posts

Back
Top