Jeg vil i øvrigt gerne være med til at raffinere kategorierne:
Badji var en blokering, både fordi han økonomisk tog en plads, og fordi han blev regnet med som angriber. Niveauet er ikke højt nok, og da han fik chancen blev han hurtigt skadet.
Gyamfi blev hurtigt afskrevet og er derfor kun en økonomisk blokering
Jensen-Abbew er en blokering økonomisk. Dertil regnes han med i truppen og får også spilletid. Hans niveau er ok, men der er for mange farlige fejl, og han bliver skadet for let. Så han er dels god nok til at spille i periferien af holdet, men holder samtisig en anden og potentielt bedre løsning ude, fx Andersen.
Yakob har højt niveau og er fast mand når han er klar. Han har under et år tilbage af kontrakten og er meget usikker og knæet. Økonomisk blokerer han ikke for noget, og sportsligt er det kun skaderne der generer. Ellers skal man også sige at Dalsgaard i sin sidste sæson holdt en længerevarende løsning ude - og det giver ikke mening for mig.
Poulsen har højt niveau og var fast mand da han blev skadet. Hans skade har holdt ham ude væsentligt længere end forventet, og kan koste efteråret med, så det reelt er et år han har været ude. Spørgsmålet er, om de halvandet år der resterer af kontrakten, som er et år mere end folk ville give ham, berettiger til at kassere ham allerede. Økonomisk holder han ikke nogen ude, og Jønsson kom til i sommerpausen, så pt regner man heller ikke ham som del af dem der er klar.
Solbakken har niveau til at være fuldt brugbar rotationsspiller. Økonomisk er han en stor blokering. Han har spillet et halvt år og været ude et halvt. Det er uklart om han er med eller ikke. Pga 'skadens' karakter og at han er ung, virker det forkert at kalde ham en blokering. Forhåbentlig er han snart tilbage på holdet.
Dødvægt kunne være en kategori, fx Gyamfi, Badji, Mølgaard. (Mølgaard har ydet, så jeg bryder mig ikke om at kategorisere ham for hårdt)
Halvdødvægt kunne være Serra og Jensen-Abbew
Hvor mange kategorier skal man bruge?