Den tidsplan ville jo desværre ikke være så overraskende. Når man følger byggeriet på webcam (uden nogen detaljeret viden om tidsplanen!), så virker fremskridtene også så små, så to år synes mere realistisk end halvandet. Der er meget, meget lang vej endnu inkl. alle de sidste detaljer.
Men vi skal så til at vænne os til, at en ny træner skal holde i to hele sæsoner, før det kan blive et trækplaster, at han kan træde ind på det nye stadion med sit hold. Og den kommende sæson bliver så heller ikke optakten til næste sæson, hvor et nyt storhold ska være på plads. Det udskyder lidt de store tanker og drømme - men alt godt kommer jo til dem, der venter tålmodigt...