At fordele 7 mand fra start 11 på hver sin halvleg gav en 1-2 kamp.
I dag manglede vi ud over de skadede Hansen, Links, Anderson og Bech. Desuden var Arnstad fraværende, og Bach og Halsgaard var ligeledes ikke på banen.
Spillet og resultatet viste også, at det har vi ikke spillermateriale nok til at få noget fornuftigt ud af.
I modsætning til åbenbart både Stiften og flere herinde synes jeg, at især Gyamfi og Badji gjorde det rigtigt skidt. De forstår overhovedet ikke pointen i markeringer og presspil i det offensive, og det fik Uwe også fortalt dem tydeligt i rolige vendinger i pausen over taktiktavlen. Han var slet ikke tilfreds. Og bl.a. den mangel gjorde også, at GF slet ikke fik fat i spillet, som de plejer.
En synlig usikker AJ startede med at give en friløber til en modspiller og var dårligt spillende i hele den halvleg, han fik. Jeg mener efter hans seneste præstationer, at vi p.t. kun har 10 stærke spillere i en start 11. Jeg vil klart foretrække Callø på den 3. plads i forsvaret, som det ser ud nu.
Dagens gode nyhed var, at Duelund spillede igennem i samtlige 60 minutter og gjorde det godt. Han var både god offensivt og defensivt og løb noget hurtigere i dag, end jeg kan huske ham. Han er så klar.
Det var også godt at se, at Akoto var tilbage på træningsbanen. Ham kunne vi godt få brug for.
Tvivler ikke et sekund på vores bedste spillere. Men de folk der rykker frem i rækkerne lige nu er indtil videre ikke indkøbene men mere folk som Andersen og Callø. Power gjorde det OK, men han skal lære at kunne spille AGF-hurtigt. Tror læringskurven hos især Gyamfi er voldsom stor. Som at gå fra Ejer Baunehøj til Mont Ventoux.