New posts

Den store økonomitråd

  • Thread starter Thread starter Dichio
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 3K
  • Views Views: Views 265K
Den store økonomitråd
Enig.

Men jeg synes jo bare det interessante er, hvorvidt Ankersen smuttede fordi han oven i købet kiggede ind i en løn-NEDGANG som umiddelbar "reserve" for Jon, hvor man får mindre i løn når man ikke spiller vs hans ønske/forventning om lønforhøjelse efter en god sidste tid i klubben. Ingen tvivl om, at Ankersen faktisk havde spillet en del i denne sæson, alene af den grund at der var skader til Links og Jevtovic. Det kunne Ankersen eller AGF jo bare ikke vide da man forhandlede.

Jeg tror heller ikke som sådan det er fordi man "tror" at han skal sælges. Men man kan. Det kunne man mindre nemt med en Ankersen, der levede mere af sin speed. Tingager kan formentlig spille på samme høje niveau i en del år endnu sammenlignet med Ankersen.

Blume lever jo heller ikke af sin speed, så jeg tror han er god mange år endnu, og han er først lige fyldt 29. Jeg synes en 2,5 års forlængelse er fin. Men hvis han også ser ind i en tid med mindre spilletid, og dermed mindre udbetalt i løn, så er det jo ikke sikkert han ser det så attraktivt at forlænge til samme løn som nu.
Der er dog rygter om at Ankersen fik en meget høj løn i sin tidligere kontrakt, og der er ikke noget forkert i at justere lønnen efter præstationerne i en kommende kontrakt. Esbjerg har næppe matchet den løn han fik i AGF, så han var tvunget til en lønnedgang uanset om det var i AGF eller et andet sted.

Det er sundt for moralen i truppen at man skal levere i forhold til lønniveau, og når en spiller ikke leverer de præstationer som lønnen berettiger, så må den justeres i en kommende kontrakt. Det må jo gå begge veje, og selvom Jakob Ankersen leverede flot i sin sidste sæson, så var han altså også skuffende i de første 2 sæsoner, i forhold til det niveau han var købt ind til.
 
Der er dog rygter om at Ankersen fik en meget høj løn i sin tidligere kontrakt, og der er ikke noget forkert i at justere lønnen efter præstationerne i en kommende kontrakt. Esbjerg har næppe matchet den løn han fik i AGF, så han var tvunget til en lønnedgang uanset om det var i AGF eller et andet sted.
God pointe.
Ja Ankersen fik nok en "lokke-løn" så at sige. Han var en af de sidste profiler sammen med Guira/Sana vi skulle lokke til på et tidspunkt, hvor det ellers ikke så godt endnu, og Glen var kommet til, men vi skulle stadig hente nye spillere ind på håb og løfter, ikke på det sted vi var på samme vis som Tingager, PM etc.

Jeg tror også Spelman fik en høj løn for at komme til.
Da PC så skal lave det "skifte" og foryngelse, der tror jeg ærligt talt vi begynder at få en del mere for pengene. Jeg tror eksempelvis at vi har betalt mere i løn til Ankersen, som kom til fra udlandet, tidligere dansk superligaprofil (sådan da), end vi betaler i løn til Thorsteinsson, som var fyldt 20, og spillede for Vendsyssel. Men nærmest fra dag 1 har Jon været ca. ligeså god som Ankersen set over kampene lagt sammen, og endda med mere udbytte ift scoringer/min. Så det spiller jo også ind når man skal vurdere Ankersen. Altså hvad får man i en yngre spiller til lavere løn versus ham der blev hentet som profil, og skal lave sine sidste kontrakter.

Jeg tror slet ikke Sana, Ankersen, Guira, Spelman, Kanstrup og flere andre var "for ringe" til at være i klubben. Men de skulle jo ikke være her på en profil-kontrakt når andre kunne/kan gøre det ca. ligeså godt, og måske endda bedre for de samme eller færre penge.

Sana vs Blume = ikke et kæmpe tab ift hvad Blume giver ift balancen på holdet/defensivt, men Sana selvfølgelig bedst offensivt. Blume hentet som overskudsspiller i Lyngby, endda kontraktløs efter ophævelse. Sana hentet som profil fra Malmö FF som "tidligere Ajax-spiller" etc. Jeg tror ikke det er skudt ved siden af at vurdere at Sana kan have fået 50% mere i løn ift Blume, men jo ikke har været 50% bedre end Blumes niveau :D (tænkt eksempel)

Ankersen vs Jon = har jeg allerede skrevet om i ovenstående. Og altså selvom det måske giver mere mening at sammenligne med Jevtoivc, så er sammenligningen med Jon jo også relevant. Jevtovic kan jo være kommet ind på den kontrakt og de forhold som Ankersen ikke ville acceptere. Og så er Jevtovic altså også lige 3 år yngre. Ikke uvæsenligt.

Guira vs NP = Igen henter man Guira som tidligere SL-sølvvinder, og profil dog på et mindre hold for Sønderjyske, og han blev præsenteret samme dag som Sana, og fik sikkert en kontrakt der skulle afspejle at han var en grundsten på det nye hold. Han kom afsted til Kina på noget der minder om Okore-måden, mens NP kom ind fra Randers på en kontrakt som ifølge Randers amtsavis, og Stiften vist ikke var så meget større/bedre end det Randers ville tilbyde. Jeg tror vi har NP billigere end Spelman/Guira. Det tror jeg ikke der kan være tvivl om.

etc etc etc

Jeg tror egentlig bare det er PCs største aktiv for klubben, når alt kommer til alt.
- Vi er gået fra at skulle betale overpris for at få spillerne til klubben.
- Vi har klausuler der gør, at hvis det går os sportsligt dårligt, så beskyttes klubben økonomisk, og spillerne belønnes når/hvis det går godt (for så har vi ekstra råd til det).
- Vi har fået nedbragt gennemsnitsalderen og øget bredden, hvilket har gjort de enkelte spillere mere salgsbare, men også gjort, at man kunne hente flere der var på vej op, som Jon og Links uden at de skulle hentes ind som helt grønne (Bundu), men også gjort plads til at vi kunne hente spillere som var helt parat fra dag 1 og på helt rette niveau: PM, Tingager, NP etc. Og stadig er der plads til længeresigtede satsninger som Gersbach, Diks, som på tidspunktet er gode handler, og kan give klubben et ryk. (Diks ift generel kvalitet på 100% niveau, og Gersbach som et markant løft på delen om at have gode spillere bag profilerne, Højer i dette tilfælde)

Altsammen noget, som gør det nemmere for Haysen at gå til, end for PC da han kom til. Der er ikke det samme "lange seje træk" der skal overstås først, så at sige. På den anden led var det måske mere konkret og synligt hvad PC kunne arbejde med at få væk af "problemer", mens Haysen mere skal opfinde det selv, det der arbejdes med. Man kan jo ikke bare gøre truppen endnu yngre for at gøre det igen. Og man kan jo ikke indføre nedrykningsklausuler igen når vi allerede har dem. Og der er jo ikke et hårdt arbejde med at indføre præstationskontrakter heller.

Så bliver spændende at se hvad Haysen bruger tøjlerne til, og i hvilken retning han i fællesskab med Fournais, JN og David beslutter sig for :D
.
 
Der er dog rygter om at Ankersen fik en meget høj løn i sin tidligere kontrakt, og der er ikke noget forkert i at justere lønnen efter præstationerne i en kommende kontrakt. Esbjerg har næppe matchet den løn han fik i AGF, så han var tvunget til en lønnedgang uanset om det var i AGF eller et andet sted.

Det er sundt for moralen i truppen at man skal levere i forhold til lønniveau, og når en spiller ikke leverer de præstationer som lønnen berettiger, så må den justeres i en kommende kontrakt. Det må jo gå begge veje, og selvom Jakob Ankersen leverede flot i sin sidste sæson, så var han altså også skuffende i de første 2 sæsoner, i forhold til det niveau han var købt ind til.
Ja det var skuffende. Vi har dog altid svært ved at bedømme det udefra, der kan være træner/taktik/holdkammerater/skader der spiller ind. Jeg finder det dog altid påfaldende, når spillere pludselig begynder at levere på et langt højere niveau, lige op til kontraktudløb. Så skal man jo bare køre korte kontrakter ;)

Jeg tror nu også Ankersen så ind i en form for lønnedgang men er i tvivl om hvor stor. Der er dog det med lønnedgange, at de kan være svære at sluge. For nogle er de nemmere at sluge andre steder og hvor man måske kan beholde sin status i klubhierakiet. Derfor finder en spiller det måske bedre, at skifte til en klub fra et lavere niveau.
 
De gentager blot de fem navne, de havde listet tidligere i den store opgørelse, og så understreges det, at vi har indført resultatløn og fjernet bonus for at blive udtaget, fordi man ikke vil belønne spillere for at være gode nok til at spille Superliga.

Og så har vi med afstand den største procentdel af løn til lejede spillere (og dermed "dead money") i ligaen.

Så genbrug på genbrug.

Edit:

Jeg kan ikke undlade at bemærke, at der nu diskuteres ting i tråden, som jeg skrev for flere sider siden - og konklusionen er den samme :unsure:
-------------------------------------------------
Er alle parametrene ikke gætterier? Der bliver typisk ikke meldt transferbeløb ud, så det kender man vel ikke meget bedre end signon og løn.

Klubben får hverken et større eller mindre budget af at betale mere eller mindre i transfers. Der bliver ikke samlet mere til rådighed, blot fordi man henter transferfri spillere.

Artiklen er en smule underholdende men det er vel det bedste, der kan siges om den. For mig kunne den være skrevet af praktikanten via opslag på transfermarkt.
Hvis det er niveauet Tipsbladet ønsker så fred med det. Men det er godt nok ikke højt - til gengæld er det sikkert fint clickbait og har dermed opfyldt formålet.

Nej.

Jeg ved ikke, om folk vitterligt tror, at journalister bare hiver tal ud af r...., så man kan få noget i trykken.

Sportsjournalistik (og politik, som jeg tidligere drog en sammenligning med) er en jungle med mange faldgruber (læs: interessenter), og EB indsætter ofte en lille boks, hvor de gør rede for, hvordan de kommer frem til de tal og andre oplysninger, de benytter sig af i artikler som disse, som omhandler økonomien i de danske klubber.

Det er en gennemgående strømning i branchen efter afsløringen af Qureshi.

Man ser på budget, man er i konstant kontakt med agenter, sportschefer, spillere, folk, der gerne vil avisen, og som "ved noget".

Derfor er det i værste fald kvalificerede gætterier, man bringer. Som sagt skal der være redaktionel dækning, hvilket betyder, at redaktøren står på mål for det udgivne. Er der ikke det, er man færdig.

Derfor er det en selvfølge, og med infoboksen oveni er det hele dækket.

Det er endnu en gennemgående strømning efter Qureshi, som jo tog hele faldet.

Og mht. Transfermarkt så bruger de "Moneyball-data" til at estimere værdi (kvalificeret gæt). Altså en helt anden, men anerkendt metode.

Hvis jeg må slippe afsted med en mindre stikpille, så tænker jeg, at det må være ærgerligt at læse om sport, hvis man forventer en doktordisputats om spillerpræstation vs løn vs transferbeløb. Det er fair nok, men så er det måske et andet medie, man skal have fat i.
 
Hvis jeg må slippe afsted med en mindre stikpille, så tænker jeg, at det må være ærgerligt at læse om sport, hvis man forventer en doktordisputats om spillerpræstation vs løn vs transferbeløb. Det er fair nok, men så er det måske et andet medie, man skal have fat i.
Stikpiller er velkomne - leverer gerne selv:cool:

Forventer ikke en doktordisputats men denne artikel var i bedste fald en smule underholdende og gav formentlig tipsbladet de clicks den var designet til;)
Men hvis Tipsbladet udarbejder den med signonfee, løn mv. så læser jeg meget gerne - er sikker på de har evnerne men måske mangler lysten, da den nok ikke vil give de famøse clicks.
 
Men hvis Tipsbladet udarbejder den med signonfee, løn mv. så læser jeg meget gerne - er sikker på de har evnerne men måske mangler lysten, da den nok ikke vil give de famøse clicks.
Hvorfor er det egentlig at detaljerne er så vigtige? Altså hvorfor er det vigtigt at få offentliggjort om PO f.eks. tjener mere end PM? Det interessante for mig er først og fremmest hvordan vores samlede budget udvikler sig. Alle ved jo godt, hvem der er hentet hertil som profiler.
 
Og mht. Transfermarkt så bruger de "Moneyball-data" til at estimere værdi (kvalificeret gæt). Altså en helt anden, men anerkendt metode.

God indlæg Rasta - kan du evt. fortælle mere om transfermarkts måde at arbejde med data'ene på?


Hvad jeg har hørt fra agenter og klubledere

Ja man kan bestemt ikke forvente eksakte videnskaber når det gælder spillerbudgetter og de enkeltes løn, men naturligvis kan agenter gætte nogenlunde hvor vi ligger i billedet med visse forbehold, kender selv et par agenter.

Det er også velkendt at medierne runder historierne lidt op nogen gange for at få click og sælge annoncer.

Transfermarkt er bestemt heller ingen facitliste, men det stykke hen ad vejen passer den meget fin. Og det er også hvad jeg hører fra agenter og folk i sporten.

De siger det samme om Houmanns analyser, at de ikke er 100% korrekte ift klubbens egne tal - men at det nok passer meget godt når de kigger på egne tal og hvad de ved om konkurrenterne.




Den med TB og lønbudgetter - samt talenter
TIPS-Bladets analyser af budgetter er helt fine som estimater - de passer jo nok meget godt et stykke hen ad vejen.

Min største anke har været at man ikke kan se bort fra de enorme beløb nogen klubber lægger i talentudvikling og som andre ikke har - fck bruger jo over 20 mio og øger, FCM har brugt vildt meget både på heden og i Afrika (og tjent på det) og FCN har lavet en guldmine med deres satsning, men de bruger altså også mere på talenterne end AGF bruger på hele superligaholdet. FCN oplyste selv for et par år siden 44 mio om året. Det tal øger de jævnt (det giver jo overskud) og storsatser nu yderligere med Egypten akademi også.

Derfor var jeg rasende over de forventninger alle steder fra i mange år om at AGF havde måske 4. største budget og skulle i top 6 hvert år, når vi i virkeligheden lå som nr 6-7 i en meget tæt gruppe fra nr 5-6 til 10.

Det billede er vi ved at vende nu, hvor vi vel mere og mere klart er nr 5, og lægger afstand til AaB og OB som 6-7, men så langt er der heller ikke ned til randers, søe, vejle som nr 8-9-10.

En overgang oprustede Horsens også og halende pænt ind. At de smed 5 mio i transfers på Junker og 3 mio på ham nordmanden der ingen succes fik, var vildt. Det svarer næsten til vores investering på 3-4 mio i Links og 6 mio for PO. Som vi betragter som store satsninger. Og siger noget om den måde de spillede med musklerne på, selvom det er en lille klub. Det er nok ovre med den satsning.
 
Hvorfor er det egentlig at detaljerne er så vigtige? Altså hvorfor er det vigtigt at få offentliggjort om PO f.eks. tjener mere end PM? Det interessante for mig er først og fremmest hvordan vores samlede budget udvikler sig. Alle ved jo godt, hvem der er hentet hertil som profiler.
Detaljerne er ikke vigtige og jeg er i realiteten ligeglad.

Men kun at sammenligne transferbeløb - det siger vel i bedste fald (næsten) ingenting?
Det er jo det samlede budget som er mest spændende. Om midlerne er lagt i transfer eller i signon/løn, det må være det samme.
 
Interessant debat på mtac - kan AGF vinde guld indenfor 10 år?

Vi er jo blevet helt super realistiske efter alle de år med vilde ambitioner og drømme - men kun skuffelser og 3 nedrykninger.

I år kan bif og agf vel godt vinde guld. Når vi kan være med a point så langt henne i turneringen kan vi også i slutspillet, hvor tilfældigheder måske bliver endnu mere afgørende pga indbyrdes kampe.

Ser vi på indbyrdes synes jeg vi har set ca lige stærke ud med fcm og fck, selvom de på papiret er skræmmende. Omvendt som vi har talt om vores defensiv er i top2 klasse.

PM ligeså. Bevares Wind er et kæmpetalent men målt i effektivitet ikke bedre end PM. Jon og Gift er virkelig et par spændende kanter der er i rivende udvikling, mens fcks fx er noget i udforidringer med at ramme niveauet.

Central midt - Lerager kommer fra højt niveau fx, men den type er ikke altid bedre mod dårligere klubber. Zeca har været en lille smule shaky denne sæson. Falk fin, men egentlig er Blume-Albert en mere effektiv spiller. PO er i vild udvikling.

Synes FCM er lidt sværere at vurdere, ikke så store og dyre navne som FCK, men det fungerer kollektivt som i AGF - iøvrigt. Men deres midtbane er ikke målfarlig som førhen.

Bif er svære at blive kloge på synes jeg.


Tæt på guld sidste år? Og igen i år?
Hvis vi spiller som mod fck (i 88 min) og SØE, så måske denne sæson kan give guld...

Tænker vi sammen med Bif kan være heldig at overraske 1 af 10 år som det ser ud pt med trup-økonomi. Men vi er godt med i år, og var stærke sidste sæson hvor vi vel næsten havde taget guld - hvis sæsonen havde startet i 8. runde.
 
Det er et spændende spørgsmål. Jeg er måske ikke helt enig med dig i vurderingerne af enkeltspillerne, men kollektivt kan vi godt matche FCK, som vi så i søndags (hvor flere af vores indskiftere endda kiksede). Men der er i godt nok meget der skal gå op i en højere enhed, hvis vi reelt skal kunne spille med om guldet i år.

Så jeg tror det bliver sværere end 1/10 år, af den simple grund, at der er to hold med budgetter, der er dobbelt eller trippel af os og BIF. Tidligere var det kun FCK, der var stukket af, hvilket gjorde det nemmere at "stjæle" et mesterskab i deres mellemsæsoner. Nu er der to hold i den kategori, så det kræver næsten, at de begge underperformer for at man har en chance.

Men der jo ikke noget, der er status quo i fodbold, og kan vores organisationen fortsætte udviklingen (hej nyt stadion), så nærmer vi os måske deres budgetter. FCM kører jo også på en farlig strategi, der kræver store salg og europæisk succes for at hænge sammen. Begge dele har jeg svært ved at se med deres trup, så deres strategi kan hurtigt blive udfordret (og hvad sker der med FCK, hvis de kikser europæisk i år).

Så forskellene i budgetter kan hurtigt blive mindre over de kommende 3-5 år og så ser sandsynligheden noget bedre ud. Men bliver altid en smule Frej Elbæksk når der snakkes om guld. Jeg kan ikke helt tro det før jeg ser det.
 
Interessant debat på mtac - kan AGF vinde guld indenfor 10 år?
Hvad er præmissen? Om vi indhenter FCK og FCM økonomisk indenfor de næste 10 år? Nok ikke dem begge og andre kan jo også melde sig ind i kampen, ligesom vi selv kan køre af sporet igen (måske det mest sandsynlige).

Jeg tænker ikke, at chancen bliver meget større end den er i år, hvor vi har et meget sammenspillet hold med flere gode profiler. Dermed ikke sagt at jeg tror at vi vinder guld i år.
 
Meget enig, og hehe ja vi skal heller ikke tror vi bare spiller med om guldet som nogen troede førhen (der er jeg på linje med Frej Elbæk), men tro på at vi EVT KAN.

Synes Leander fra Mediano og andre herunder Kamil har ret når de siger, at vi også skal tro på det i bif og agf, når vi nu trods alt ligger så godt så langt henne...

Tror godt bif eller AGF TILSAMMEN ville kunne overraske begge hvert 10. år som det er nu. Altså 5% til AGF. Måske det er for forsigtigt især med tanke på de andre overraskelser førhen FCN og AaB 2014. Men som du skriver er forudsætningerne ændret da der er to hold som har vild økonomi,

At sige hver 10. år til både bif og agf - altså en af os hvert 5. år vil være vildt. Måske sandheden ligger lidt midt i mellem, måske 6-7% til hver - og max ca. 3-5% samlet til fcn, aab, ob, når alle starter på nul næste sæson. Ialt 15%+

Hvis trupper og økonomi er som nu. Med mindre FCN ændrer strategien lidt. Skal vi være med næste sæson som i år, kræver det også at vi erstattet kamil, højer og diks med tilsvarende kvalitet. For Bif kræver det også de bevarer momentum generelt og især hos Jobbe, Uhre, Hedlund, Maxsø, Jung osv der har leveret max.

Ved ikke hvad bookmakerne siger... sagde inden sæsonen.

Ja måske jeg er lidt optimistisk med vores trup og de enkelte spillere - enhver so synes bedst om egne grise...

FCN får pga ultra unge strategi svært ved at vinde guld, og som det er pt er AaB også langt fra at kunne lave en 2014, men det sker ind i mellem. Men sværere pt med to stærke. OB kunne også lave et mirakel som dem. Eller Herfølge.

HISTORIEN
Siden år 2000 har FCK taget det meste, FCM overtaget på det sidste og Bifs guld i 2005 var ingen overraskelse, selvom fck var favorit.

Ellers har FCN i 12 og AaB i 08 og 14 overrasket alt og alle. Men de hørte vel alligevel til som nr 3-5 ish.
AaB hade et lønbudget 28 mio i 14 og vandt the double. Måske de knapt var nr 5.

Men det svarer da til 15%

i 90erne var det hvert andet år der var en overraskelse ca - men jævnbyrdigheden også større og ikke så polariseret top.

herfølge, silkeborg, 2 x AaB (vildt de har fået 4 x DM og en pokal), lyngby, fck og 4 x bif

Mogens Krogh skylder så en af dem til AGF....
 
Hvis alle er på 100%, så er det en ting.
Hvis FCK er på 80%
BIF på 95% (men med en dårligere trup end tidligere)
Og FCM er på 90%

Så er det en anden sag. Som i år. Så kan AGF true med om et mesterskab hvis vi selv rammer 100% :D
Hvis man skal kunne sige det FØR en sæson, og ud fra økonomi etc, så tror jeg ikke vi har hentet FCK om 10 år. Men jeg tror på, at vi kan udligne forskellen så langt, at FCK på 80% og AGF på 100% til den tid er med et stærkere AGF end nu.

Men allerede lige nu er der så lidt forskel sportsligt ift præstationerne, at det i min optik ikke giver mening at komme frem til andet end: Selvfølgelig kan vi de næste 5-10 år ramme en sæson, hvor vi er på 100%, og FCK/BIF/FCM kan ramme sæsoner hvor de hver især er dårligere end i andre sæsoner. Men om timingen bliver sådan, at vi selv rammer en top-sæson lige præcis mens de andre rammer det modsatte, det bliver afgørende.

Vi er minimum 5-10 år fra at kunne blive mester i de sæsoner hvor FCK/FCM eller FCM/BIF har kæmpet i parløb om guldet og skrabet vildt mange point sammen. Klart at AGF på 100% jo er med til at tage point fra netop dem, ligesom vi har vundet over BIF i denne sæson allerede, men over en helt sæson vil jeg stadig sige, at nogen skal underpræstere samtidig med at vi selv skal ligge på.

Men FCM er ikke ligeså stærke i denne sæson præstationsmæssigt som sidste år. FCK er ca. samme som 2.halvdel af sidste sæson, men startede jo ud med at vinde 7 af de første 7 kampe. Altså 21 point, fuldt udbytte. Det er vi stadig et LANGT stykke fra at kunne binde sammen. Og det er jo en af de ting der går lidt i glemmebogen om FCKs sidste sæson. De havde en vanvittig start, og faldt så bare resten af sæsonen, og er der i princippet stadigvæk til dels.

Rammer FCK eller FCM (og BIF som i 2018) de sæsoner der, så er der langt vej endnu.
Men de år hvor de ikke gør det, der er vi helt med fremme. Og kan vi ligge 20% på, så er vi jo med i guldkampen i de år vil jeg sige. Hvis vi da ikke allerede kan være det i år såfremt BIF går lidt i stå, og vi vinder de indbyrdes kampe mod FCM i et vildt forløb alá det mod FCK sidste år :D
 
Hvad er præmissen? Om vi indhenter FCK og FCM økonomisk indenfor de næste 10 år? Nok ikke dem begge og andre kan jo også melde sig ind i kampen, ligesom vi selv kan køre af sporet igen (måske det mest sandsynlige).

Jeg tænker ikke, at chancen bliver meget større end den er i år, hvor vi har et meget sammenspillet hold med flere gode profiler. Dermed ikke sagt at jeg tror at vi vinder guld i år.

Meget enig med i år.

Præmissen er vigtig. Jeg tager udgangspunkt i nuet, svært at gætte på fremtidens økonomi rundt rundt om.
Umiddelbart ser det ud til at vi kan løbe fra OB, AaB & Co, selvom de alle opruster.

Jeg tror ikke for alvor på vejle, søe osv bare kan kopiere fcm (de har været ekstremt heldige og dygtige) - måske lidt fcn i miniformat. OB og AaB får svært nok ved bare at hænge på top6.

FCN er specielle, men også udfodret i år og kan blive det hvis det sportsligt gentager sig næste år, deres butik er bundet på at sælge spillere der viser i slutspillet at de er de store penge værd. Men umiddelbart når de top 6 næsten hvert år og ikke meget mere.

AGF kan helt sikkert opruste og hale ind på fck og fcm anno 2020-21. Men begge klubber kan også tænkes at stikke yderligere af, det er lige så muligt som at de er status Q eller taber pusten. Men ingen ved det.

FCK og FCM er også udfordret af hinanden, da begge er bundet op at få succes i ligaen (og de kan ikke begge vinde DM og komme i CL hvert år - FCM har knapt nok været der, men istedet de vildeste spillersalg), så de får alle de store indtægter 360 g rundt - eller så vidt muligt nogen af dem i hvert fald. Hvis ikke store CL/EL-penge, så spillersalg som især FCM er bygget op på.

Kvist siger godt nok de ikke er en sælgende klub, men uden transfers ville de have været til rotterne økonomisk. Og badelandet osv er også vigtigt.

Bif tror jeg på vi henter ind på, men omvendt har vi også set hvordan CVs hestekur, ungelinje og tilbage til værdierne, måske faktisk er en fordel for dem. Umiddelbart ser jeg at vi har alle muligheder for at væres stort set lige med dem fremover, hvis vi er dygtige.

Så kan vi håbe at FCK og FCM i fællesskab ødelægger hinandens forrretningsmodel, om ikke andet den ene af dem. FCM er nok mest udfordret af at skule overpræstere 20 år mere....
 
Ingen opdateringer. Så en bruger spurgte ind til det på AGF's facebook. Den ansvarlige SoMe medarbejder svarede bare, at det ikke gav mening at komme med en opdatering, da meget kunne ændre sig inden onsdag

48 mio. i transferindtægter og kun 12 mio. i overskud.

Der bliver suget godt i kassen, hvis der ikke er salg. Er det ikke små kr. 100.000 om dagen der ryger ud :eek:
Præcis. Og hvem er det liiige de har tænkt sig at sælge næste år fra den trup der? Altså uden det hele ramler?
 
Detaljerne er ikke vigtige og jeg er i realiteten ligeglad.


Jeg synes da detaljerne er vigtige især hvem som er lønførende. Det fortæller en vigtig historie om sportschefen bruger pengene der, hvor de gør mest gavn.
Jeg har ikke adgang til artiklen, men så en Twitter bruge skrive top 10 listen - kan selvfølgelig ikke finde den igen - på den figurerer irc 7 FCK spillere og jeg forstår godt en af begrundelserne for Ståles fyring var de dyre indkøb og dem med de høje lønninger ikke har levet op til de lønninger i særdeleshed Bjelland.

Nu kan jeg se Kvist, har givet en samlet lønpakke på 40 mill. for at få Falk til at forlænge kontrakten, det synes jeg, er komplet vanvittig for en offensiv spiller uden slutprodukt. Sådan noget skal da med, når en sportschef skal vurderes.
 

Latest posts

Back
Top