Jeg mener AGF er et bedre sted end FC Midtjylland. De kan ikke håndtere den nuværende situation, deres træner virker til at være tæt på et mentalt sammenbrud, og det smitter af på spillerne, der er meget få spillere der har den nødvendige mentale coolnes til de sidste kampe, og det betyder at de stadigvæk hakker i præstationerne.
Imens er AGF kommet igennem perioden med dårlige baner, og ser nu ud til at være fuldstændigt tilbage på det tårnhøje niveau som man slap i efterårssæsonen. Man kunne konstatere i de seneste kampe imod FCM, at de var bange for AGF’s spil i en grad så man gik fuldstændigt på kompromis med egen spillestil, og kun lykkede med projektet, fordi Sundberg ikke var sin opgave voksen, og fik lukket ned for de mange frispark med et tidligt gult kort.
I Mediano er man overrasket over den mentale ro i AGF, hvordan gør han det Jakob Poulsen? De har ikke vundet et mesterskab i 40 år, og alligevel virker de afklarede og i balance. Det var interessant hvad CV sagde inden kampen imod FCN, omkring at man i klubben har forberedt sig på den her situation i 10 år - det lader til at have båret frugt.
Jeg tror vi taber i Herning, det er en del af fortællingen at FCM skal have lov til at komme helt tæt på, men det bliver et af de nederlag hvor vi river os i håret over forspildte chancer, klart bedst spil og en Sundberg der igen ikke var opgaven voksen. Men så kommer vi tilbage igen og vinder resten af vores kampe og sikrer et stensikkert mesterskab.