Jeg er helt på linje med dem, der anfører, at FIFA, IOC og andre af idrættens toporganisationer er gennemsyrede af nepotisme, dårlig moral og i nogle tilfælde givetvis også korruption. Eliteidrætten som burde være et forbillede for de unge, er efterhånden det modsatte. Infantile og speedsnakkende Infantino er en skændsel som leder af den mest elskede idrætsgren i verden, den mindste protestaktion mødes med trusler om sanktioner - som vi ser det i diktaturstater. Kinesernes blanke sider er et godt eksempel på, at dem, der ønsker frihed og medbestemmelse må opfinde helt nye måder at vise magthaverne deres modstand. Derimod er jeg lodret uenig i, at spillerne skal udskammes for deres deltagelse, hvis nogen skal klandres er det DBU og de andre forbund, som er modstandere af hykleriet, men alligevel stiller et landshold til at deltage i farcen, Når især Tyskland, men også Danmark, Belgien og England har leveret et eller flere skuffende resultater, skyldes det blandt andet, at spillerne er blevet konfronteret af pressen i netop disse lande, mens Portugal, Spanien og Frankrig er vattede overfor FIFA, men på de breddegrader er supporterne lodret ligeglade med protester mod urimeligheder og overgreb. De vil bare se deres helte vinde. Paradoksalt nok tyder debatten herhjemme på, at det er pest eller kolera for landsholdet. Bliver det slået ud allerede i indledende, vil det blive udlagt som, at vi er overvurderede, ikke har nogle angribere, der kan lave mål osv. Hvis vi går videre -og kommer langt i turneringen- vil medierne - og måske også "folket" klandre holdet for at støtte regimet i Quatar og FIFA.
