Inspireret af de afledte debatter i transfertråden, vil jeg i agurkesæsonen bidrage med et par forudsigelser og betragtninger, som er basseret på, hvilke inputs, der har gjort størst indtryk på det seneste.
Jeg tror at vi kommer til at kæmpe lidt for at nå top-6 i denne sæson
Enig. Der er så meget mystik omkring den sæson
AGF lige har leveret, at det er svært at forudsige, hvad der kommer til at ske. CV lagde en dæmper på umiddelbart efter sin tiltræden i klubben, hvor han sagde, at "det ville tage 5 år, at få AGF tilbage til toppen af dansk fodbold" (frit fra hukommelsen), og hvad skete der? JP blev valgt som ny træner. Et valg som splittede bestyrelsen og et valg som de færreste fans forstod. Efter en turbulent start som træner i VFF sluttede han sidste halvsæson af med 10 sejre, 2 uafgjorte og 2 nederlag for et hold, som har et spillerbudget, som er udenfor top 6 og under det halve af budgettet i AGF.
Nu er manges forventninger i top og det åbne spørgsmål er, om AGF kan fortsætte i samme stil eller om der er modtræk til spillestilen og om der er modtræk til modstandernes modtræk, osv. JPs stil bliver også interessant at få afprøvet i Europa, hvor danske hold - ikke AGF, men FCN, FCM og FCK - ind imellem har overrasket rimelig etablerede europæiske hold. Men jeg har svært ved at forestille mig, at et europæisk gruppespil IKKE kommer til at påvirke resultaterne i suppen, så en top 6 hurtigst muligt må i første omgang være en målsætning.
Det er svært at forestille sig et parløb, som i sidste sæson, hvor hverken FCK eller Brøndby er med helt fremme.
FCM er nok stadigvæk det mest "stabile" tophold imo, selvom de har det med at gå kolde på deres trænere. Mike T skal for alvor bevise, at han kan holde hovedet koldt og sidste sæson beviste, at han kan lykkes med at fejle i afgørende kampe med et hold, der burde kunne slå stort set alle i superligaen på en halv god dag.
Vi skal nok forvente at se
FCK i et helt andet gear i den nye sæson. Jeg så et interview på Viaplay, hvor Nestrup påtog sig sin del af ansvaret for, at det gik så galt. Grunden var, at der i FCK var en kompleks spillestil på et højt niveau, som krævede et god relation imellem spillerne. Med salget af Froholdt og flere andre udskiftninger på holdet, var det for ambitiøst. Den tog Nestrup på sig. De har haft alle muligheder for at rette op på de forhold med en ny træner, så mon ikke FCK er tilbage i toppen. Klubben lider heller ikke overlast af at spille Conference League i forhold til CL, som de plejer at deltage i. FCK er helt klart sultne efter at vise, at sæsonen 25/26 var en stor undtagelse.
I takt med at Paddy bliver kørt ind i
Brøndby, begynder det at blive klart, hvad der var den primære årsag til, at han var interessant for klubben. Han spiller for at være en vigtig del af omklædningsrummet. Ikke omvendt. Marcus Younis udtalte i et interview for nylig, at der var et meget fjendtligt miljø i Brøndbys omklædningsrum i seneste sæson. Det skal Paddy efter min bedste overbevisning være med til at rette op på. Han kommer jo fra en klub, hvor sammenhold og kammeratskab har været en afgørende faktor for at vinde mesterskabet med en klub, der har et meget mindre budget.
Jeg tør ikke tænke på, hvad der sker, hvis
FCN for en gangs skyld undlader at sælge ud af truppen i sommerpausen og går benhårdt efter en top placering. I de 10 sæsoner, der har været slutspil, har FCN altid i sidste øjeblik formået at spille sig i top 6 med undtagelse af sæsonen 2021/22. Men lad dem bare fortsætte med samme strategi, så deres fans kan heppe på, hvor mange penge de udenlandske investorer tjener. Det har jeg det faktisk ganske fint med.
Så er der outsidere som
Viborg og
OB.
Sønderjyske og
Silkeborg har jeg ikke de store forventninger til. Men som udgangspunkt vil jeg tro, at en gruppe på 4-5 hold vil kæmpe med i toppen, hvor meget vil være helt åbent langt hen i slutspillet.