Tina kan da også godt forstå, hvis nogle fodboldfans er blevet nervøse for, om projektet nu slet ikke bliver så fantastisk, som man havde håbet på, men hun kan i samme omgang berolige fodboldfolket.
– Det bliver et helt fantastisk stadion. Det er helt unikt, det vi får her, og det er et højt arkitektonisk niveau, fortæller hun.
– Vi er ikke langt fra de oprindelige visualiseringer, og det bliver virkelig, virkelig et flot stadion.
Hun oplyser i øvrigt, at der er nye renderinger på vej, så man kan glæde sg til opdaterede visuelle versioner af “Skovens Arena” som er arbejdstitlen på det nye stadion.