Det er selvfølgelig en no brainer for AGF at forlænge med PM, hvis man enten kunne blive enige om en 1-årig kontrakt eller en 2-årig med en lavere løn.
Jeg ved ikke, om det er en selvfølge og en no-brainer. PM har muligvis scoret pænt i 2024, men for det første er en del af de mål altså straffespark. De skal stadig sættes ind, bevares, men de er ikke i sig selv et vidnesbyrd om PMs evner i åbent spil.
For det andet synes jeg, han er begyndt at tabe mange af sine dueller på midten af banen. Det har - i mine øjne - være en medvirkende årsag til vores relativt blege afslutning på efteråret; at vi ikke længere havde den stensikre opspilsstation, hvis presset blev for hårdt. Vores ventil er væk, og derfor mister vi for mange bolde og bliver presset mere end godt er, i ret lange perioder af kampene. Hans afspil er heller ikke topklasse længere, synes jeg ikke.
Jeg knuselsker den mand og mener i ramme alvor, han er den bedste anfører klubben nogensinde har haft. Han er eksponent for den virkelig gode, sunde kultur, der hersker i truppen og klubben. Han er gennemført sympatisk, til et punkt hvor modstandernes fans ikke engang kan hade ham - kun hans evner til at score imod dem, og han leverer altid 100%. Problemet er måske bare, at hans 100% er blevet lidt lidt til at være på banen i 90 minutter i alle kampe. Det ser ud som om, han lige har mistet de få procenter, der gjorde ham nær-usårlig for bare et par sæsoner siden.
Vi gør ham bare ikke nogen tjeneste ved at drive den form for rovdrift på ham, som det er sket i efteråret (og til dels også i foråret).
Jeg håber han forlænger, med accept om, at hans rolle på banen bliver mindre, men hans rolle i truppen forbliver intakt. Og så håber jeg at han og Uwe får en god snak om, at 60 minutter er der til, her i foråret, hvor han så overhovedet ikke økonomiserer med kræfterne, men til gengæld kommer ud efter en time (senest), og så får Badji lejlighed til at blive spillet lidt mere ind.
Men i min bog er det hverken en selvfølge eller en no-brainer at forlænge. Det kræver at han er indstillet på, at spilletiden bliver mindre...