Jeg anfægtede at du decideret skriver han ikke har niveauet. Det synes jeg hans output i mål i hele 2024 taler sit eget sprog omkring. Som jeg også har skrevet andre steder, så skal der ske noget omkring hans rolle, men jeg går til angreb på at du dømmer ham helt ude; for det gør du når du skriver at han “ikke har niveauet” - det er decideret forkert.
Du tager også hans straffespark ud af ligningen, hvilket er et klassisk greb for at nedgradere hans præstationer. Synes du skal gå ind og gense det straffespark imod SIF i det 83 minut fra runde 17. Det er høj høj klasse. Hans mål imod Lyngby hjemme i år, tæller også blandt de 3-5 bedste han har lavet i den hvide trøje i min bog - men jeg bryder mig ikke om synsninger når vi taler i de absolutte som du gør. Her vil jeg gerne holde mig til facts. Her er PM stadig blandt de bedste i ligaen målt på mål Per minut.
At AGF ikke har kunne finde en afløser er et stort problem, men du kan ikke nedgradere hans præstationer på den måde i min optik, den kritik er i virkeligheden møntet på den afgående sportschef. AGF får i den grad hvad de betaler for hos PM, også selvom han ikke kan løbe fra en sikkerhedsvagt i Føtex og hvad han ellers har af mangler i sit spil.
Jeg har overvejet, om jeg skulle svare offensivt eller kompromissøgende på denne kommentar. På den ene side er vi i substansen meget mere enige end jeg troede . Målt på debatten synes jeg, at du kommer med stråmænd eller er en doven læser af mine kommentarer. Angående straffespark er vi uenige, men debat kan jeg se andre tager med dig - og som du selv siger er det ikke din fight for alvor.
Ud fra dit indlæg bygger hele debatten umiddelbart på en misforståelse af, hvad jeg mente med, at Paddy "ikke havde niveauet".
Jeg er med på, at det lille citat er åbent for fortolkning og jeg beklager, at jeg i den konkrete kommentar ikke udpenslede, at det drejede sig om, at Paddy ikke havde niveauet til at få den samme rolle i AGF som nu og tidligere. Jeg er også med på, at helte kan frembringe stridslyst, hvis man vurderer, at de bliver uretfærdigt behandlet.
Jeg må dog sige, at jeg undrer mig over, at du antager, at jeg dømmer Paddy helt ude. Jeg synes, at du i den grad propper en stråmand på mig i denne sammenhæng.
For det første skriver jeg ikke, at Paddy skal ud. Det er en tolkning af mit citat.
For det andet havde vi startet debatten før jul, hvor det var gjort helt eksplicit, at jeg sagtens kan se Paddy fortsætte i en mindre rolle. Her kommenterede du også, at det var tosset at diskutere Paddys niveau. Du har altså tidligere læst og debatteret mine holdninger.
For det tredje skriver jeg i denne tråd i det opfølgende indlæg til din kommentar:
"Man kan diskutere om Badji har niveauet til at erstatte ham, men jeg synes, at Paddys tid som sikker starter bør være forbi. Paddy kan stadig nogle ting og er snu i feltet, men han spiller for mange minutter i mine øjne." Her skriver jeg helt eksplicit, at det drejer sig om Paddys rolle på holdet. Det har du enten ikke læst eller så ignorerede du det.
Ovenstående indlæg blev nok lidt af begge dele. Både offensivt og kompromissøgende. Umiddelbart kunne man så sige, at det bliver en smule fjollet, når vi i substansen ikke er så uenige alligevel. Jeg vælger dog alligevel at påpege de tre ovenstående argumenter, da vi havde debatten før jul, hvor du også mente, at det var tosset at kritisere Paddy på den måde. Jeg synes, at det er en meget relevant debat.
Jeg synes, at du antager det værste om min pointe uden at forholde dig til forklaringerne.