New posts

Kampen om top 6 -Spekulationstråden om sandsynligheden.

Kampen om top 6 -Spekulationstråden om sandsynligheden.
Er det din massive erfaring fra fodboldverden, der taler her? Eller er det den sædvanlige, noget trættende, bodega-logik, at i Football Manager har man styr på konceptet inden for 10-12 kampe...?
Meget kommer naturligvis an på, hvornår man synes konceptet er spillet ind, det er jeg med på. Jeg tror de fleste vil acceptere, hvis jeg hævdede at AGF var spillet ind rent defensivt. Vi forsvarer dælme godt.
Men nu er det sværeste i fodbold så også at angribe, og det er dén del af konceptet, der tager tid. På superliganivau tror jeg altså ikke, det er urealistisk at det tager en sæson - plus/minus en håndfuld kampe.
I bedre ligaer kan det måske gå lidt hurtigere, hvis spillermaterialet er til det.
En god træner kan sagtens ændre meget på kortere tid end et år. Så radikalt skal vi trods alt heller ikke skifte. Ingen forlanger pludselig u21 gennemsnitsalder og tiki taka som var vi en blanding af fcn og sif. Dén åbningsreplik var sgu bodega.
 
Er det din massive erfaring fra fodboldverden, der siger, at det ikke kan lade sig gøre? Eller er det den sædvanlige, noget trættende, AGF-fans er notorisk berømte for aldrig at have tålmodighed?
Det er faktisk min massive erfaring...som fan :ROFLMAO:
Jeg er med på det var en lidt bastant måde at åbne ballet på, men jeg er ved at være lidt træt af tonen - folk tér sig som om vi havde forventet at spille om guldet i år.
Vi ligger ca hvor jeg havde håbet forud for sæsonen. Jeg synes spillet har perspektiver i glimt - de glimt er få og for korte, men de ER der.
Det er korrekt at jeg er Liverpool fan også - Klopp førte holdet til en europæisk finale i den allerførste sæson. Den tabte vi, men dét kan sgu da kaldes fremskridt på rekordtid.
Og Liverpools fans er sgu ikke kendt for at være utålmodige, så længe holdet kæmper og viser vilje.
Tag ikke fejl, jeg synes ikke alt er godt - men jeg havde ærligt talt ikke forventet, at vi ville være ret meget længere, end vi er. Og jeg synes ikke det er SIF vi skal måle os med i forhold til spillets kvalitet. Det er snarere FCM/AaB og OB.
 
men jeg er ved at være lidt træt af tonen - folk tér sig som om vi havde forventet at spille om guldet i år.
Ha, nu blev det da for alvor skingert ;) Det er svært at tage resten af indlægget seriøst, hvis det er dit udgangspunkt. Folk er bare trætte af at se rigtig dårlig fodbold og ingen mål.
 
Jeg er med på det var en lidt bastant måde at åbne ballet på, men jeg er ved at være lidt træt af tonen - folk tér sig som om vi havde forventet at spille om guldet i år.

I den anden grøft tér folk sig, som om alt bare er i den skønneste orden og sådan kan vi blive ved at tillægge folk holdninger, de ikke har. Se det er fodbolddiskussioner på bodega niveau.
 
Jeg tror, alle er trætte af at se kampe som mod SIF, hvor vi generelt bare tager os dårligt ud. Og det bliver ikke sjovere af at diverse eksperter gør nar af vores spillestil og kategoriserer os som anti-fodbold. Det kalder naturligt nok på ønsker/krav/drømme om implementering af (endnu!) en helt ny formation og spillestil.

Jeg synes dog, der er en vigtig detalje at huske på her. Rösler er i gang med en proces (!), hvor han lægger taktiske greb ovenpå vores lidt stive, men defensivt meget velfungerende 3-5-2. Foråret skulle meget gerne vise, hvordan vi nu kan angribe i en anden formation og med mere risiko. Det lykkedes ikke mod SIF, som Rösler også sagde efter kampen. Det skyldtes både en dårlig dag for vores 'tekniske spillere', men formentlig også at Anderson og Duelund var delvist ude af spillet, og at de spiller en ret væsentlig rolle i den transformation.

Jeg frygter ikke et helt forår med elendigt spil og dårlige resultater. Jeg krydser fingre for, at vi bliver for stor en mundfuld for Horsens, og at vi får hevet nogle vigtige point hjem mod Randers og OB. Og at vi så er ved at være på plads med vores nye facetter, så vi kommer til at spille en rolle i slutspillet. Det synes jeg ikke, virker urealistisk.
 
Ha, nu blev det da for alvor skingert ;) Det er svært at tage resten af indlægget seriøst, hvis det er dit udgangspunkt. Folk er bare trætte af at se rigtig dårlig fodbold og ingen mål.
Hvis ikke der skal mere til, før du ikke kan tage et indlæg seriøst, så er der ikke mange indlæg, du tager seriøst her på forum ;)
I den anden grøft tér folk sig, som om alt bare er i den skønneste orden og sådan kan vi blive ved at tillægge folk holdninger, de ikke har. Se det er fodbolddiskussioner på bodega niveau.
Jeg har ikke set nogen hævde at alt er godt.
Men når folk mener SIB skal fyres, Haugen er komplet uduelig, PM bør bænkes og Rösler fyres til sommer, så er det sgu lidt svært at tolke som andet, end at folk havde enorme forventninger til denne sæson, og at de taler ud fra en kæmpe skuffelse. Ellers forstår jeg ikke helt, hvorfor folk er SÅ utilfredse.
Haugen har rykket sig siden efteråret- ikke på det allervigtigste område, det medgiver jeg, men han synes at være blevet bedre venner med både bold og tempo henover vinteren.
PM har alle dage været afhængig af oplæg.
Rösler har genskabt et fornuftigt bundniveau fra de tidlige DN dage - det er første skridt. Andet skridt kommer i løbet af foråret, håber og tror jeg. Men to kampe inde i forårssæsonen synes jeg simpelthen kritikken er underlødig og skinger.
På mig virker det ærligt talt som om folk leder efter hullerne i osten, i en grad hvor de helt glemmer, at der faktisk er ost.
 
Men når folk mener SIB skal fyres, Haugen er komplet uduelig, PM bør bænkes og Rösler fyres til sommer, så er det sgu lidt svært at tolke som andet, end at folk havde enorme forventninger til denne sæson, og at de taler ud fra en kæmpe skuffelse.

Se det er mit problem. Du skærer alt kritik over en kam. Jeg er stærk kritisk overfor systemet og kvaliteten men ønsker ikke Uwe fyret. Jeg er stærk kritisk overfor Haugen tekniske mangler, men har aldrig sagt han er uduelig.
Nizzleroy har mere end antydet Haugen er uduelig - på det her niveau - men har mig bekendt aldrig sagt Uwe skal fyres for at bruge Haugen. Alligevel bliver vi sat i Uwe raus båsen eller havde enorme forventninger til sæsonen.
FYI: Mens mange også de positive medfans herinde havde travlt med at snakke top 6 som målsætning, var min holdning, at det vigtigste var udviklingen af spillet og skete det, var jeg bedøvende ligeglad med denne sæsons placering og stadig er. Vi må bare ikke komme i nedrykningsfare.
Jeg mangler at se udviklingen, det er jeg kritisk overfor og så er jeg lige pludselig skinger...

Ellers forstår jeg ikke helt, hvorfor folk er SÅ utilfredse.

Flere har nu skrevet, at vi er utilfredse, fordi vi spiller elendig fodbold og det har stået på i snart 2 år. Nogen af os havde håbet og ja jeg havde forventet mere kvalitet med bolden med tanke på alle de penge som er smidt i denne trup. Det er hverken underlødig eller skinger at have forventninger om bare lidt bedre fodbold med ligaens 3. eller 4. største budget.

Men to kampe inde i forårssæsonen synes jeg simpelthen kritikken er underlødig og skinger.

2 kampe inde i forårssæsonen havde jeg forventet vinterpausen var blevet brugt lidt bedre. Undskyld for mine enorme forventninger.

På mig virker det ærligt talt som om folk leder efter hullerne i osten, i en grad hvor de helt glemmer, at der faktisk er ost.

På mig virker det ærligt talt som om mine optimistiske medfans kun kan se osten men ikke hullerne.
 
Se det er mit problem. Du skærer alt kritik over en kam. Jeg er stærk kritisk overfor systemet og kvaliteten men ønsker ikke Uwe fyret. Jeg er stærk kritisk overfor Haugen tekniske mangler, men har aldrig sagt han er uduelig.
Nizzleroy har mere end antydet Haugen er uduelig - på det her niveau - men har mig bekendt aldrig sagt Uwe skal fyres for at bruge Haugen. Alligevel bliver vi sat i Uwe raus båsen eller havde enorme forventninger til sæsonen.
Fair pointe. Jeg kan godt se, jeg har malet med en lidt bred pensel. Jeg tror bare jeg fik et overload af - i mine øjne unødigt - negativt syn på livet som AGF'er.
FYI: Mens mange også de positive medfans herinde havde travlt med at snakke top 6 som målsætning, var min holdning, at det vigtigste var udviklingen af spillet og skete det, var jeg bedøvende ligeglad med denne sæsons placering og stadig er. Vi må bare ikke komme i nedrykningsfare.
Jeg mangler at se udviklingen, det er jeg kritisk overfor og så er jeg lige pludselig skinger...
Så kommer vi fra det samme udgangspunkt. Jeg synes bare jeg kan se udvikling i langt højere grad, end mange herinde synes at anerkende. Men det kan også være, at jeg fokuserer for meget på osten og ignorerer hullerne. Det skulle ikke være første gang. ;)
Flere har nu skrevet, at vi er utilfredse, fordi vi spiller elendig fodbold og det har stået på i snart 2 år. Nogen af os havde håbet og ja jeg havde forventet mere kvalitet med bolden med tanke på alle de penge som er smidt i denne trup. Det er hverken underlødig eller skinger at have forventninger om bare lidt bedre fodbold med ligaens 3. eller 4. største budget.
Det er sandt at vi har spillet relativt uinspireret i knap 2 år nu... men for mig startede vi i en vis forstand fra 0 ved Uwes tilgang. I min verden er dit regnestykke at stille Uwe til ansvar for Davids synder- det synes jeg ikke er helt rimeligt, selvom jeg egentlig godt forstår utålmodigheden.
2 kampe inde i forårssæsonen havde jeg forventet vinterpausen var blevet brugt lidt bedre. Undskyld for mine enorme forventninger.
I en vis forstand kun én kamp - dét der foregik i Aalborg kan dårligt kaldes fodbold. Det var ikke muligt at spille fodbold under de forhold. Der var vi til gengæld det klogeste af de to hold - noget jeg ikke kan huske vi har været før. Nogensinde. Det er vel også en slags udvikling?
Men jeg forstår godt din skuffelse et stykke hen ad vejen. Omvendt tror jeg bare, at den opgave Uwe står med er større end vi er klar over. Og så synes jeg ikke vi skal sammenligne os med SIF- de og FCN er så godt som altid det bedst spillende hold i deres kampe, og de får meget ofte deres modstandere til at se ret dårlige ud. Det er altså mere FCM, AaB og OB vi skal sammenligne os med, når vi kigger på spillets kvalitet - resultaterne uagtet.
 
Fair pointe. Jeg kan godt se, jeg har malet med en lidt bred pensel. Jeg tror bare jeg fik et overload af - i mine øjne unødigt - negativt syn på livet som AGF'er.

Så kommer vi fra det samme udgangspunkt. Jeg synes bare jeg kan se udvikling i langt højere grad, end mange herinde synes at anerkende. Men det kan også være, at jeg fokuserer for meget på osten og ignorerer hullerne. Det skulle ikke være første gang. ;)

Det er sandt at vi har spillet relativt uinspireret i knap 2 år nu... men for mig startede vi i en vis forstand fra 0 ved Uwes tilgang. I min verden er dit regnestykke at stille Uwe til ansvar for Davids synder- det synes jeg ikke er helt rimeligt, selvom jeg egentlig godt forstår utålmodigheden.

I en vis forstand kun én kamp - dét der foregik i Aalborg kan dårligt kaldes fodbold. Det var ikke muligt at spille fodbold under de forhold. Der var vi til gengæld det klogeste af de to hold - noget jeg ikke kan huske vi har været før. Nogensinde. Det er vel også en slags udvikling?
Men jeg forstår godt din skuffelse et stykke hen ad vejen. Omvendt tror jeg bare, at den opgave Uwe står med er større end vi er klar over. Og så synes jeg ikke vi skal sammenligne os med SIF- de og FCN er så godt som altid det bedst spillende hold i deres kampe, og de får meget ofte deres modstandere til at se ret dårlige ud. Det er altså mere FCM, AaB og OB vi skal sammenligne os med, når vi kigger på spillets kvalitet - resultaterne uagtet.
Skal vi grundlæggende - år efter år - ikke se på, om vi er i stand til at placere os der, som vores økonomi tilsiger, vi skal kunne være gennemsnitligt: nr. 4?

Som jeg husker det, har vi opnået det 2 gange de sidste 25 år. En gange bronze og en 4. plads. Så i mine øjne er GFs fans landets mest tålmodige og loyale mennesker, der forventer så lidt, at berettiget kritik af nogen nærmest anses for at være lig med illoyalitet. Når klubben langt om længe er kommet i en god gænge alle andre steder end på banen, er det jo ikke så sært, at flere begynder at have forhåbninger til det også. Ellers var der da for alvor noget galt.
 
Nu er det jo kun inden for de sidste par år, vi er kommet derop budgetmæssigt. Budgettet for bronzeholdet tror jeg ikke var til top 4 - der var en del billige transfers, som var ramt perfekt. Så synes ikke man kan inddrage de foregående +20 års elendighed i en evaluering af hvordan vi klarer os nu. Og selv om vi givetvis har det 4.-5. største budget (afhængigt af hvordan du opgør FCNs), så er vi betydeligt tættere på nr. 6-8 end vi er på nr. 3. Så det giver alt andet lige rum for en del varians i resultaterne.

Og man skal ikke glemme, at SIB måtte bruge de første par vinduer på at rydde op efter et par totalt forfejlede transfervinduer på bagkant af at PC stoppede.
 
Jeg har været AGF fan siden start 80erne, da jeg flyttede til byen nede fra Haderslev. Det er en lang lidelseshistorie - bortset fra en kort periode i 90erne; men det er ok - vi AGF fans er de sejeste i landet, vi kender lidelsen og forstår at nyde selv små sejre - hvor må det da bare være kedeligt at følge klubber som FCK, Barcelona, Bayern og mange andre. Men er det ikke sådan at der er skuffelse og smerte i de fleste klubber? Lige nu er det ikke sjovt at holde med AaB. Horsens fans er vel vant til lidt af hvert og har nok afstemt forventningerne til fx at nyde en enkelt uafgjort eller sejr mod AGF,
Brøndby fans og FCM fans er rædselsslagne ved tanken om at top 6 skulle glippe... og OB fans... tja bom bom, ved ikke om de har forventninger overhovedet efter mere end 10 års ørkenvandring. FCN? Hvem gider dog holde med et plastikhold fyldt med udenlandske teenagere? Ja og sådan kan man vel blive ved. HSV fans - de ligger i et dybt hul og har ondt alle steder :)
 
Ganske godt beskrevet...jeg har været fan af GF siden 79/80......80´erne var rigtig gode; så kom 90´erne med et par " snapse "; ellers forfærdeligt.....og fra 0´erne....ja, say no more......men når HSV fans m.fl kan stå tingene igennem gør vi det også - igen, igen.....men for Sytten hvor er det deprimerende at se hold med halvdelen af vort budget spille bedre fodbold OG har bedre resultater......
 
Jeg ved ikke om jeg kan sætte min teori på formel og beregne hvor ofte man bør forvente det, men jeg mener ikke at den fjerde- eller femtestørste økonomi betyder at man kan forvente en gennemsnitlig placering der matcher det, når den økonomiske forskel til de efterfølgende hold ikke er større. Problemet er at der altid vil være hold der har udviklet noget over tid eller rammer noget held, der mere end kompenserer for den økonomiske forskel og når vi kun ser på os selv, gør det ikke rigtig nogen forskel at det er forskellige hold der overhaler os en sæson eller to af gangen.

I en lang periode lå vores økonomi måske et eller andet sted omkring nummer 8 og det nærmeste vi kom på en sæson hvor det var os der overhalede de andre var en femteplads, men udover nogle utilstrækkelige ledelser har det også været ekstra svært for netop os at finde ro til at lave den udvikling der kan kulminere midlertididigt. Vi rammes formentlig også af det i de her år hvor vi bevæger os op gennem rækken økonomisk, men er minimalt foran resten af midterfeltet og ret skrøbelige. AGF kan kun fungere ordentligt i toppen af dansk fodbold.
 
Skal vi grundlæggende - år efter år - ikke se på, om vi er i stand til at placere os der, som vores økonomi tilsiger, vi skal kunne være gennemsnitligt: nr. 4?
Det er AGF vel også tæt på gennemsnitligt? AGF har hentet fjerdeflest point i Superligaen fra starten af 2016/17-sæsonen til i dag. AGF ligger også nummer fire, hvis du starter optællingen ved sæsonstart i 2018 eller 2019.

Over fire-seks sæsoner ER AGF altså det fjerdebedste hold i rækken, og det er mest af alt utur, at det ikke er blevet til flere topresultater i enkeltsæsoner, og at den hidtidige top var så dårligt timet i forhold til europæisk fodbold, at det ikke kastede den slags eventyr af sig.

Indrømmet, sidste sæson var så katastrofalt ringe, så AGF er kun nr otte (men ikke langt fra nummer fire) i point siden begyndelsen af 2020-sæsonen og kun nr 10 siden starten af sidste sæson. Men selv med sidste års katastrofe inkluderet svarer langtidsbilledet af de indhentede point altså mere eller mindre til den økonomiske rangering.
 
For lige at nuancere indlægget oven for yderligere:

Hvis man ser på Superliga-point over længere tid (~ 5 sæsoner) tegner der sig et billede af en klar top 2 (FCK/M), en lige så klar nummer 3, og så en gruppe på fem klubber, der ligger relativt tæt, og hvor rangeringen fra 4-8 skifter afhængigt af valgte skæringsdatoer (AGF, FCN, AaB, OB, Randers). AGF har i sammenligningerne mellem den gruppe fordelen af, at man et par gange samlede point sammen i nedrykningsspillet, mens især FCN nåede mesterskabsspillet og fik færre point dér. Ikke mindst med den igangværende sæson in mente er det sikkert fair at placere FCN mindst på niveau med AGF over den givne periode.

Hele vejen indtil sidste års nedrykningsspil havde jeg imidlertid postuleret, at AGF trendede opad, og at man var ved at cementere sig som den (over tid) klart stærkeste klub blandt de fem. Den påstand er jeg ikke så sikker på mere, jf. FCN, men til gengæld peger flere pile stadigt opad i Aarhus end i de tre øvrige byer. I en reelt skuffende sæson er man jo stadigt på niveau med Randers, OB (og Silkeborg, hvis vi vil tælle dem med), mens AaB er i den grad i krise. Det er derfor ikke, synes jeg, en særligt fanbiased vurdering, at AGF over tid/gennemsnitligt sportsligt er nr. 4 eller nr. 5 i Superligaen. Det passer også rimeligt godt med følelsen af den økonomiske rangering.

Forhåbentligt kan det også konverteres til nogle ægte succesoplevelser i de kommende år frem for alene tilfredsstillelsen af at være 'best of the rest' eller, sagt hårdere, 'det bedste ligegyldige midterhold'.
 
Hele vejen indtil sidste års nedrykningsspil havde jeg imidlertid postuleret, at AGF trendede opad, og at man var ved at cementere sig som den (over tid) klart stærkeste klub blandt de fem. Den påstand er jeg ikke så sikker på mere, jf. FCN, men til gengæld peger flere pile stadigt opad i Aarhus end i de tre øvrige byer.

Tak for et velargumenteret indlæg👍

Jeg har selv overvejet om man kunne lave en form for glidende gennemsnit over hvor mange point holdene samler - evt forskellige tidsperioder for at se på den kortsigtede og den langsigtede udvikling. Netop for at prøve at slå følelserne fra og se om vi stadig var på rette vej på den lange bane. Det kunne være snit i form af halvsæson, helsæson, 3 år og 5 år.

I forhold til dit første indlæg om at vi var nr 4 over 5 år overvejede jeg kortvarigt om udsvingene for de forskellige klubber spillede ind - for det var ikke umiddelbart den følelse jeg havde i forvejen. I år stikker Viborg f.eks af.

Forhåbentligt kan det også konverteres til nogle ægte succesoplevelser i de kommende år frem for alene tilfredsstillelsen af at være 'best of the rest' eller, sagt hårdere, 'det bedste ligegyldige midterhold'.

Vi skal først op og være det bedste ligegyldige midterhold, førend vi kan tage næste skridt😂 Sæt igang💪
 
Det er derfor ikke, synes jeg, en særligt fanbiased vurdering, at AGF over tid/gennemsnitligt sportsligt er nr. 4 eller nr. 5 i Superligaen. Det passer også rimeligt godt med følelsen af den økonomiske rangering.
Apropos: Jeg har ikke adgang, men jeg har på fornemmelsen, at tallene vil vise, at FCN kan matche - eller i hvert fald ikke er langt fra - AGF på det sportslige budget, og så er AGFs såkaldt naturlige placering (pba. økonomi) netop omkring nummer 4/5 i ligaen:
 
For lige at nuancere indlægget oven for yderligere:

Hvis man ser på Superliga-point over længere tid (~ 5 sæsoner) tegner der sig et billede af en klar top 2 (FCK/M), en lige så klar nummer 3, og så en gruppe på fem klubber, der ligger relativt tæt, og hvor rangeringen fra 4-8 skifter afhængigt af valgte skæringsdatoer (AGF, FCN, AaB, OB, Randers). AGF har i sammenligningerne mellem den gruppe fordelen af, at man et par gange samlede point sammen i nedrykningsspillet, mens især FCN nåede mesterskabsspillet og fik færre point dér. Ikke mindst med den igangværende sæson in mente er det sikkert fair at placere FCN mindst på niveau med AGF over den givne periode.

Hele vejen indtil sidste års nedrykningsspil havde jeg imidlertid postuleret, at AGF trendede opad, og at man var ved at cementere sig som den (over tid) klart stærkeste klub blandt de fem. Den påstand er jeg ikke så sikker på mere, jf. FCN, men til gengæld peger flere pile stadigt opad i Aarhus end i de tre øvrige byer. I en reelt skuffende sæson er man jo stadigt på niveau med Randers, OB (og Silkeborg, hvis vi vil tælle dem med), mens AaB er i den grad i krise. Det er derfor ikke, synes jeg, en særligt fanbiased vurdering, at AGF over tid/gennemsnitligt sportsligt er nr. 4 eller nr. 5 i Superligaen. Det passer også rimeligt godt med følelsen af den økonomiske rangering.

Forhåbentligt kan det også konverteres til nogle ægte succesoplevelser i de kommende år frem for alene tilfredsstillelsen af at være 'best of the rest' eller, sagt hårdere, 'det bedste ligegyldige midterhold'.
Det der ville være rigtigt fantastisk var, hvis vi bare en sjælden gang “overpræsterede” i.f.t. økonomien og snuppede et mesterskab eller pokaltitel i en af de sæsoner, hvor de store misser. Det har vi set mindre hold gøre, og de sidste år har der virkelig været et par store ”chancer” (matchbolde) både i superligaen og pokalen. Det og så et par bare ikke-pinlige præstationer i Europa, når vi får chancen, ville også være med til at give en ny selvfølelse i klubben.

En bronzemedalje og en tabt pokalfinale er de få lyspunkter, og det er og bliver for lidt i en by som Aarhus, når man ser på muligheder og økonomi. Et nyt stadion vil helt sikkert være med til at give et løft, men jeg tror desværre også der skal en større lokal stabil investor med ovenikøbet (som FCM har fået med Bestseller) for at komme højere op.
 
Vi er vel ved at være ret stabilt nr 4-5 budgetmæssigt.
FCN er måske lidt svær at sætte i bås her.
Men vi skal stadig arbejde på at have en markant afstand til Aab, OB, Randers osv.
Hvis man bare taler om få mio, er det ikke mere end det kan overvindes af god taktik, skader, stolpe ud og Mads Kristoffer Kristoffersen.

Vi skal permanent været rykkket 20-30 mio fra dem, før man kan forlange, at der SKAL være en forskel..
 
Det der ville være rigtigt fantastisk var, hvis vi bare en sjælden gang “overpræsterede” i.f.t. økonomien og snuppede et mesterskab eller pokaltitel i en af de sæsoner, hvor de store misser.
Vores bronze var vel netop den sæson? Havde vi ikke haft den dårlige start de første fem kampe, havde vi jo været med helt fremme og kæmpe om guldet.
 
Latest posts

Back
Top