Jeg kan vende den om og sige, at det at DU (og andre) konsekvent ikke vil forholde jer til det dobbeltmoralske i jeres kompromisløst fundamentalistiske regelrytteri på stadion, vidner om at du godt ved, at de idealer kan du grundlæggende heller ikke leve op til selv.
Det er ikke dobbeltmoral. Det er dine eksempler, som ikke holder.
Men lad os da tage dem seriøst et øjeblik:
At køre for stærkt = brug af pyro på stadion. Nej. At køre for stærkt er ulovligt, men man har ikke sløret sin identitet og kan, bliver det opdaget, meget nemt identificeres. Desuden er eksemplet diffust: køre for stærkt hvor? I byen? På motorvejen? På landevejen? Er det i dagslys eller midt om natten og hvordan er vejr- og trafikforhold? Det betyder alt sammen noget. Jeg har kørt for stærkt, med en pæn sjat, på en fuldstændig øde motorvej kl. røv om natten, hvor jeg helt bogstaveligt ingen for- eller baglygter kunne se.
At ryge en fed = brug af pyro. Nej. Hvis det eksempel skulle bestå testen, så ville det kræve, at politiet straffede hele kvarteret, hvis jeg blev taget med en joint i flaben.
At gå over for rødt = brug af pyro. Nej. En kombination af de to foregående modargumenter i virkeligheden.
At pisse i hækken = brug af pyro. Nej. Selvfølgelig er det ikke det. Det er pisse ulækkert, vi har vel alle gjort det i en snæver vending og der er bogstaveligt talt ingen, der er i risiko for noget som helst, der er ingen, hvis arrangement bliver forsinket.
Så selvom jeg gjorde alle 4 ting inden for 24 timer (så længe jeg ikke kørte bil mens jeg var påvirket af jointen) kunne jeg stadig hævde, at brug af pyro er forkasteligt fordi det er ulovligt og rammer klubben og i øvrigt, når det bliver brugt rigtig meget, ødelægger oplevelsen for resten af stadion, fordi vi skal sidde og hoste i den forpissede røg, og vente på, at man kan se nok til at spille fodbold igen.
Dét mangler jeg stadig at høre andet end "klubben taler med to tunger", som i øvrigt ikke er påvist.
Til sidst: Det er ikke pyro, der har lukket tribunen, det er baneinvasionen, der var dråben, der fik bægret til at flyde over. Dét har du på pudsig vis fuldstændig undgået at forholde sig til.