Jeg læser det blot som et citat fra Peter Hummelgaard, der her snakket med divisionsforeningen.
Mon ikke de blot har fortalt ham at der vil være udebaneforbud til derbys i minimum resten af Superligasæsonen.
Jeg tvivler på at divisionsforeningen tager stilling til pokalfinalen, før efter tidligst de to første dobbeltopgør.
Imens krydser de nok fingre for at et af holdene snubler.
Sidste kamp i ligaen er fem dage inden pokalfinalen. Forestil jer lige et scenarie, hvor enten BIF eller FCK vil vinde mesterskabet i sidste runde og ikke mindst skal mødes i pokalfinalen uden at må have udebanetilskuere til nogen af kampene? Det bliver jo borgerkrig inde i København og på Vestegnen med 100 bilaterale arrangementer.
Og hvis de beslutter sig for, at der må være udebanetilskuere til pokalfinalen, skal det være afgjort inden sidste runde i superligaen, hvis der skal kunne nå at sælges billetter. Hvad er alternativet - neutrale pladser på hele stadion? Umiddelbart virker den model en anelse tvivlsom i sikkerhedsmæssig forstand.
Åbner de for fuldt stadion til pokalfinalen mellem de to hold, deler billetterne nogenlunde ligeligt, og FCK vinder hjemmebanefordelen, kunne det være grumme underholdene, hvis de nakkede Sydsiden. Men hvordan fanden vil i givet fald de få 15.000-16.000 FCK-fans eskorteret fra stationen til stadion uden ragnarok?
Det er en catch22. Jeg nægter at tro på, at Brøndby og FCK kommer til at mødes i slutspillets sidste eller sågar næstsidste runde, hvor mesterskabet også kan afgøres i den kamp, uden det vil være fuldstændig usandsynligt. Tredjesidste runde vil det være matematisk urealistisk, hvis enten FCK eller Brøndby sikrer sig mesterskabet med en sejr over den anden. Medmindre de to hold da smadrer slutspillet fuldstændig og distancerer alle de resterende fire.
Der bliver urent trav i den tombola, når kampene i slutspillet skal fordeles. Jeg vil gerne vædde fem stadionplatter på, at Brøndby og FCK ikke får kampe mod hinanden de sidste to runder af slutspillet. Nogen der tør indgå det væddemål?
Det fremgår i øvrigt af datoplanen, at der skulle have været lodtrækning til semifinalerne den 16. december, medmindre jeg ikke forstår noget som helst.
pokalturnering.dk
Men jeg er da glad for, at det om ikke andet tyder på, lodtrækningen endnu ikke har fundet sted.
pokalturnering.dk