Ja, kursen var selvfølgelig 37 øre. Og den var endda mere end fordoblet på det tidspunkt i forhold til da JN tog over. Man har haft en god rejse, hvis man bare havde modet til at købe i 2015 og holde på dem. Dog ikke nødvendigvis en god strategi med fodboldaktier.
Den eneste gang jeg har oplevet at tabe penge på AGF-aktien var sjovt nok i 2015, hvor jeg havde købt en del aktier inden oprykningen var sikret. Men da oprykningen kom i hus styrtdykkede aktien underligt nok. Generelt skal man bare ikke være i aktien, lige omkring afslutningen af en halvsæson, hvis man er swingtrader, da mange investorer mister interessen og sælger, når der ikke spilles kampe. Til gengæld stiger den så op mod sæsonstart og slutningen af transfervinduerne. Jeg tror at der findes en del "gamblertyper", som leger oddset på fodboldaktier. Aktien stiger næsten altid den sidste dag før en kamp og det er som regel der jeg sælger.