Randers kan også komme i problemer og de har ellers ikke været i nedrykningsfare i efterhånden mange år og har fået en del top-6-placeringer. Det er vel også derfor de leder en køber til klubben. Silkeborg ligger der også på budget, men vel med et bedre økonomisk fundament. Sønderjyske er rykket op med et konkurrencedygtigt budget og har måske fordel af at være landsdelshold.
Man kan sige at vores budget efterhånden er til top-6 de fleste sæsoner, men der skal laves en stor buffer ned til midten hvis man skal være sikker på at det stort set aldrig kikser. På samme måde kan man sige at hvis man ligger på de der 35 mio kan man kæmpe med om en plads i top-6 ind imellem, men afstanden til bunden er bare heller ikke (i alle sæsoner) så stor at man ikke også risikerer en nedrykning. Nedenfor er Steen Houmans tal for 24/25 plus OB tilføjet med 60 mio. Tallene er selvfølgelig behæftet med en hel del usikkerhed, Tipsbladet har nogle andre, men det er da et kvalificeret bud baseret på seneste regnskaber. Jeg er ikke helt sikker på at AaB er rykket op med det budget, de spiller ikke til det i hvert fald. Sønderjyskes budget er baseret på at de har høje personaleomkostninger. Vejle er i et slags ejerskabslimbo og har solgt ud, så måske ligger de for højt.
Lyngby er vurderet til det mindste budget her og det er godt 20% under Viborg, men det er ikke så voldsomt i absolutte tal eller omregnet til et par skadede profiler. Men skifter man fx Vejle og Lyngby ud med Horsens eller Esbjerg, som man kan forestille sig også kommer op med et budget på +30 mio, er der ikke rigtig noget i Viborgs økonomi der siger at netop de skal blive oppe. De har været gode til at finde nogle interessante spillere, men de kan også være ret uslebne, men med behov at de ret hurtigt slår til. De er ejet af nogle dataeksperter, men når nu alle bruger data, er det så nok til at give dem en fordel? Den økonomiske buffer er vigtig så de også kan klare en eventuel nedrykning, men jeg synes det ligner en vanskelig situation når man skal sælge spillere for pæne beløb hver sæson for at opretholde et spillerbudget der kun er lige over bunden. Men det er da vanskeligt for mange klubber i en liga med kun 12 hold og flere der forsøger at øge deres budgetter.
FC København 351
FC Midtjylland 163
Brøndby IF 134
FC Nordsjælland 117
AGF 102
AaB 61
OB 60
Randers 47
Søn 43
Viborg 36
Vejle 36
Silkeborg 34
Lyngby 28
Spillerbudget består af to dele, lønsummen til spillertruppen, samt afskrivninger på transferrettigheder. Da klubberne ikke oplyser deres lønsum til spillertrupperne i deres regnskaber, hvad de er …
steenhouman.com