Cykling

[Flyguy]

Mærkelig sammenligning. Sport er sjovest, når der er konkurrence. Kunst lever ikke af konkurrence.

Click to shrink...

Kunst lever af, at man inspireres af det exceptionelle (og alt det andet). Som Pogacar nu og andre før ham inspirerer cykelryttere og dermed driver sporten videre, som den exceptionelle kunstner gør det i sit metier.

Jeg synes, det er superfedt at se Pocagar smadre de andre. Det kan godt være, at det gør sporten mindre spændende i dette sekund, men på den anden side af sekundet sidder alle dem, der vil være lige så gode som ham. Det er så'n, man slår verdensrekorder, det er så'n, man kommer videre fra hulemalerier og seriefodbold.

 

[Martin Hansen]

Jeg er ved at være der hvor jeg synes Visma og Vinge synger på sidste vers. Både Bora og Lidl har bedre GT hold end de har efterhånden

Click to shrink...

Visma holder i hvert fald stædig ved, at minutiøst forberedelse slår det at have et super hold.

Jeg er spændt på, hvilke mål Jonas opstiller i fremtiden, hvis han fortsætter, for Touren vinder han ikke mere. Jeg ved godt, han siger, der er korte etapeløb, han ikke har vundet og gerne vil men er det virkelig motivation nok?
Så er der endagsløb men også her har han ikke en chance, hvis Pogacar også stiller op.

 

[Tryllerik]

Visma holder i hvert fald stædig ved, at minutiøst forberedelse slår det at have et super hold.

Jeg er spændt på, hvilke mål Jonas opstiller i fremtiden, hvis han fortsætter, for Touren vinder han ikke mere. Jeg ved godt, han siger, der er korte etapeløb, han ikke har vundet og gerne vil men er det virkelig motivation nok?
Så er der endagsløb men også her har han ikke en chance, hvis Pogacar også stiller op.

Click to shrink...

Jeg tror ikke han kører mange flere år. Han mangler Romandiet og Schweiz rundt så har han alle de ugelange. Og det er nok Trine der bestemmer - hun virker småsyg i potten

 

[Martin Hansen]

Kunst lever af, at man inspireres af det exceptionelle (og alt det andet). Som Pogacar nu og andre før ham inspirerer cykelryttere og dermed driver sporten videre, som den exceptionelle kunstner gør det i sit metier.

Click to shrink...

Ja da men nu snakker du om udøverne i sport og kunstneren ikke om os som tilskuere. Som tilskuer til Toruen er jeg da bedøvende ligeglad med, hvem som har inspireret Pogacar eller hvilken ung rytter er inspireret af Pogacar, jeg vil se min favorit og vinde og derefter der er spænding.

Sport bliver ligegyldigt, hvis resultatet er givet på forhånd. Et maleri er stadig et mesterværk om så kunstneren har lavet 10 før.

 

[adhs]

Kunst lever af, at man inspireres af det exceptionelle (og alt det andet). Som Pogacar nu og andre før ham inspirerer cykelryttere og dermed driver sporten videre, som den exceptionelle kunstner gør det i sit metier.

Jeg synes, det er superfedt at se Pocagar smadre de andre. Det kan godt være, at det gør sporten mindre spændende i dette sekund, men på den anden side af sekundet sidder alle dem, der vil være lige så gode som ham. Det er så'n, man slår verdensrekorder, det er så'n, man kommer videre fra hulemalerier og seriefodbold.

Click to shrink...

Jeg er med på din pointe, men jeg nyder det ikke på samme måde. Faktisk har jeg ikke set cykelløb sådan rigtigt siden Pogacar smadrede Visma og Roglic på sidste bjergenkeltstart i 2020.
Det kom efter i mange år at have haft det ultra-stramt med hele Team Sky-fortællingen og Froome i særdeleshed.

Forbedringer og nye rekorder kan godt ske, lad os kalde det mere afdæmpet. Jeg synes det er fedt at se nogenlunde jævnbyrdige ryttere der slås over mange etaper, hvor det bølger frem og tilbage og der så er en der til sidst knækker den anden.

Derudover, så er der også noget smukt ved at se de stærkeste ryttere lige pludselig have off-days og gå ned. F.eks. Lemond eller Hinault der pludselig en dag træder decideret firkantet enten uforklarligt eller fordi de har fulgt instinktet og brugt for mange kræfter. Det er helt væk i dag. Og det er både dræbende for spændingen og decideret mistænkeligt, hvis du spørger mig.

 

[Uglen]

Jeg vil rette til at alle etapeløb er kedelige, hvor Pogacar deltager og alle etapeløb i hvert fald GTs, hvor Vingegaard uden Pogacar også er kedelige. Både Vueltaen sidste år og Giroen i år var total blottet for spænding.

Vi taler hele tiden om de mange unge fænomener men af en eller anden årsag, går de fleste i stå og kun en enkelt ender som det potentialet viser. Derfor tror jeg, GTs sjældent er ophidsende omkring den samlede sejr og de når er, er det som regel, fordi de bedste ikke stiller op og løbet afgøres af 2. rangs ryttere.

Der er bare næsten aldrig 2 eller flere super gode ligeværdige GT ryttere på samme tid. Vi troede Pogacar og Jonas kunne duellere i årevis men ak.

Click to shrink...

Enig. Ved Vingegaard er der dog den formildende omstændighed, at han ikke kvæler løbet helt på samme måde. Udbrydere kan godt køre om etapesejren på bjergetaper, når Vingegaard dominerer et løb - fordi han giver dem lov. Når Pogacar er til start i en GT, kan de ligeså godt lade være med at forsøge.

 

[Flyguy]

Derudover, så er der også noget smukt ved at se de stærkeste ryttere lige pludselig have off-days og gå ned. F.eks. Lemond eller Hinault der pludselig en dag træder decideret firkantet enten uforklarligt eller fordi de har fulgt instinktet og brugt for mange kræfter. Det er helt væk i dag. Og det er både dræbende for spændingen og decideret mistænkeligt, hvis du spørger mig.

Click to shrink...

Jo, men det er jo heller ikke sådan, at Pogacar bare træder væk som ingenting. Det er jo bare sådan noget, man siger. Vi snakker stadig få minutter over hundredvis, eller ligefrem tusindvis, af kilometer, der kan blive til ingenting med en dårlig dag - som Pogacar, helt sikkert, ikke har mange af.

Og når Pogacar så endelig går ned, så bliver sensationen det større. Så er alle de dage, hvor man fandt ham kedeligt suveræn, pludselig vekslet til et fald af en endnu større konge og et endnu mere mindeværdigt øjeblik.

 

[Martinstranger]

Jeg er med på din pointe, men jeg nyder det ikke på samme måde. Faktisk har jeg ikke set cykelløb sådan rigtigt siden Pogacar smadrede Visma og Roglic på sidste bjergenkeltstart i 2020.
Det kom efter i mange år at have haft det ultra-stramt med hele Team Sky-fortællingen og Froome i særdeleshed.

Forbedringer og nye rekorder kan godt ske, lad os kalde det mere afdæmpet. Jeg synes det er fedt at se nogenlunde jævnbyrdige ryttere der slås over mange etaper, hvor det bølger frem og tilbage og der så er en der til sidst knækker den anden.

Derudover, så er der også noget smukt ved at se de stærkeste ryttere lige pludselig have off-days og gå ned. F.eks. Lemond eller Hinault der pludselig en dag træder decideret firkantet enten uforklarligt eller fordi de har fulgt instinktet og brugt for mange kræfter. Det er helt væk i dag. Og det er både dræbende for spændingen og decideret mistænkeligt, hvis du spørger mig.

Click to shrink...

Helt enig men den fødte optimist i mig, har dog gjort at jeg har set flere cykelløb end dig de sidste seks år.

Der lever et lille meget spinkelt håb om, at vi skal opleve “I’m gone, I’m dead “ senere i touren. Men det er spinkelt, når man kører mod manden der aldrig rigtig har en offday.
Ergo - det er nok mest interessant at følge de sidste bjergetaper, hvor de kommer i højden og har mange højdemeter.

 

[Holmertz]

Jeg er spændt på, hvilke mål Jonas opstiller i fremtiden, hvis han fortsætter, for Touren vinder han ikke mere. Jeg ved godt, han siger, der er korte etapeløb, han ikke har vundet og gerne vil men er det virkelig motivation nok?
Så er der endagsløb men også her har han ikke en chance, hvis Pogacar også stiller op.

Click to shrink...

Tror ikke der er super mange år i hans karriere endnu. Han virker meget udpræget som en af de ryttere (som f.eks. Chris Juul og Fuglsang har fortalt de også er/var), hvor cykelløbene er lidt et nødvendigt onde for at kunne leve af at cykle. Når man så ovenikøbet har så meget fokus på sig som Vingegaard har (og heller ikke nyder den del), så tror jeg snart vi er der, hvor han trækker sig tilbage til Thy og tæller sine penge.

Så mit gær er to år mere, hvor han lige får krydset de sidste uge-lange etapeløb af og måske vinder en Giro eller Vuelta mere og så tror jeg det er slut.

Kunne i øvrigt også godt forestille mig Mads P. stoppede deromkring. Han er omvendt af Vingegaard en som cykler for at køre cykelløb - og især for at vinde dem. Så når niveauet ikke længere er til at en monument-sejr e.lign. er realistisk, så tror jeg han stopper. Bliver noget af et hul de efterlader, selvom Mads P. utvivlsomt kommer til at være en del af cykeldækningen når karrieren er slut.

 

[Winther]

Helt enig men den fødte optimist i mig, har dog gjort at jeg har set flere cykelløb end dig de sidste seks år.

Der lever et lille meget spinkelt håb om, at vi skal opleve “I’m gone, I’m dead “ senere i touren. Men det er spinkelt, når man kører mod manden der aldrig rigtig har en offday.
Ergo - det er nok mest interessant at følge de sidste bjergetaper, hvor de kommer i højden og har mange højdemeter.

Click to shrink...

Det er også lidt "fattigt" hvis det eneste man kan sidde og kigge efter for at få lidt spænding er sygdom og uheld. I "gamle dage" var der også en del år hvor man næsten vidste på forhånd hvem der ville vinde, men jeg husker det netop altid som "næsten" og favoritten blev trods alt angrebet og skulle køre taktisk og bruge holdet rigtigt osv for at vinde. Pogacar bliver måske også lige trukket lidt et stykke og har oven i købet det stærkeste hold, men det er gerne bare ham selv der kører fra alle andre tidligt på etapen, så det virker ligegyldigt hvordan andre lægger taktikken. Der måtte i det mindste gerne være en lille bjergrytter der kører fra klassementrytteren på den stejle stigning og næsten kompenserer for en svag enkeltstart.

Jeg hæftede mig i øvrigt ved at Vingegaard ikke trådte de sidste par meter i går. Måske en overfortolkning, men det sekund eller to han tabte der virkede lidt som en resignation. Resignation vil nok være realisme, men det hjælper sikkert heller ikke på spændingen hvis han resten af løbet bare beslutter sig for at holde øje med udfordrerne til andenpladsen.

 

[Uglen]

Jo, men det er jo heller ikke sådan, at Pogacar bare træder væk som ingenting. Det er jo bare sådan noget, man siger. Vi snakker stadig få minutter over hundredvis, eller ligefrem tusindvis, af kilometer, der kan blive til ingenting med en dårlig dag - som Pogacar, helt sikkert, ikke har mange af.

Click to shrink...

Ej, ej, ej. Hvis vi skal have den her diskussion, så er du altså nødt til at forholde dig til virkeligheden.

Det er jo lige præcis det, Pogacar gør. Han træder bare væk. Ikke altid på alle bjergetaper, men altid nok gange, til at spændingen reelt er annulleret. Senest i går har vi et eksempel, hvor han så let som ingenting kørte fra konkurrenterne på den del af etapen, der var mindst i hans favør.

I alle endagsløb pånær San Remo, kører han, når det passer ham. Og det er kun MVDP, der i nogle få løb, kan følge ham.

Hertil er minutter i cykelløb en gigantisk forskel. Især, når det i endagsløb, hvor han kører solo i 70 km eller på enkelte etaper.

I går smadrer han Vingegaard med knap tre minutter. Det er en gigantisk forskel på en etape som i går.

Han vandt med 04:24 sidste år. Det er en markant margin i cykelsport.
Året forinden vandt han med 06:17. Endnu mere.
I år fører han med 3 minutter efter en bjergetape, og vi er ikke engang en uge inde i løbet.

Det er helt fair, at synes, at Pogacar er fed og at hans præstationer er smukke. Men det bliver umuligt at have en debat om ham, hvis hans præstationer skal bagataliseres i sådan en grad.

Flere har efterspugt, at vi ikke diskutterer Pogacar og doping. Jeg prøver virkeligt at holde mig på dydens smalle sti. Men så skal jeg altså også bede om, at vi ikke prøver at tone hans præstationer ned.

 

[Flyguy]

Flere har efterspugt, at vi ikke diskutterer Pogacar og doping. Jeg prøver virkeligt at holde mig på dydens smalle sti. Men så skal jeg altså også bede om, at vi ikke prøver at tone hans præstationer ned.

Click to shrink...

Jeg toner dem ikke ned. Jeg sammenligner ham med van Gogh

Selvfølgelig ved jeg godt, at et par minutter i et Tour de France mellem favoritterne på en afgørende etape er en del. Men det er ikke som Usain Bolt ti meter foran den nærmeste på en hundredmeter med 20 meter igen. Der er lang vej til målet. Meget kan ske. Bolden er rund

 

[Holmertz]

Jeg toner dem ikke ned. Jeg sammenligner ham med van Gogh

Selvfølgelig ved jeg godt, at et par minutter i et Tour de France mellem favoritterne på en afgørende etape er en del. Men det er ikke som Usain Bolt ti meter foran den nærmeste på en hundredemeter med 20 meter igen. Der er lang vej til målet. Meget kan ske. Bolden er rund

Click to shrink...

På den enkelte etape vil jeg mene det er mere eller mindre det samme. Eller som Tiger Woods der vinder en golf-major med 15 slag. Og i går var jo ikke som Strade Bianche eller etapen i Schweiz Rundt, hvor alle andre kører efter 2. pladsen så snart han har lagt fra land. Han lammetæver en af de nok fem bedste GT-ryttere nogensinde som kører all-out hele vejen til mål.

Selvfølgelig kan meget ske endnu (han kan jo stå på hovedet i indløbet til spurten i dag), men han er bare på et andet niveau end alle andre. Den eneste jeg synes der på nogen måde kan sammenlignes i det aktuelle felt er MvDP, som også fra tid til anden laver nogle mindblowing præstationer, der er af en anden verden - men langt fra med samme hyppighed som Pogacar og i et meget mere begrænset terræn. Og han virker efterhånden som om han ikke rigtigt kan tage sig sammen til andet end forårsklassikerne og så måske CX og XC (han stopper vist landevejssæsonen efter touren og begynder at træne til mtb-VM).

 

[Uglen]

Selvfølgelig ved jeg godt, at et par minutter i et Tour de France mellem favoritterne på en afgørende etape er en del. Men det er ikke som Usain Bolt ti meter foran den nærmeste på en hundredmeter med 20 meter igen. Der er lang vej til målet. Meget kan ske. Bolden er rund

Click to shrink...

For så vidt, at det overhovedet giver mening at sammenligne 100 meter løb med cykelløb (hvilket det på ingen måder gør), så synes jeg faktisk, det er præcis det samme.

 

[adhs]

Med udviklingen i baghovedet siden Vingegaard vandt i 2022, siger det vel det hele, at han valgte at køre Giro d'Italia i år. Det er vel allerede et tegn på resignation.
Det er altså vildt, når vi snakker den med afstand bedste rytter i en generation. Der er bare en der er lysår foran.

Jeg ved godt de pakker det ind i mulig Giro-Tour double, han aldrig havde vundet Giro'en osv. Det kan godt være delvist sandt, meen...

 

[Holmertz]

Med udviklingen i baghovedet siden Vingegaard vandt i 2022, siger det vel det hele, at han valgte at køre Giro d'Italia i år. Det er vel allerede et tegn på resignation.
Det er altså vildt, når vi snakker den med afstand bedste rytter i en generation. Der er bare en der er lysår foran.

Jeg ved godt de pakker det ind i mulig Giro-Tour double, han aldrig havde vundet Giro'en osv. Det kan godt være delvist sandt, meen...

Click to shrink...

Jeg tror formålet var to-fold. Dels at vinde en GT i år (og dermed have alle tre) og så et forsøg på at hæve niveauet. Hvad der så har været vigtigst kan vi kun gisne om.

 

[valverde4ever]

Ej, ej, ej. Hvis vi skal have den her diskussion, så er du altså nødt til at forholde dig til virkeligheden.

Det er jo lige præcis det, Pogacar gør. Han træder bare væk. Ikke altid på alle bjergetaper, men altid nok gange, til at spændingen reelt er annulleret. Senest i går har vi et eksempel, hvor han så let som ingenting kørte fra konkurrenterne på den del af etapen, der var mindst i hans favør.

Click to shrink...

Det er tydeligt at Pogacar og Vingegaard er langt over de andre opad. Pogacar tager "kun" 30 sekunder ti Vingegaard, og så yderligere godt 1 minut til de øvrige. Altså markant fra Vingegaard og ned.

I alle endagsløb pånær San Remo, kører han, når det passer ham. Og det er kun MVDP, der i nogle få løb, kan følge ham.

Click to shrink...

Enig.. Ødelæggende Pidcock og Ganna, men godt nok i MSR også. Remco i Amstal sidste år sammen med Skjeldmose. Seixas i første omgang i Liege i år.

Hertil er minutter i cykelløb en gigantisk forskel. Især, når det i endagsløb, hvor han kører solo i 70 km eller på enkelte etaper.

Click to shrink...

Ja, men noget af det er også at de andre ikke engang prøver.. Specielt i Strade har det været slemt. Seias var tæt på at lukke ham i år, men kogte over.

I går smadrer han Vingegaard med knap tre minutter. Det er en gigantisk forskel på en etape som i går.

Click to shrink...

Igen vil jeg påpege at etapen er noget nær perfekt til Pogacar.. Fra toppen af Tourmalet er det jo kun i hans favør... Håber må være at havde der langt et par ordentlige bjerge inden Tourmalet, så var Vingegaard på niveau. Men kan godt tvivle.

Han vandt med 04:24 sidste år. Det er en markant margin i cykelsport.
Året forinden vandt han med 06:17. Endnu mere.

Click to shrink...

Det er vel relativt. Det svinger meget..
Vingeggar året inden på 7,29
2022 2,43 Vingegaard over pogacar
2021 5,20 Pogacar over vingegaard det år vingegaard vel ikke rigtig var kaptajn fra start.
Eller er vi tilbage til omkring Nibali, Froome og Contador kort efter hinanden med lige over 4 minutter.

Vil sige at vinde med 4-5 minutter ikke er unormalt. Så vel bare uenig.

I år fører han med 3 minutter efter en bjergetape, og vi er ikke engang en uge inde i løbet.
Det er helt fair, at synes, at Pogacar er fed og at hans præstationer er smukke. Men det bliver umuligt at have en debat om ham, hvis hans præstationer skal bagataliseres i sådan en grad.

Click to shrink...

Tror ikke nogen prøver at bagatalisere.. Tror det er øjnene der læser.. Det bedste eksempel modsat er vel når jeg læser Dopinganklage ind imellem dine linjer. - Der læser jeg også nogen gange motiver ind som ikke er ment sådan - tænker jeg

Nogle gange prøver man bare at finde nogle forklaringer der kan forklager NOGET af det.. I går bedst illusteret med de "kun" 30 på toppen.. Specielt hvis det passer at Vingegaard ikek havde "de bedste ben"

Flere har efterspugt, at vi ikke diskutterer Pogacar og doping. Jeg prøver virkeligt at holde mig på dydens smalle sti. Men så skal jeg altså også bede om, at vi ikke prøver at tone hans præstationer ned.

Click to shrink...

Samme som ovenstående...

 

[Winther]

Flere har efterspugt, at vi ikke diskutterer Pogacar og doping. Jeg prøver virkeligt at holde mig på dydens smalle sti. Men så skal jeg altså også bede om, at vi ikke prøver at tone hans præstationer ned.

Click to shrink...

Det er så heller ikke for at starte den dopingdebat igen, men det hjælper måske Pogacar lidt ift den, at Vingegaard trods alt er der. Del Toro og de andre var ikke så langt efter Vingegaard i går, men hvis han nu udgår skal Pogacar måske nærmest til at tænke på bevidst ikke at øge afstanden til nummer to alt for meget bare for at holde dopingsnakken lidt nede. Måske endda selvom Vingegaard kæmper videre og det kan også være Pogacar er ligeglad, den snak har selvfølgelig også været der i en del år, men afstanden i går var den slags man plejede at kunne vinde med samlet og det virker som om Pogacar kunne vælge at køre resten af feltet bagud med et kvarter hvis ikke Vingegaard hænger lidt på.