Jeg er helt enig i, at der snydes i andre sportsgrene også. I yderste potens er film i fodbold vel udtryk for den samme vilje til at vinde som EPO i cykelsport. Doping i langrend og misbrug af gigtmedicin i fodbold er veldokumenteret, og i operation Puerto kom det frem, at der var kæmpe fodbold og tennisstjerner, som var involverede, men som gik fri.
Men jeg har svært ved at købe præmissen om, at det, vi er vidne til, alene skyldes forbedret udstyr, diet med videre. Der er en historik med, at rytterne går lige til grænsen: senest har Visma og IPT indrømmet, at de har udstyr til at blæse udstødningsgasser ind i lungerne på rytterne, hvilket kan være præstationsfremmende. I 90erne og i 00erne hed det sig også, at de ekstreme forbedringer skyldtes bedre udstyr. Sky dominerede TdF i en årrække alene på marginal gains, hvilket så også inkluderede astma recepter og andre TUI’er til ryttere efter behov. Og der en en grund til, at Brailsford og kompagni ikke længere er en del af Sky. Det er altså under 10 år siden, vi havde det seneste opgør med doping og snyd i cykelsporten i form af retsagerne mod Skys ledelse. Og i fag er der vel ingen, der tror på, at Contador, Froome og Wiggins kørte rent i deres storhedstid?
Nå, men det er stadig Pogacars restitutionsevne, der stikker mest ud for mig. Manden har været notorisk kendt for at have netop restitutionen som eneste svaghedspunkt. Lige pludselig kan han tilsyneladende køre 2 GT’er og smadre alle uden at blinke. Det på trods af, at det altid har heddet sig, at det er virkeligt svært at lave Giro-Tour doublen, fordi man ikke kan holde formen eller restituere ordentligt i den korte periode mellem de løb. Og det endda i et år, hvor touren starter tidligere end normalt.
På søndagens etape sad Pogacar på hjul af Vingegaard oprejst og uden hænderne på styret, mens Vingegaard kørte sit maks nogensinde opad på et virkeligt stejlt stykke af Plateu de Beille.
Man kan komme et langt stykke med forbedret materiel. Men indtil der foreligger en forklaring på, hvordan Pogacar kan forvandle sin eneste svaghed - som er biologisk betinget - til en styrke og pludseligt restituere bedre end nogen andre cykelryttere i historien, så er jeg skeptisk.
Og for en god ordens skyld. Jeg tror, de alle snyder, og jeg lever normalt fint med det. Men Pogacar show lige nu lugter af Bjarne Riis’ bio hacking i 90erne, eller Armstrongs i 00’erne. Og begge dele er for meget for mig.
men vil tillade mig at være skeptisk
