Altså meningen med mit oprindelig indslag var egentlig bare at være lidt vittig, fordi jeg har en irrationelt stor kæphest fra 2023, jeg nok kommer til at bære med mig rundt og ned i graven, fordi den tegner et billede af danskerne, når jeg synes vi er værst til at se udover vores hyggelige nære lille verden.
Følgende tirade var omvendt ikke hensigten.
Men hvis du spørger til proportionerne og vores "kroniske overlegenhed", så er vi jo "kun endelig" blevet de bedste til håndbold de sidste (hvad?) 10-12 års tid uden at have været det i nyere tid ellers, indtil nuværende generation flyttede balancen og satte sig på det hele. -og dét er skam også både respektaftvingende og bemærkelsesværdigt flot. Gu er det flot. Jeg kan bare ikke finde en vinkel, hvor det er ligeværdigt med vores største resultater i cykelsporten i samme periode.
Jeg vil gerne drille og sige, at det er en sport, vi selv har opfundet, og at jeg ikke tror vi kommer til at se Netflix lave håndbolddokumentarer lige foreløbig, men det er også unødvendigt for et sagligt syn på sporten.
Der findes bare næsten ikke to parametre, du kan sidestille i cykling og i håndbold.
Snakker vi opmærksomhed og globalt reach, så er Touren det tredje største sportsevent i verden efter sommer-OL og VM i fodbold målt på seere, og cykelsporten har fat i både Europa, USA, Latinamerika, Australien og gode dele af Asien. I Afrika vokser opmærksomheden også og senest med VM i Rwanda.
Håndbolden findes ikke på de lister - sporten er primært eksponeret i Europa og har nærmest ingen rækkevide whatsoever uden for Europa udover i enkelte lande som for eksempel Brasilien, Egypten eller Emiraterne, hvor det ligeså er sekundære sportsgrene. Korea og Japan er vel også med i kvindehåndbolden, men de har jo ingen nævneværdige seertal i et globalt perspektiv.
Cykelsporten har sin world tour, grand tours og klassikere, og håndbolden har enkelte stærke ligaer, som ikke eksponeres specielt bredt, hvis vi sætter os op i helikopteren, og budgetterne i sporten er tilsvarende af to helt vidt forskellige verdener. Proportioner.
Jeg vil gerne bifalde og hylde, at vi er fantastisk repræsenteret i begge sportsgrene, for det handler jo ikke om at nedgøre Håndboldherrerne - men proportionelt er de ikke i nærheden af at kunne sidestilles. Derfor er det objektivt set langt større at være en stjerne i cykelsporten, end det er i håndbolden - det er det bare ikke altid i vores lille hyggelige klappepølseandedam herhjemme.
Jeg er ikke sikker på, vi forstår herhjemme, hvor store resultater Mads og Jonas hele tiden laver. Der er jo ingen ude i den store verden, der kender Mikkel Hansen og Mathias Gidsel, hvis du tager ud og spørger, men det skal ikke blive svært at finde folk, der kender Vingegaard og Pogacar et al., og det er min påstand, at vi ikke er tæt på at værdsætte hvor stort det er, det her. Ikke før vi en dag ikke har dem i feltet mere. Og det er ærgerligt, men heldigvis var der håndbold.
Tilbage til kæphesten, så stikker det stadig irriterende i min opfattelse af danskernes evne til at perspektivere, at Håndboldherrerne vandt prisen i '23 over Jonas, der til sammenligning blot havde vundet Baskerlandet, Dauphine og sin anden Tour-sejr i træk. "..men han baskede jo også Pogacar dernede sidste år altså - hvor svært kan det være.?"
Selvfølgelig kan man ikke sammenligne formel 1 og fjerbolde direkte, men der er alligevel noget proportionelt sammenligneligt (eller afvigende) i sportsgrene, så selvfølgelig kan vi godt tale om, hvilke sportsgrene der er størst og sværest. Det er også et sammenligningsgrundlag.
