JN er vild. Jeg er en af dem, der synes han lidt for ofte har fokus på hullerne i osten, men jeg kan godt se hans pointe i, at resten af byen går amok i optimismerus på nul tid, og så er det hans rolle at være modvægt.
Jeg er helt vild med JNs tilgangsvinkel til det her. Det er PRÆCIS hvad vi har manglet i AGF i årtier. Ydmyghed og fokus på kontinuerligt hårdt arbejde. Vi har hentet to bronzemedaljer på 4 sæsoner. Og det er i den grad noget andet, end vi er vant til. Men sidste sæson viser, at det kræver benhårdt arbejde, og at vi har brug for at vise os frem i toppen over en længere periode, før vi kan tillade os at puste lidt ud som fans og hvile i, at NU er vi tilbage i toppen af dansk fodbold. Vi er på vej, og det ser bedre ud end i umindelige tider. Men vi er der altså ikke endnu. Dertil er forskellene på subtop-holdene simpelthen for små. Der skal så lidt til, før man misser Top6 og pludselig risikerer nedrykning. Vi skal rykke os markant og tage afstand til OB, Silkeborg, Randers osv. Faktisk tænker jeg, at det skal være sigtet de kommende år mere end at hente FCM, FCK og BIF. Dem henter vi først, når vi er fri af subtoppen og kontinuerligt er i Top4 og i Europa. Let's fucking go!
Jeg tror også, JNs "manglende" begejstring hænger sammen med, vi har ligesom vundet bronze før, næste gang vi skal vinde noget metal skal det være guld. Han er ikke kommet til AGF for sekundære placeringer, han er her for titler.
Det skete også nærmest på sekundet da David Nielsen kom ind i klubben, at JN fik den rolle han stadig har i dag.
Det var bedst for JN, klubben og de andre aktører at JN var lidt tilbagetrukken. Der skulle nok komme spørgsmål og svartid til ham uanset hvad. Men slut skulle det være med at at i primært fokus.
Man har kunne fortsætte den nye rolle med Uwe-setuppet, og det er fedt.
Og så tror jeg også på JN når han giver udtryk for, at han faktisk nærmest var lidt skuffet over, at vi ikke lykkes med det ultimative når vi nu var så tæt på. Og det forstår jeg 100%. Og fedt han er så ambitiøs - selvom det måske liiige er at gå for meget i den grøft ved kun at kalde den overståede sæson for godkendt. Når man melder ud at man skal tilbage i top 6 med ny træner - og ryste en nær-nedrykning af sig, og ender med medaljer i sidste sekund, og endda var kort inde omkring guld, så er det selvfølgelig mere end bare "godkendt".
Men det tror jeg også JN ved. Og at han trækker historien/sentimentet i den lidt anden retning.
Og i princippet må vi jo ikke være 100% tilfredse med at være en klub der "kun" laver bronze som topmål.
Vi skal lægge på - og komme endnu tættere de europæiske gruppespil og guldet nationalt, samt vinde pokalen.
Der er masser at jagte endnu.
Jeg må indrømme at i nuet lige efter slutfløjt og pga. kampens udvikling, ja der var jeg da i ekstase men det er hurtig forsvundet igen. Slet ikke som under David. Nu vil jeg have en titel og jeg kan da godt i 1. omgang nøjes med en pokaltitel
Martin Hansen jeg har det lidt omvendt selvom vi sluttede med at vinde bronze dengang ved at smide sølvet på gulvet i Farum, og så tabe hjemme mod BIF. Det var jeg selvfølgelig stadig mega lykkelig over - og undervejs i den sæson var det vildere at opleve at ligge 3'er. Bl.a. i Esbjerg da vi først rykkede derop, endda kunne overvintre på pladsen efter Herning-triumfen, og fik det vendt i Odense mm.
Men den måde vi fik sneget os op på 3.pladsen til allersidst denne sæson i sidste runde, sidste halvleg, sidste minutter... bagud 0-3 og en mand i undertal med 20 minutter tilbage. Det sidder i min krop endnu.. Jeg var nærmest i chok. Og den lykkefest vi havde med fadøl galore vores gruppe havde ude foran Atletion - det vil jeg huske hele sommeren tror jeg. Jeg kan mærke kampen i mig endnu ganske enkelt.
Jeg synes den 4-2 sejr i Parken er ikonisk - og det vil den altid være for mig fra 19/20, og sejren i Herning 1-3 vi overvintrede med! WOW.. - og det var også helt surrealistisk at vinde bronze dengang. Så det er jo ikke noget man sådan på nogen måde kan have "sandheder" omkring, men bare synsninger.