Jeg synes Bruun rammer forbi skiven i den klumme.
Glem alt om hvem der spiller den smukkeste fodbold. Glem alt om hvem der er de mest spektakulære og mest målsøgende. I den sidste ende er det jo ikke det, som fodbold handler om.
Fodbold handler om at vinde. Om at være svære at spille imod. Det handler om at være det hold, som alle de andre frygter. Som de andre hader at møde.
Ja gu handler fodbold om at vinde, alt sport handler om at vinde, jeg er ved at få spat af at høre det vrøvl, som om nogen ønsker at se sit hold tabe 4-5 weekend efter weekend. Det burde være omsonst at nævne og dermed ligegyldigt.
Det interessante er derimod, hvordan kommer et hold frem til sejren. Uden at det skal blive taktisk nørdet - som jeg heller ikke er i stand til - så kan den kære Bruun jo bare tage en tilfældig liga og se hvor mange mål der skal til for at være et tophold. For fodbold handler heldigvis stadig om at score mål, det er ikke nok set over en sæson at score 1,07 i snit for at være et tophold og slet ikke et kontinuerligt tophold.
Læren af DN tiden bør være at et solidt forsvar og lets fucking go kun kan tage et hold så langt og det er ikke titler. Heldigvis ser det mere end ud til, at vi nu har en træner som udmærket godt ved det og stille og roligt er ved give holdet et mere offensivt udtryk.
Også under David Nielsen var AGF et grimt hold. Det siger jeg i bedste mening. Jeg har også kaldt dem for Danmarks svar på Atlético Madrid. Hellere en tackling end en tunnel. Hellere en lang aflevering end en kort. Så længe det virker.
Bruun må ikke have set eller lagt mærke til den klare spillemæssige udvikling. Det er squ ikke grimt efter Superliga forhold. Selv under DN var der perioder især i bronze sæsonen, hvor fodbolden var ganske pænt men nej vi er ikke FCN. Til gengæld ligner det spillemæssige udtryk mere og mere en blanding af City og Liverpool end Atletico eller hvis jeg skal tage et dansk hold, Bruuns elskede Silkeborg.
Vi har stadig lang vej men vi er på vej.
Jamen, gider folk godt se på den slags fodbold? I Aarhus gør de. Her har publikum ingen fine fornemmelser. Der behøver ingen dug på bordet. Men de vil sat…undskyld, sandelig…se folk slås for trøjen. Her er 1-0 præcis lige så godt som 3-2. Måske endda lidt bedre.
Alle fans vil se deres hold slås for trøjen - ok måske ikke i FCN og ja det er en fordom - ellers kan Bruun tage et kig på diverse fora hos eksempelvis AaB og BIF, hvis han er i tvivl. Der var vist også en del øffen fra FCK fans over manglende vilje under Thorup.
Vi accepterer det dårlige målsnit fordi pointhøsten har været hæderligt og fordi vi kommer fra en helt igennem horribel sæson ikke fordi vi elsker få scoringer. Heldigvis kan et hold godt fighte røven ud af bukserne og samtidig være et offensivt højt scorende hold.
Mangler der et skvæt kreativitet? Ja, nogle gange gør der, og her var det jo vældig interessant, at Rösler i søndagens opgør i Farum havde skiftet den destruktive Poulsen ud med den konstruktive Mikkel Duelund. Jo, for her kunne måske være et par procenter at hente. Da sejren så skulle fightes hjem til sidst, kom Poulsen ind, hvilket gav god mening.
Igen må Bruun have misset noget udvikling. NPs force er og bliver at være oprydder og en slags 5. forsvarsspiller men offensivt har han udviklet sig ret markant under Uwe, jeg vil gå så langt at sige, NP er en af de spillere som har udviklet sig mest under tyskeren. Destruktiv, nej bestemt ikke men nogen Casemiro bliver han dog aldrig.
I øvrigt synes jeg faktisk vi blev dårligere af den indskiftning men det er en anden snak.
Det bliver svært for AGF at nå førstepladsen, men alt er muligt, når man nærmest aldrig lukker mål ind. Som min gamle træner, den elskelige Sepp Piontek, altid sagde på taktikmøderne:
- Hvis de andre ikke scorer, så får vi mindst det ene point.
Her rammer Bruun dog hovedet på sømmet dog ikke som han sikkert har tiltænkt sig. I en 3 points liga er det ikke nok at satse på uafgjort.