New posts

Artikler om spillerne og klubben 2023

  • Thread starter Thread starter SteenA
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 113K
Artikler om spillerne og klubben 2023
En af de ting Jakob Nielsen også nævner er de kompromisser der blev indgået for overhovedet at få lov til at bygge et akademi, man gik fra 65 akademiboliger til 22!, det lyder ikke som et komplet akademi, men mere som et light udgave der meget hurtigt bliver utilstrækkeligt. Til sammenligning fik FCM i 2021 lov til at bygge et nyt akademi på 3.000-4.000 m2 i 4 etager, der samler Idrætsfriskolen Guldminen, Akademiet og Superligaholdet.
Ja, det lyder jo i hvert fald som en voldsom nedskalering, selvom det måske vil være OK umiddelbart og bare mangler lidt ift fremtidssikring. Vi ved ikke så meget om hvilke planer der var med 65 boliger og hvad det betyder at der kommer 22, udover at det må betyde færre talenter der bor der. Har man en anden løsning i tankerne, kan man stadig dække et behov med værtsfamilier? Pladsmæssigt er vi selvfølgelig lidt begrænsede under alle omstændigheder sammenlignet med en klub ude på en mark.
 
Ja, det lyder jo i hvert fald som en voldsom nedskalering, selvom det måske vil være OK umiddelbart og bare mangler lidt ift fremtidssikring. Vi ved ikke så meget om hvilke planer der var med 65 boliger og hvad det betyder at der kommer 22, udover at det må betyde færre talenter der bor der. Har man en anden løsning i tankerne, kan man stadig dække et behov med værtsfamilier? Pladsmæssigt er vi selvfølgelig lidt begrænsede under alle omstændigheder sammenlignet med en klub ude på en mark.
Sådan helt kort, betyder det, at de unge skal bo to på et værelse, og dermed ikke har eget værelse. Hvilket vidst også er temmeligt gængst på andre akademier og/eller efterskoler. De 65 boliger, har i alle dage, været utopi.
 
Ja, den mistanke har jeg også haft og det er derfor AGF ikke lyder så forfærdeligt nedtrykte over at det bliver lidt færre værelser. Bygningen ser så vist jeg ved også ud til at have samme størrelse. Jeg ved heller ikke hvad der er et rimeligt behov, hvis man tænker det er 44 talenter man har boende, lyder det da allerede som en del.
 
  • Like
Reactions: mph

Jeg kan godt følge Yakob hvis han vurderer at det bliver for svært at slå igennem på det svenske landshold selvom det i øjeblikket ikke er alt for godt, mens vejen ind på det irakiske nok er en del nemmere. Han skal selvfølgelig forfølge den mulighed han synes er bedst. Skulle Irak kvalificere sig til et VM mens Yakob er AGF-spiller, kan det vel også give noget værdi for os, men umiddelbart kan jeg heller ikke lade være med at tænke, at det giver noget ekstra rejsetid ifm landskampe og at man kan ende med at skulle tage lidt hensyn til det.
 
Jeg sad også og reflekterede lidt over historien igår omkring Yakob og hans landsholdskifte. Det gør jeg faktisk hvergang vi hører om de her skifter, og jeg ender næsten altid med at vise en vis form for forståelse for valget, men også at det ofte er et personligt valg som handler om egne ambitioner.

Det bliver dog hurtigt efterfulgt af nogen tanker om at vise taknemmelighed overfor det land som har hjulpet en igennem livet, som har medvirket til at man er hvor man er idag, og respekt for alle de mennesker som har været omkring ens karriereforløb. Har man boet i et land i 20 år, fået al sin uddannelse, støtte til familien osv., så bør det vægte meget højt i min bog.

Det var lidt samme tanker omkring taknemmelighed, da landsholdet gik i strejke, altså betale tilbage til alle de frivillige som har hjulpet spilleren til hvor han er idag. Landsholdet var dengang, ligesom spillerforeningen inficeret af Mads Øland sygen, som heldigvis er slået ned og forhåbentligt for evigt væk.

Summasumarum, jeg forstår godt et skifte af landshold er vanskeligt, og står man i det som 20 årig, må det bare være svært, men det rigtige valg i mine øjne havde nok været at forfølge sin drøm i Sverige.

/Aske
 
Hvis en knægt ikke er født men opvokset i Aarhus og har spillet alle barn- og ungdomsår år i AGF, uden rigtig at kunne se eller få mulighederne for at komme på superligaholdet, skal han så alligevel blive i AGF fordi han skylder? Eller vil det være ok at han tager til en anden klub, hvor hans muligheder og talent rækker bedre til førsteholdsudtagelse?
 
Hvis en knægt ikke er født men opvokset i Aarhus og har spillet alle barn- og ungdomsår år i AGF, uden rigtig at kunne se eller få mulighederne for at komme på superligaholdet, skal han så alligevel blive i AGF fordi han skylder? Eller vil det være ok at han tager til en anden klub, hvor hans muligheder og talent rækker bedre til førsteholdsudtagelse?

Hovedet på sømmet.

Selvfølgelig skal Yakup spille for irak hvis han ikke ser chancer for at spille for Sverige.

Han kan komme til VM osv med Irak, og chancen for at blive udtaget antager jeg er markant højere.

Vi ser ofte, særligt på bold.dk at folk bliver mega sure på folk som skifter til deres forældres hjemland.
Men kun når det er folk som fravælger os, ikke når det er folk som Oliver Sonne som nu vil spille for Peru.
 
Jeg sad også og reflekterede lidt over historien igår omkring Yakob og hans landsholdskifte. Det gør jeg faktisk hvergang vi hører om de her skifter, og jeg ender næsten altid med at vise en vis form for forståelse for valget, men også at det ofte er et personligt valg som handler om egne ambitioner.

Det bliver dog hurtigt efterfulgt af nogen tanker om at vise taknemmelighed overfor det land som har hjulpet en igennem livet, som har medvirket til at man er hvor man er idag, og respekt for alle de mennesker som har været omkring ens karriereforløb. Har man boet i et land i 20 år, fået al sin uddannelse, støtte til familien osv., så bør det vægte meget højt i min bog.

Det var lidt samme tanker omkring taknemmelighed, da landsholdet gik i strejke, altså betale tilbage til alle de frivillige som har hjulpet spilleren til hvor han er idag. Landsholdet var dengang, ligesom spillerforeningen inficeret af Mads Øland sygen, som heldigvis er slået ned og forhåbentligt for evigt væk.

Summasumarum, jeg forstår godt et skifte af landshold er vanskeligt, og står man i det som 20 årig, må det bare være svært, men det rigtige valg i mine øjne havde nok været at forfølge sin drøm i Sverige.

/Aske

Helt uenig i din konklusion.

For mig virker det til at Yakup netop forfølger sin landsholds drøm nu, ved at spille for et land hvor han kan blive udtaget.

Skulle han følge dit ønske kunne han stå med 0 kampe og oplevelser med et landshold når han er 35.
 
Hvis en knægt ikke er født men opvokset i Aarhus og har spillet alle barn- og ungdomsår år i AGF, uden rigtig at kunne se eller få mulighederne for at komme på superligaholdet, skal han så alligevel blive i AGF fordi han skylder? Eller vil det være ok at han tager til en anden klub, hvor hans muligheder og talent rækker bedre til førsteholdsudtagelse?

Jeg synes ikke den sammenligning give mening. Landsholdsfodbold er noget specielt, det er nationens bedste spillere, som for kæmper for landet og befolkningen, hvis et landshold består af spillere som godt nok kan spille for holdet, men som ikke har nogen tilknytning overhovedet, har jeg svært ved at se formålet med landsholdsfodbold, så bliver det jo bare glorificeret klubfodbold.
Personligt ville jeg næppe føle det store, hvis det danske landsholds største profiler kom fra et fremmed land uden tilknytning til Danmark andet end at oldemor i tidernes morgen emigrerede.

Når det er sagt, kan jeg da sagtens forstå en Yakub uden i øvrigt at vide noget som helst om hans tilknytning til Irak.
 
Det var til gengæld latterligt dengang Aron valgte USA over Island. Men der viste karma sig at være en rigtig bitch.


Jeg kan faktisk bedst lide, når spillerne vælger det, land der bedst passer på, hvad de føler sig om. Ikke hvor der er størst chance for at komme på landsholdet. Hvis Aron følte sig mest amerikansk, så skulle han endelig spille for dem. Følte han sig mest islandsk, så var det latterligt at vælge USA.
 
Jeg kan faktisk bedst lide, når spillerne vælger det, land der bedst passer på, hvad de føler sig om. Ikke hvor der er størst chance for at komme på landsholdet. Hvis Aron følte sig mest amerikansk, så skulle han endelig spille for dem. Følte han sig mest islandsk, så var det latterligt at vælge USA.
Aron Johansson er søn af to islandske forældre, der læste et par år i USA [hvor de fik ham]. De flyttede tilbage til Island, da Johansson var 3 år gammel, og med med undtagelse af ét år på fodboldakademi (vel en slags high school-udveksling), boede han derefter på Island lige til han skiftede til AGF som 19-årig.

Hvis han føler sig mest amerikansk, så er det ret beset latterligt. Hele familien var islandsk og hele opvæksten var på Island.
 
Aron Johansson er søn af to islandske forældre, der læste et par år i USA [hvor de fik ham]. De flyttede tilbage til Island, da Johansson var 3 år gammel, og med med undtagelse af ét år på fodboldakademi (vel en slags high school-udveksling), boede han derefter på Island lige til han skiftede til AGF som 19-årig.

Hvis han føler sig mest amerikansk, så er det ret beset latterligt. Hele familien var islandsk og hele opvæksten var på Island.
Det var egentlig ikke for at gå ind i diskussionen om Aron. Mere at bidrage til mit syn på valg af landshold - for at vælge landshold efter, hvor man har størst chance for at komme på hold eller for at vinde noget, det er sgu fesent. Vælg "dit" land
 
Det var egentlig ikke for at gå ind i diskussionen om Aron. Mere at bidrage til mit syn på valg af landshold - for at vælge landshold efter, hvor man har størst chance for at komme på hold eller for at vinde noget, det er sgu fesent. Vælg "dit" land
Tjah, jeg synes ikke man kan fortænke folk i at de gerne ville have nogle fede oplevelser ud af deres fodboldkarrierer. Om det så er et par år på Island eller i Australien, fordi niveauet ikke er til superligaen eller om det muligheden for et VM, fordi man tilfældigvis har et bedsteforælder e.lign. som kommer fra et andet land. Eller som Aron tilfældigvis har dobbelt statsborgerskab.

Hvis nogen fortalte mig, at jeg kunne komme til OL i Finn-jolle (bare et tænkt eksempel - har ikke sejlet seriøst siden jeg var 14) skulle i se mig hoppe i en våddragt hurtigere end Gustav Isaksen smider sig efter en let berøring.
 
Var der nogen der sagde parkeringsplads? Jeg har i øvrigt solgt den bedste plads i indkørslen til konen for et varmt måltid mad om ugen og frihed til at tage på stadion. I skulle se panikken i hendes øjne sidste forår, da jeg forbistret vrøvlede "forbandende lortehold. Hvis de rykker ned, fornyer jeg kraftedeme ikke mit sæsonkort".
 

Latest posts

Back
Top