Links vil være fed at have til de sidste 20-30 minutter, hvor han kan kommer ind og sprinte fra et træt forsvar. Men jeg mener virkelig at offensiven lider under hans manglende målsøgende spil, når han starter inde, og det vil forbedre offensiven markant, med mere kvalitet på den position.
Jeg synes helt sikkert også at Links og Munksgaard var langt mindre effektive og farlige end vores venstreside var det i modsatte side. Selv Lund var jo farligere end Links
Men jeg synes slet heller ikke Grønbæk fik vist sig godt frem på den 8'er igen.
Og jeg undrede mig MEGET da Duncan gjorde sig klar på sidelinjen og så at det var Thorsteinsson der skulle ud. Men jeg synes det var klogt at sende Albert ud på den kant, hvor han havde haft mere succes i foråret end som 8'er. Men Albert var underligt fysisk underlegen igen i går, og kom ofte for sent, og tabte konstant dueller. (Men havde som altid også masser af fine aktioner, som bare ikke rigtigt blev farligt) EDIT: Det virker bl.a. også til at Albert og Links har et relativt ufrugtbart samarbejde. De er begge ikke-verbale spillere, og spiller på instinkt, og ikke på det der for mig at se virker som planlagte relationer, og løbemønstre. Og fint at have den slags spillere. Men det bliver for reaktiv når de skal tolke på hinanden. Eller hvordan skal jeg sige det. Har brygget på tanken i noget tid. Jon og Højer var jo spillet sammen. Blume og Jon, Blume og Bundu. Men Grønbæk og Jon? Grønbæk og Links? Det virker som om Grønbæk har en langt mere fri rolle end Blume havde, og at vi får langt mindre ud af det. Jeg tror Grønbæk har det i sig til at blive mega god. Men der er noget "galt" pt.
Det virker til at AGFs modstandere har læst, at han bare skal køres hårdt på, og så piller man det meste ud af ham. Efter Grønbæk kom på kanten og de par minutter derefter var Grønbæk desværre fyldt af fejl, men havde også gode aktioner. Men blev det nogensinde farligt omkring Albert i går? Jeg genså 2.halvleg, og jeg "led" med ham. Jeg kan så godt lide Grønbæk. Men jeg så det samme i går, som jeg så fra første kamp i foråret og frem til han kom på kanten igen. Han fylder bare slet ikke nok, og bliver overmatchet fysisk. Det skal han altså have bygget på. Men han har så mange gange i kampen, hvor en anderledes bedre berøring, eller lidt held havde efterladt ham med kampafgørende detaljer..
For han har jo fandme også 100 gode aktioner og berøringer. Men når så få af dem skaber noget farligt i går, så mister det værdi. Det er dog selvfølgelig ikke Grønbæks skyld at Links ikke kan køre på mål fra højre mere end han gøre. Der mangler ganske enkelt noget mellem de to.
Jeg håber for os, og for ham, at han pludselig bare får det forløst. Og man kan jo sige, at hvis det ikke kan forløses uden at give ham chancer nok til at kunne fejle en masse, så er det LIGE NU han skal tage og forløse det. For det er nu hvor Brandhof stadig er skadet, og vi ikke har erstattet Blume med en stor profil. Om Brandhof og Albert er nok vil efterårets start måske vise.
Men jeg vil hellere prøve med Albert + ny højrekant end med Links + ny 8'er først.
Og en ny 8'er + Albert på kanten er også altid en mulighed.
Jeg tror desværre ikke svaret er Tengstedt, da han også spiller meget på instinkt lader det til. Jon får så mange bolde at arbejde med hele tiden. Det er helt vildt. Det spiller vi efter. Og det er fint. Men altså han kører jo død efter 60-70 minutter hver gang. Mon ikke vi skal have gang i den højrekant også??