Folketingsvalg 2026
Folketingsvalg 2026
- Thread starter Mengsen
- Start date
- Replies: Replies 304
- Views: Views 11K
Stone Cold
Experienced member
DF har faktisk i denne uge luftet ideen om at lempe afgifterne på diesel og benzin. Det er valgflæsk, naturligivis, som de ekstra penge til de gamle også er det. Men det er også helt vildt kortsigtet af DF, hvis de rent faktisk mener det.
Vi kan ikke blive ved med at udskyde handling på miljøproblematikken. Vi kan ikke blive ved med at prioritere aktuel velstand over fremtidens klima.
Nå, jeg vil egentlig forsøge at afholde mig fra at gå ind i alt for politisk ladede debatter, jeg vil altid helst holde det så generelt og principielt som muligt. Ellers bliver det hurtigt til personlige præferencer, og så er vi ude over det, jeg forsøger at lade være det styrende princip for hvor, jeg sætter mit kryds: hvad er bedst for Danmark som land, både nu og så langt frem jeg kan se?
AGF-Vestegnen Emeritus
Experienced member
Der tror jeg, at Socialdemokratiet er det bedste bud. Det er deres projekt, og de vil gøre alt for ikke at få Salling, Lind, AGF og en helvedes masse fans på nakken ved at barbere det yderligere ned.Hvem går mest ind for at finde finansiering til de ting der er taget ud fra stadion projektet?
EL var jo også oprindeligt en samling af flere partier, så i principppet er alle de gamle kommunister og VS’ere osv endt der, men Dragsted tager vist en del afstand fra den mere venstre orienterede del. Jeg tror heller ikke han reelt ligger derude, men jeg hørte et interview med ham ifm en bogudgivelse i USA, hvor han talte om at man havde gjort den fejl oprindeligt at man var holdt op med at lave reformer efter de indledende socialdemokratiske sejre omkring arbejdsmarkedet og velfærdsstaten, så hvis EL fik meget indflydelse over længere tid, tror jeg da de nok ville bevæge sig mere i den retning og ikke bare være en slags socialdemokrater. Tilsvarende kan man også regne ud hvor DF vil bevæge sig hen hvis de føler de kan, det er også tydligt nok hvis man følger med i USA og ved hvad Messerschmidt mener når han bruger begreber han har hentet derovre som ‘woke’ og ‘remigration.’ I bund og grund kan man sige det gælder alle politiske partier, der er bare ikke så meget ideologi tilbage inde omkring det neoliberale centrum og så er det nemmere for dem at ændre retorikken lidt efter de politiske vinde.
AI kan potentielt være enden på kapitalismen fordi det, i den vision der, underminerer den sociale kontrakt mellem arbejdsgivere- og tagere, men jeg tror så også at den vision, hvor det bare fører til en masse frihed, er en der mest af alt sælges af dem der ejer teknologien snarere end at det er virkeligheden eller deres reelle vision. Der er lang vej til at AI ikke bare effektiviserer nogle processer men erstatter mennesker, men fra et venstreorienteret synspunkt vil man nok sige, dels at der ikke er et fundamentalt lighedstegn mellem innovation og kapitalisme - det er er mere et spørgsmål om hvad man udvikler og for hvem - og dels påpege at den innovation der ligger i AI (og alt muligt andet) er skabt på massive investeringer fra staten. Når det er nogle få oligarker der bestemmer over det, er det der driver det primært blevet til krig og overvågning, i et system der er holdt oppe af et massivt energiforbrug og penge fra golfstaterne. De penge kan man så netop få til at tørre ud med krig, men Kina kommer sikkert under alle omstændigheder til at tage førertrøjen på det område, hvis det ikke allerede er tilfældet. I Europa har man indset at det er usmart at man nærmest ingen tech har selv, men selv hvis det skulle lykkedes at komme med på vognen, er vi nok bare ideologisk så tæt på USA at jeg ikke er sikker på at vi ender med noget der er meget bedre. Så apropos hvem der ejer produktionsapparatet mener jeg i hvert fald der noget der bør være under offentlig og demokratisk ejerskab og kontrol (det er også et problem med våbenindustrien og militariseringen generelt, jvf Eisenhowers advarsel i hans afskedstale og hvor meget indflydelse den har i USA nu.)
Jeg vil hellere sige, at Støjberg m.fl. appellerer til forskellige fællesskaber. Selv Lars Bøje M, der går efter sølvpapirshattene er nødt til at tale ind i et fællesskab - ellers er der ingen stemmer at hente.
Verden ændrer sig, og DF kæmper lidt med deres 'ud af EU'-politik. Enhedslisten er nu mindre mod forsvar som koncept, fordi det virker dumt andet. De fleste andre partier har været for forsvaret, men mod at det skulle være funktionelt. Det virker også dumt nu.
KejserJohn
Experienced member
Arh, men 3%
Så ville Folketinget de sidste fire år have været uden Radikale Venstre, Nye Borgerlige, DF og Alternativet og yderligere 13,4 procent af vælgerne ville ikke have været repræsenteret de sidste fire år (ud over de halvanden procent der stemte på Kristendemokraterne og Frie Grønne). Konservative og Enhedslisten fik lige over 5 %.
Ja, det kunne være fedt at få valgkampen derover i stedet for at tage denne tråd som gidsel.
kasperopro
Active member
Præcist, Ato Vari. Selvfølgelig er der komplikationer forbundet med parlamentatismen og spærregrænsen, men er det amerikansk forbillede for at skabe kompleksitetsreduktion, @Odonten? Det virker som en risikabel vej.
Hvorom alting er, synes jeg, der er myriader af dumheder ved nuværende konstruktion, men måske er den det mindst ringe for at parafrasere gamle Winston.
Nå, fuck it. Please lad de ægte røde vinde dette valg. Og i det vigtigste forhold - KSDH!
Hvorom alting er, synes jeg, der er myriader af dumheder ved nuværende konstruktion, men måske er den det mindst ringe for at parafrasere gamle Winston.
Nå, fuck it. Please lad de ægte røde vinde dette valg. Og i det vigtigste forhold - KSDH!
Flyttet diverse indlæg fra pisser mig af tråden og til denne nye cykeltråd 
Amerikansk forbillede er nok at stramme den en kende
Jeg er helt enig i, at 5% kan være kontroversielt, men med nuværende system ses bare ofte nogle nichepartier/-holdninger, som ikke har politikker på ret mange områder end dét, man går til valg på.
Jeg er ikke i tvivl om, vi har det bedst system, men det skader ikke, at genbesøge valgsystemet og se om det kan gøres bedre. Om det er med en højere og fast procentuel spærregrænse eller måske en progressiv udregning at mandater.
Min anke er blot, at de helt små 4-5 mandatspartier ofte bliver “vasalpartier” uden reel indflydelse, men hey…forskellige holdninger er velkommne…fx at du ønsker de røde sejren
AGF-Vestegnen Emeritus
Experienced member
Amerikansk forbillede er nok at stramme den en kende
Jeg er helt enig i, at 5% kan være kontroversielt, men med nuværende system ses bare ofte nogle nichepartier/-holdninger, som ikke har politikker på ret mange områder end dét, man går til valg på.
Jeg er ikke i tvivl om, vi har det bedst system, men det skader ikke, at genbesøge valgsystemet og se om det kan gøres bedre. Om det er med en højere og fast procentuel spærregrænse eller måske en progressiv udregning at mandater.
Min anke er blot, at de helt små 4-5 mandatspartier ofte bliver “vasalpartier” uden reel indflydelse, men hey…forskellige holdninger er velkommne…fx at du ønsker de røde sejren
Nu vi taler om spærregrænsen, så lad os lige få D'Hondts metode på banen i forhold til mandatfordeling. Hvad synes I? Skrækscenariet er England og First Past the Post - i hvert fald i mine øjne. Men hvad med vores nuværende model - er den så demokratisk, som det kan blive?
Hvad spærregrænsen angår, er jeg splittet. Men jeg tror ikke, at jet har lyst til at ændre den.
Det kræver typisk 70.000 stemmer at komme ind med fire mandater. Hvis et lille parti ikke er i valgforbund, vil en stemme på det de facto kunne skaffe et parti på den helt modsatte fløj et mandat, når vi anskuer det lidt teknisk. Hvis det altså ikke kommer ind.
Hæver vi spærregrænsen til tre, vil over 100.000 opleve, at deres stemmer muligvis indirekte gik til at hjælpe deres absolutte politiske modstandere. Er det fair?
Selvfølgelig kan alle spildte stemmer ikke ramme samme parti og vil blot komme til at supplere i klumper. Så det er et meget tænkt eksempel, jeg har gang i her.
Røde 1 vil i sagens natur ikke vide, om det var hans eller Røde 2s stemme, der gik til Sorte 1 eller omvendt.
Man er nød til at appellere til større grupper af vælgere, men fællesskabet her er så at føle sig som en del af en større gruppe mennesker der føler sig trynet eller overset af Christiansborg? Det er nok noget mere generelt som fx de der solcelleparker er et konkret eksempel på, der er ikke nok der direkte får udsigt til dem og placeringen vedtages mere lokalt. Støjbergs andet store fokuspunkt er vel udlændingepolitikken og der er nok også et overlap mellem de to grupper som bliver hendes primære målgruppe.
Forskellen mellem et sådan fællesskab og det jeg tænkte på, er nok at det er mere ekskluderende. Hvis man trækker den længere ud er der også et fællesskab i fx nogle af de vildeste konspirationsteorier som sociale medier også har gjort det muligt at dyrke mere konkret i større grupper, så i den forstand appelerer Støjberg eller Bøje Mathiesen og alle mulige andre også til fællesskaber. Med bestemt ental, "fællesskabet," tænkte jeg på samfundet generelt, noget hvor intentionen om ikke andet er noget der skal være godt for stort set alle.
Demokratiet handler jo heller ikke kun om hvad der bliver stemt i Folketinget, men om at forskellige holdninger er repræsenteret og kan debattere i Folketinget og forhandle om deres stemmer og nok så vigtigt at holdningerne får en plads i medierne. Overton-vinduet bliver automatisk smallere hvis du kun har store mainstream-partier og det giver også meget nemt en højredrejning fordi de holdninger, også de mere ekstreme, er mere accepterede af det eksisterende system. Konkret er H og Å også med på højskole eller med i partilederdebatter osv, selvom de vist ligger nede omkring spærregrænsen (det vigtigste for demokratiet er ret beset også det der foregår imellem valgene, men det er en anden debat.)Amerikansk forbillede er nok at stramme den en kende
Jeg er helt enig i, at 5% kan være kontroversielt, men med nuværende system ses bare ofte nogle nichepartier/-holdninger, som ikke har politikker på ret mange områder end dét, man går til valg på.
Jeg er ikke i tvivl om, vi har det bedst system, men det skader ikke, at genbesøge valgsystemet og se om det kan gøres bedre. Om det er med en højere og fast procentuel spærregrænse eller måske en progressiv udregning at mandater.
Min anke er blot, at de helt små 4-5 mandatspartier ofte bliver “vasalpartier” uden reel indflydelse, men hey…forskellige holdninger er velkommne…fx at du ønsker de røde sejren
Flertalsvalg i enkeltkredse må næsten være den værste metode, men et alternativ kunne være ranked choice voting (som må hedde noget på dansk også.) Hvis spærregrænsen skulle hæves fordi der på et tidspunkt er for mange partier (jeg kan som udgangspunkt godt lide at det kan lade sig gøre at skabe noget nyt,) kunne det være en måde at minimere det problem med stemmespild.
Ved præsidentvalg i fx Frankring er der en ny "playoff" mellem de to med flest stemmer hvis ingen fik over 50% i første omgang, men den er selvfølgelig ikke så velegnet til et parlamentsvalg.
Politik og demokrati i vores version (og de fleste der afviger fra direkte demokrati), handler om repræsentation. Godsejerne havde Højre, landmændene havde Venstre, arbejderne havde Socialdemokratiet, de små bønder og husmænd fik Radikale Venstre. Siden er der opstået alt muligt andet, fx hus-og bilejernes parti CD (også en slags personligt omkring Erhardt).
Danmarksdemokraterne er landdistrikter, der tager hensyn til landmænd (ud over dem der ønsker vedvarende energi på deres jord) og alle dem, der enten føler sig forankret i det lokale, eller i det mindste ikke bryder sig om de fine folk på Christiansborg.
Det parti jeg generelt har lænket mig imod, de inderligt ligegyldige Radikale, har længe været dem med en vision for samfundet med fællesskab om de åndssnobbede. Selvom det var en vision for fællesskabet, var det ikke et åbent fællesskab (ellers var jeg skredet for længst
), og det primære fokus vsr indflydelse. Nu markerer man sig mere og mere fra en storbyerne og woke åndselitære (der med woke syn på tingene ikke har mulighed for at formulere rationelle politikker og nok er hippe, men intet har med 'elite' at gøre).Alle har en vision for hvad de vil ændre og hvordan de ønsker samfundet skal udvikle sig. Men alle er også baseret i et fællesskab, hvis synspunkter og verdenssyn er det de repræsenterer i Folketinget.
Det er generende med de yderligtgående grupper. Jeg er lykkelig for Paludan ikke opnåede valg. Men det er også dræbende at fratage grupper deres mulighed for repræsentation. Enhedslisten og deres succes har formentlig været med til at afradikalisere en del af venstrefløjen. Og Dansk Folkeparti har været en succes i Danmark. De har været med til at rykke grænserne og var visionære dengang. Det var repræsentation for en anden vælgergruppe, der manglede et ståsted (Pia K håndterede dem ærligt, ved at stå på social retfærdighed, hård udlændigepolitik og relativt rød økonomisk politik. Nye Borgerlige forsøgte at 'snyde' samme vælgergruppe til en helt anden økonomisk politik end de reelt ønskede, lidt af en svinestreg i mine øjne).
