Tråden om engelsk fodbold
Morten G
Well-known member
Lige to kommentarer fra en United-fan siden barnsben, som efterhånden er ekstremt fremmedgjort:Højlund ligner mere og mere en enmands hær oppe foran for Napoli. At United ikke kunne bruge ham siger en del om deres problemer, som jeg er helt enig stikker langt dybere end Amorim. Det har efterhånden stået på så længe, at det må begynde at blive svært at trække top trænere og spillere til - hvis det ikke allerede er det.
(1) Højlund var virkelig ubegribeligt dårlig for United sidste år - tro mig! Han havde mistet Old Trafford fuldkommen. Det lignede i perioder nærmest en klinisk depression, så dårlig var han; så plaget så han ud. Det ville have været meget højt spil at satse på, han kunne vende dén personlige krise i samme miljø og med den samme træner.
(2) Stat-tjenesternes karaktergivning tegner et billede af hans Napoli-sæson hidtil, som tællende en håndfuld gode kampe - og en stribe anonyme, ineffektive præstationer. Jeg har kun set ham sporadisk selv, men jeg tror ikke helt, der er dækning for at tale om en enmandshær. Han har dog helt oplagt haft gavn af skiftet, og jeg tror egentlig, det har været (og ender med) at være til gavn for alle parter.