Helt enig. Vi er nogen der forsøger at hjælpe klubben på forskellig vis. Jeg sigter efter 3. Pladsen og tror Thomas K og Di Stefano gør det samme. I samme moment sigter jeg mod historien og hvordan resten af efteråret kan blive meget hårdere og vejen mod bare top 6 kan blive kompliceret, selv ved få skader.
CPH tilbyder et rationale for transferinaktivitet, baseret på hensynet til de unge, og du er ude i samme ærinde, men baseret på lavt/afdæmpet ambitionsniveau?
Mit eget bud på transferinaktiviteten er økonomi. Jeg nægter at tro, både at hensynet til de unge udenfor truppen er årsagen, især med de mange kontraktudløb der kommer. Og jeg nægter også at tro Jacob Nielsen slår ud med armene og siger 'jaja, lad os bare snige os med i top-6 igen i år'.
Jeg ser en Jacob Poulsen der råber på bredde, en CV der bakker sin træner op og kan kombinere det med flere unge på sigt. Og en Jacob Nielsen der er ved at æde sine knoer i vrede.
Men jeg ser også JN og Fournais ligge i fosterstilling mens de venter på den økonomiske dommedag - hvor meget bliver stadion yderligere forsinket og -dyret, hvad koster det nuværende ekstra, og hvad bliver leveomkostninger?
Jeg har tidligere sagt, at jeg godt kunne leve med en placering omkring 7-8 hvis vi spillede en type fodbold hvor vi i fremtiden kunne bygge ovenpå, og samtidig førte nogle unge spillere ind. For et par måneder siden, da jeg skrev det, nævnte jeg bl.a. en Callø fremfor Dalsgaard - men det argument kan jeg ikke bruge igen. Men jeg vil hellere blive 7-8 med 60-70% af spilletiden til f.eks. Emmery, Tchamche og Solbakken fremfor Patrick Mortensen og Nicolai Poulsen og så en 6. plads.
Sagt på en anden måde, så gav sidste sæson mig ikke rigtig noget - der var for meget spilletid til spillere der hverken er fremtid eller transferpenge i. For mig skal man med det 4. største budget, og ambitioner om at udfordre i hvertfald Brøndby og måske endda FCM på sigt, enten leverere en sæson hvor man er i spil til medaljer inditl runde 25-27, eller bruge en mellemsæson til at bygge på. At spille halv defensivt, med aldrende spillere og så blive nummer 6 - det giver ikke noget i min bog.
Tror jeg vores start-11, med alt det der sker rundt omkring, kan klemme en 3-4 plads hjem, helt sikkert. Kan vi med
meget få skader også implementere Tchamche eller Emmery, samtidig med vi vinder en bronze, ja det tror jeg også.
Dér hvor jeg ser problemet lige pt er, at vi f.eks. i den kommende weekend udtager hele den kampklare trup (20 markspillere hvoraf 2 er skadet). Det betyder, at f.eks. Arnstad der med et gult kort ryger karantæne efterlader et hul på bænken der skal tages af f.eks. Haugstrup. Kahl ville efterlade et hul til Elkjær osv.
Der finder jeg det besynderligt at man kan leve med 20 markspillere, og så ønsker at bringe spillere på 17-19 år fra U19, hvor man tror de kan matche fuldtidsspillere i andre klubber. Spillere som f.eks. Damgaard og Løndal i VFF (underlader Bidstrup og Jørgensen) er jo ikke U19 spillere, men spillere fra deres A-trup. Det samme med Stüker, Øxenberg, Lorents osv i Silkeborg. Sabil Hansen og Mike Themsen i Randers osv.
Grunden til vi i AGF -
tror jeg - ikke har givet fuldtidskontrakter til de spillere der måske allerede om en uge (f.eks. karantæne til Arnstad) skal på bænken er, at
man ikke ser fremtidige superligaspillere i Haugstrup, Elkjær, Ime og hvad de ellers hedder.
Derfor synes jeg også vi har slanket vores trup for meget, og jeg frygter (for spillernes skyld), at man smider unge mennesker ind i en helsekedel, hvor man ikke har givet dem de optimale betingelser - blot for at spare småpenge i det store billede.