Jeg synes fart giver mere mening på kanten. Noget af det farligste AGF har været, på omstillinger, er med en raket på den ene kant (Bundu) og to andre typer på hhv kant og 9’er (Jon Dagur og Patrick Mortensen). I AGF er hverken Arnstad, Jørgensen, Tchamche, Emmery, Badji eller Bech så langsomme at de ikke kan komme med i feltet til cutback afleveringer.
Som kant er der meget bagrum, at blive spillet i. Afleveringerne skal naturligvis været nøjagtige, men også ‘bare’ en tempereret bold i dybden. Kanten er oftest i 1-1 situationer.
Som 9’er med hurtighed, så er man i en sværere position, fordi den ene stopper går på kroppen af dig, mens den anden falder. Så man skal være ekstremt hurtig for, at vinde de løbedueller. Ligeledes skal afleveringerne fra forsvaret eller midtbanen i bagrum til en hurtig 9’er være ekstremt nøjagtige. Modstanderens målmand står ofte langt fremme, som en sweeper-keeper. Ligeledes er 9’eren ofte i 1 mod 2 situationer.
Jeg synes en hurtig 9’er er virkelig god, når han formår at strække banen. Gøre den længere end modstanderen ønsker, så mellemrummene til kanterne/10’er eller en 8’er bliver større. Med typer som Arnstad, Emmery og Jørgensen er det helt bestemt også interessant.