Transfervindue Transfervindue sommer 2021
Stig AKA Frank Heskjær
Experienced member
Jeg tror bare en af grundene til at Mediano taler om, at det er "FCKs nøgle til at vinde" i dag at få lukket ned for Blume bl.a. fordi så meget andet af vores spil lukkes ned når Blume lukkes ned på den plads. Bolde til PM, bolde til/fra kanterne, og meget andet kollapser når de rette løb ikke kommer omkring Blume. Det er ikke blot modstanderne som er blevet bedre til at lukke det, jeg synes også Blume selv er faldet noget i niveau, men det er da påfaldende så god Blume har set ud mod BIF, Randers og FCK sammenlignet med før Albert kom ud på den kant igen, og har leveret de løb inde centralt foran/rundt om Blume. Der er mange synergier omkring Blume som man ikke lige ser/ligger mærke til. Mere plads til PO, Blume selv der kan tage løb i feltet når forsvaret skal følge med andre (Albert/Diks). Det så vi mod BIF, hvor Blume jo spilles fri af PO med en lopbold, som Blume super flot tager ned, og får leveret en kvalificeret afslutning på.Generelt tror jeg ikke vi er så uenige - syntes blot fortællingen om Blume blev lidt for rosenrød som tiden skred frem. Skal vi videre på næste niveau, mener jeg vi er nødt til at stile højere. Jeg syntes stadig der er lidt for meget "leverpostej" over præstationerne men det er (delvist) baseret på følelser og det jeg ser på banen. Måske mangler der også noget i spillet med PO men det må den sportslige sektor bedre kunne vurdere.
Rosenrødt? Jeg medgiver at han har været en af mine "unsong-heroes", og det har været sløjt (mere end) her i foråret. Jeg har ledt efter, hvorvidt det var Blume selv, eller elementer omkring Blume der ikke fungerede. Det er jo nok en kombination og lidt af hvert. Men det blev i hvert fald tydeligt hvordan vi fik "den gamle Blume tilbage" mod BIF i den kamp det sekund Albert lavede de mange løb sammen med Diks omkring ham.
Jeg er helt med på, at det er en position hvor vi kan vinde meget på at få opgraderet kraftigt. Jeg er mere bange for, at den slags ikke bare hænger på træerne, og vi laver en Ankersen/Jevtovic, og står om et år og ærgrer os over at ham der var med til at spille os i toppen nu er væk, og at det fungerede bedre med ham end det vi har fået ind. Men den frygt skal selvfølgelig ikke afholde os fra at søge at blive forstærket. Jeg så bare hellere at det var Hvidt med udløb, og Blume der fik de 2 år. Jeg tror aldrig vi får solgt Hvidt, så jeg tænker slet ikke på alder/videresalgspotentiale der. Det må jeg sige. Og med Duncan tilbage på holdet, så er det ham der overtager når NP er skadet/i karantæne. Og så kan Hvidt jo så komme ind for PO når han har brug for pause/falder ud af kampene. Hvidt gjorde det godt på den tilbageliggende 8'er i sidste års medaljespil som skrevet mange gange, og jeg ser ham ikke god nok til at spille andre pladser.
Og det leder mig hen til at en lille bemærkning om Hvidt, Stage og Albert...
Spil dem nu hvor de har præsteret bedst. Eller det er måske nemt at sige, men altså Stage var en af ligaens bedste da han spillede kant i AGF, som netop var med i begge felter, og som Albert kunne og måtte tage de løb i feltet konstant. Jeg genså en kamp fra Haderslev hvor Sana modtager bolden på midten lidt ude i venstre side, og STRAKS stikker både Stage og Ankersen afsted, og Sana kan spille begge to eller køre selv. Stage er med i feltet og scorer på riposten. De løb ind i feltet får vi ikke fra PO og NP desværre. Men vi får dem fra Albert pt. Det var lidt samme rolle Bjarnasson leverede tit. Og det er altså bare effektivt sammenlignet med det vores kanter ellers har vist dette forår. Albert, Stage og Hvidt skal/skulle selvfølgelig testes på andre pladser, og have chancen for at vise at de er bedst på deres favorit-plads.